Uddannelse: Landskabsøkolog med ph.d. i agroøkologi – det vil sige lidt biogeograf, lidt økolog, lidt miljø-økonom, og meget modvilligt, lidt statistiker.
Arbejde: Helt specifikt arbejder jeg med bæredygtig forvaltning og hvordan man bedst muligt forener samfundets og naturens behov. I øjeblikket er jeg konsulent for International Center for Tropical Agriculture og arbejder med bæredygtigt sålandbrug og naturressourceforvaltning i rundt omkring i Afrika.
Jeg har i mange år været videnskabsformidler på bl.a. Kattegatcentret og Aarhus Naturhistoriske Museum, og undervist på Aarhus Universitet og University of Chinese Academy of Science i Beijing. Mit interesseområde er primært bæredygtig udvikling, også kaldet sustainability science. Den del af videnskaben og forskningen der handler om at finde løsninger på vores globale problemer, fx klima tilpasning, befolkningsstigning, fødevaresikkerhed, biodiversitetstab og ulandsudvikling. Hvad siger forskningen og hvordan bliver den implementeret derude i virkeligheden?
Kære Katrine Grace Turner.
Det er mig, der nævner det lysegrønne plante- og dyrebrug og IP Integreret Produktion i en god debat med dig.
Jeg kendte hverken dig eller Scienceblog for 2 uger siden. I aften læste jeg dit CV. Jeg kan derfor se, at du er sat godt ind i sagerne.
Jeg selv har for lang tid siden taget uddannelser og kurser indenfor sundhed og ernæring. Men jeg har aldrig haft lønnet arbejde indenfor dette. Det er kun i min fritid, at jeg beskæftiger mig med sundhed, ernæring ( og trafiksikkerhed ). Men da jeg hverken er landmand, biolog eller uddannet økolog, er jeg ikke sat lige så meget ind i emnet plante- og dyrebrug som dig.
Til sidst i mit indlæg kan du se, hvordan jeg ofte præsenterer mig.
Jeg vil kontakte Bjørn Lomborg angående hans indlæg om økologisk landbrug. Jeg vil ikke komme med påstande i min email til Bjørn Lomborg. Dertil er min viden for lille. Så jeg er forsigtig i mine formuleringer. Men jeg vil komme med mine tanker og ideer vedrørende det lysegrønne landbrug. Og jeg vil nævne Dansk IP – Integreret Produktion for Bjørn. Jeg skal dog først have kontakte en mand angående IP, så jeg ved noget mere om IP 2016.
Jeg er 51 år. Da jeg var ung, skrev jeg læserbreve i den lokale avis, hvor jeg kritiserede miljøprofilen og dyrevelfærden i det almindelige landbrug i Danmark. Og jeg skrev, at det økologiske landbrug var vigtig.
Men det almindelige landbrug i Danmark er mig bekendt blevet mere grønt siden dengang jeg var ung.. Og jeg er blevet opmærksom på ulemper ved det økologiske landbrug. Ligeledes er jeg blevet opmærksom på, at nogle jorde er så robuste, at de kan tåle mere kunstgødning og eller sprøjtning end andre mere sarte jorde. Derfor synes jeg, at problemstillingerne er meget indviklede og komplicerede i dag. Verden er ikke lige så simpel som dengang.
Jeg har en teori om, at økologiske eller biodynamiske køer har det bedre end køer i det almindelige landbrug. Derfor burde jeg købe økologisk eller biodynamisk drikkemælk. Men mig bekendt kan man ikke få denne slags mælk som homogeniseret mælk. Og da jeg ønsker homogeniseret mælk, hvor fedtkuglerne er gjort meget små, køber jeg mælk fra almindeligt landbrug. Ligeledes har jeg dårligt råd til at købe økologisk eller biodynamisk mælk, da jeg er i lavindkomstgruppen. Det kan man muligvis kalde dobbeltmoralsk.
Jeg ved ikke, om du bor i Danmark. Men i den husstands-omdelte avis Søndagsavisen (papir-udgave) læste jeg i aften, at alle- eller de fleste – butikskæder i Danmark nu udfaser buræg. Det er jeg utrolig glad for, da jeg synes, at burhøns har et dårligt liv. Jeg har dog aldrig købt æg, der ikke er buræg. Det skyldes bl.a., at jeg ikke har kunnet finde pasteuriseret æg i bæger af økologisk eller biodynamisk art i mine supermarkeder. Og jeg synes ikke, at jeg har haft råd til dyre økologiske /biodynamiske produkter. Dette er måske dobbeltmoralsk.
Mange danskere vil blive overraskede, hvis de fik at vide, at der kan være betydelige problemer med visse dele af dyrevelfærden i økologiske og fritgående svin, køer og fjerkræ. Jeg blev selv overrasket, da jeg i sin tid blev bevist om dette.
Økologiske produkter af dyr og planter er efter min mening for dyre. I det lysegrønne plante- og dyrebrug vil de højst sandsynlig blive billigere. Det er ihvertfald min vurdering. Der findes et spændende produkt af et fjerkræ, der ikke er økologisk. Fuglene kan gå under et tag men de kan også gå ud i en slags skov og finde føde.Jeg kan ikke huske, om det er Løgismose, der sælger det i Danmark. Dette produkt er betydelig billigere end de økologiske slags. Det tiltaler mig.
M.h.t gensplejset GMO i plante- og dyrebrug har jeg ikke viden nok til at udtale mig om miljøpåvirkninger og om dyr, der får GMO-foder. Men jeg har fagviden indenfor ernæring. Og det er som tidligere nævnt min vurdering, at man kan komme til at eksperimentere for meget med menneskers helbred, hvis man tillader GMO i fødevarer. Så jeg går kun ind for gensplejset GMO med øget modstandsdygtighed ved for meget tørke, for meget kulde, for meget varme, for meget vand/regn og for meget salt i vand. Og hvis man kunne lave træer, der brænder dårligere end andre træer, kan man måske minimere skovbrande. Så kan man lave brede linier i skove, hvor der står træer, der brænder dårligere end andre træer.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)
Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. “Kostvejledningen” er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.