Som beskrevet her på bloggen i april har man i Tyskland for første gang nogensinde tilbagekaldt et nanoteknologisk produkt fra markedet, da flere forbrugere havde oplevet helbredsmæssige problemer i forbindelse med brug af produktet. I fredagens udgave af Nyhedsmagasinet Ingeniøren tog avisen sagen op med forsideoverskriften “Forskere frygter for nanoprodukters giftighed“, hvilket har ført til skarpe reaktioner fra politikere på Christiansborg.
Alle indlæg af Klaus Seiersen
Havørn update 2
Det blev desværre ikke til unger for de to canadiske havørne i denne omgang. I går opgav parret også det andet æg. Webkameraet har dog været en helt kolossal succes, og derfor fortæller firmaet bag sitet, at et nyt kamera i løbet af i dag vil begynde at sende fra en anden ørnerede. Ydermere fortæller de, at nærmeste fremtid også vil byde på et kamera, der følger nogle grizzlybjørne. Jo, naturen er for alvor gået på nettet!
Forskningens Døgn
I morgen afholdes for anden gang Forskningens Døgn over hele landet, denne gang med temaet “På sporet af fremtiden“. Over hele landet afholdes arrangementer i forskningsformidlingens tegn. Find de nærmeste arrangementer på Forskningens Døgns hjemmeside.
Danfoss Universe har brug for DIG!
Oplevelsesparken Danfoss Universe laver nu en slags tænketank, kaldet Tankegymnastiksalen, hvor almindelige danskere med interesse for naturvidenskab kan indsende idéer og forslag til, hvordan man øger interessen for faget. Håbet er, at de unges egne forslag til at popularisere naturvidenskaben vil være det, der danner grundlag for fremtidig indsats.
Læs historien på Politiken.
Havørn update
Som beskrevet midt i april kan man i øjeblikket følge et par canadiske havørne på direkte webcam. Kameraet er blevet en kolossal succes med 3,3 millioner besøgende om dagen, hvilket desværre betyder, at både kameraet og det tilhørende diskussionsforum er yderst hårdt belastede.
Danfoss Universe fylder 1 år
På fredag er det 1 år siden, Danmarks nyeste naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe åbnede. Danfoss har yderst ambitiøse planer. På trods af at parken blev placeret ved Danfoss’ hovedkvarter på Nordals – langt fra den jyske motorvej – så er planen, at parkens budget på sigt skal kunne løbe rundt uden ekstra tilførte midler fra Danfoss virksomheden, hvilket ville kræve 160.000 årligt besøgende. Det besøgstal blev nået efter allerede 8 måneder, men spørgsmålet er, om det er nok?
Døde dyr fjernes før rumfærgeopsendelse
Den aldrende amerikanske rumfærge er i øjeblikket i store problemer. Siden Columbias forlis den 1. februar 2003 har NASA kun opsendt én rumfærge, nemlig Discovery sidst i juli måned. Den mission viste dog, at der stadig er problemer med sikkerheden på rumfærgen, og siden har NASAs ingeniører arbejdet intenst med at forberede næste opsendelse. Lige nu tyder det på, at Discovery er klar til en ny opsendelse om godt to måneder.
Vaccine mod Ebola og Marburg?
Amerikanske og canadiske forskere har muligvis opfundet en behandling mod de såkaldte “hæmorrhagiske febre” (blødningsfebre) Ebola- og Marburg-virus. Forskerne har kombineret gener fra Marburg-virus med et almindeligt, ufarligt virus, og når aber inficeret med Marburg fik en insprøjtning med den nye vaccine, overlevede de i månedvis, mens aber uden behandling døde inden 2 uger. Forskningsresultaterne er publicerede i den britiske journal The Lancet. Læs historien hos Reuters eller New Scientist.
Atomkraft-debatten kører igen
På onsdag er det 20 år siden, en voldsom ulykke på atomkraftværket Tjernobyl spredte en radioaktiv sky over store dele af Europa. Debatten om atomkraften kører videre, og nu har en af Greenpeaces stiftere skiftet mening om den kontroversielle energikilde.
Svensk-amerikansk ubådskrig
I Stillehavet foregår i disse måneder en interessant militær øvelse. Den store amerikanske flåde har siden 18. juli 2005 jagtet en lille, svensk ubåd, som indtil nu har formået at holde sig skjult.