Uddannelse: Ph.d. i astrofysik fra Aarhus Universitet.
Arbejde: Professor (MSO) i astrofysik ved Dark kosmologicenteret, en forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Er meget optaget af formidling. Har skrevet klummer sidst i 90’erne og prøver nu at komme i gang igen. Holder også mange foredrag både i regi af Folkeuniversitet og for gymnasieklasser.
Din aktivitet er særdeles prisværdig i en tid fyldt med argumenter baseret på mavefornemmelser, holdninger og varm luft.
Man kræver på den ene side, med rette, at nu skal der “gribes ind” mod de menneskeskabte klimaændringer.
Journalister og politikere opfatter på den anden side videnskab som ensbetydende med statistik baseret på fakta.
Grundlæggeren af den matematiske statistik, Karl Pearson, hævdede med rette, at statistik aldrig kan sige noget om årsag og virkning. Han hævdede, at årsag og virkning slet ikke eksisterer.
Bertrand Russell støttede ham ved at erklære, at årsag og virkning inden for fysik er lige så anakronistisk som det engelske kongehus. Argumentet var, at alle fysiske vekselvirkninger er tidssymmetriske.
Hvordan kan man gribe ind, hvis man ikke har en forestilling om årsag og virkning? Viden er ikke statistik, men hypoteser om årsag og virkning.
Hvordan kommer man konkret fra Maxwells tidssymmetriske ligninger til en hypotese om årsag og virkning? Problemet var allerede blevet løst, før Einstein, omkring år 1900 af Liénard og Wiechert. Løsningen var grunden til, at Bohr måtte anvende virkningskvantet til at stabilisere brintatomet.
Hvordan forklarer man journalister, at der er en afgrundsdyb kløft mellem statistik og viden? (hvem hviskede AI)
–Bjarne
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4639
Jeg blev først opmærksom på problemet med en definition af årsag og virkning inden for den klassiske statistik baseret på empiriske data ved at læse “The Book of Why” af Judea Pearl og Dana Mackenzie. Det var David Hume som gav den første brugbare kontrafaktuelle definition, som jeg forklarer i denne blog:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4225
–Bjarne
Tak – det lyder spændende. Jeg vil prøve at få det læst.
Jeg er desuden meget begejstret for David MacKays bog “Energy-without the hot air” (ikke kun på grund af Martin Rees’ anbefaling). Jeg har tilpasset MacKays erklærede motiver for at skrive bogen til min WordPress blog (så linjebrud undgås):
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4598
Jeg opfordrer alle til at læse bogen.
–Bjarne
“Der rapporteres fx om øgede tilfælde af kræft, dna-skader, celledød, svækket immunforsvar, flere stresshormoner, hjerterytmeforstyrrelser, søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, svækkede mentale evner, hovedpine og smerter.”
Dette er et andet godt eksempel på krav om indgreb baseret på holdninger og varm luft. Kvantitative størrelser indgår ikke, for slet ikke at tale om fysiske hypoteser om mekanismer.
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/
–Bjarne
Tak for gode betragtninger! Beklager jeg først har set det nu. Jeg er til møde på ESO denne uge (proposals).
Mvh fra din gamle student,
Johan
Her er et eksempel på en iPhone app, som demonstrerer, at der eksisterer en fysisk verden uden for uden for statskundskab, som åbenbart mener, at nutidens råstoffer består af vore data.
https://itunes.apple.com/us/app/gravitational-wave-events/id1441897107?mt=8
Jeg har ikke kunnet finde en tilsvarende app til Android telefoner.
Det er jo din hjemmebane. Jeg forstår, at disse alerts udsendes via NASA’s GCN i en maskinlæsbar form via en Python pakke.
Svaret haster ikke, men det ville være interessant at læse dine kommentarer.
God arbejdslyst — Bjarne
Her er et tiltrængt opgør med datareligionen fra en PhD fra statskundskab på KU:
https://www.version2.dk/blog/opgoer-med-tech-monopoliserede-fremtid-1088126
Statistik og “Deep Learning” er ikke videnskab, men statistik kan anvendes til at teste hypotetiske handlinger.
Data er ikke viden! Dette er netop, hvad jeg forsøgte at forklare ovenfor. Serveren gik ned, da jeg forsøgte at sende dette indlæg.