Kategoriarkiv: Anmeldelse

Indlæg der anmelder bøger, museer, TV-udsendelser og lignende.

Nordeuropas største akvarium ligger i en lille dansk fiskerby

De fleste af min barndoms sommerferier blev afholdt i Vendsyssel, og jeg har derfor et særligt forhold til diverse nordjyske attraktioner som f.eks. Nordsøen Oceanarium i Hirthals, som jeg nok besøgte første gang tilbage midt i 1980erne.

Her 30 år senere er jeg selv som familiefar begyndt at tage mine egne små børn med til Nordjylland, og både denne og de sidste to somre besøgte vi da også oceanariet.

Nordsøen Oceanarium har en lang historie. Det blev indviet tilbage i 1984 i forbindelse med det eksisterende fiskeriforskningscenter Nordsøcentret. Dengang kaldte man det Nordsømuseet, et kulturhistorisk museum for fiskerierhvervet kombineret med et akvarium og et udendørsanlæg for sæler.

Jeg husker det som et rigtig hyggeligt sted, hvor det store sælanlæg helt klart var hovedattraktionen.

Jeg husker endda en enkelt sæl særlig tydeligt: Sæl nr. 16. Navnet skyldtes ganske enkelt, at tallet 16 var frysemærket ind i pelsen i forbindelse med et forskningsprojekt, og sælen, som var med ved åbningen i 1984, kunne jeg hilse på igen i 2014. Danmarks ældste spættede sæl i fangenskab døde efter 31 år i sælanlægget i juni 2015.

Og det bringer mig frem til, hvad forskellen på Nordsømuseet i 1980erne og Nordsøen Oceanarium i 2016 er:

For det første er sælanlægget blevet opdateret. Det nye anlæg på 800.000 liter havvand, der løbende udskiftes, åbnede i 2001, og det er virkelig godt. Sælerne er aktive og nysgerrige, og det er nemt at komme helt tæt på de store dyr, der kan konstant svømmer forbi de store vinduespartier både udendørs og i den undersøiske tunnel, der er stor og rummelig med plads til mange mennesker (se billedet øverst i indlægget).

©Nordsøen Oceanarium
©Nordsøen Oceanarium

Selv om sælanlægget er fremragende, er det dog degraderet lidt som hovedattraktion. Baggrunden for navneskiftet til “Oceanarium” er nemlig, at man i 1998 indviede et gigantisk akvarium på 4,5 mio. liter vand. Her er det muligt at se stimefisk, rokker og hajer, samt et par kæmpestore klumpfisk svømme rundt.

©Nordsøen Oceanarium
©Nordsøen Oceanarium

Og så har du måske hørt om stedet, for ja, det var her man i 2003 blev ramt af en storbrand, hvor akvariet revnede og den tidligere klumpfisk døde.

Du kender måske også stedet fra den danske film “Klumpfisken” fra 2014, der netop omhandler en forsker fra Nordsøens forskerpark, som indleder et forhold til en lokal fisker, i øvrigt genialt spillet af Henrik Birch, som blev præmieret for sin præstation.

Nå, tilbage på sporet…

Oceanariet er Nordeuropas største akvarium. Det kalder Den Blå Planet i København sig sådan set også, men her måler man vist på samlet akvarievolumen og ikke de enkelte akvarietanke. Den Blå Planets største tank er i øvrigt “kun” på 4 mio. liter vand.

Kendere af Scienceblog husker måske min medbloggers kritik af Den Blå Planet som et sted, der mangler plads til publikum (et sted “skabt udelukkende af arkitekter og en presseafdeling”), men det problem har man ikke i Hirtshals.

Nordsøen Oceanarium har ikke fine koralrev som Den Blå Planet eller tropiske hajer som Kattegatcenteret i Grenå. Der er fokus på de hjemlige vande ud for den jyske vestkyst, men sæler, rokker, små hajer, klumpfisk og store fiskestimer er også interessante, og man påstår faktisk, at man har (næsten) alle fiskearter, der lever i Nordsøen.

Man kan endda se en helt fantastisk 8-armet blæksprutte samt en flok fascinerende søheste. Sidstnævnte art lever dog godt nok i Australien, men der findes såmænd søheste nede i Den Engelske Kanal og i Themsen, så de har også fået plads i Nordsøen.

Børnene kan more sig med den populære krabbefisker-aktivitet, og et rørebassin med fladfisk, søstjerner og krabber er også populært hos de små. Desuden kan man komme op i toppen af det store akvarium og fodre stimefiskene.

©Nordsøen Oceanarium
©Nordsøen Oceanarium

Butikken skal også have rosende ord med. Ethvert museum eller science center har selvfølgelig en medfølgende butik, hvor diverse ragelse og souvenirs kan købes.

Nordsøen har også en sådan butik, men mit indtryk er, at den er lidt større end gennemsnittet, og selv om der selvfølgelig er det sædvanlige skrammel, t-shirts og tøjdyr, kan man også finde glaskunst (som er ret udbredt på toppen af Jylland), Nordsøens egne mikrobryggede øl, en lommelærke med ægte sælskind eller et skakbræt af rav til 18.000 kroner. Trods alt et bredt udvalg!

Jeg er med andre ord meget positiv over for stedet, men lidt kritik skal der da også falde:

Ved siden af rørebassinet finder man endnu et rørebassin. Her er det vist meningen, at man kan hilse på en rokke, som dog som regel ligger nede på bunden, hvor man ikke kan nå den, og hvor der i øvrigt ikke rigtigt skrives noget om de øvrige fisk, der er i akvariet. Her halter formidlingen en del.

Går man længere hen finder man en udstilling om planteplankton, som selvfølgelig er en vigtigt del af havmiljøet. Jeg ved ikke, hvordan man skal formidle plankton på en spændende måde, men det virker efter min mening slet ikke på Nordsøen. Det er også sjældent, man finder publikum i denne ende af udstillingen.

Under mit besøg overvejede jeg også at kritisere cafeteriaets forholds tynde legeområde, som ellers kan være en god hjælp til at parkere børn, mens familien spiser færdig. Området er dårligt belyst og kun udstyret med få legeredskaber. Men jeg må indrømme, at mine egne børn elskede stedet og brugte overraskende lang tid der, så den kritik må jeg hellere holde tilbage.

Det er jo også dyrene, det handler om…

Min største kritik går måske mod stedets helt store nyhed denne sommer, en hvalforskerhytte. Det er virkelig et kedeligt sted. Nordsøen beskriver det selv som “et autentisk miljø … hvor gæsterne får indblik i hvalforskerens arbejde med observationer og forskning“.

Fair nok, men formidlingsmæssigt er man altså rejst tilbage til 80’erne med en gammeldags museumsudstilling uden publikumaktivering. Der er et par hvalskeletter, nogle gamle bøger, to skærme viser videofilm (den ene var godt nok i stykker), og så kan man da lige tage fat i fire forskellige “telefoner” og lytte til hvalers lyde.

Den "spændende" udstilling i Hvalforskerhytten.
Den “spændende” udstilling i Hvalforskerhytten.

Det er bare for tyndt her i 2016.

Hvalforskerhytten er etableret på grundlag af en donation på 1,1 mio. kroner fra Det Obelske Familiefond. Man kan tillade sig at stille spørgsmål ved det etiske i at lade penge fra en tobaksfabrikant financiere en udstilling for små børn – men penge er vel penge.

Nå, men Nordsøen Oceanarium har været en integreret del af min egen barndom, og nu er det så småt ved at blive en del af mine egne børns sommerminder. Og mon ikke vi kommer der igen. Jeg har i hvert fald stadig et rigtig godt indtryk af stedet.

Min anmeldelse er selvfølgelig farvet af, at jeg har særlige følelser for stedet, men er det i virkeligheden ikke også den største ros, et science center kan få: at gæsterne husker det så tydeligt og positivt selv 30 år efter første besøg?

“Om 200 år har alle piger kæmpebryster!”

Anmeldelse af dokumentarfilmen Naturens Uorden, premiere 7/10-2015

Naturens Uorden er en film om tilblivelsen af teaterstykket Human Afvikling med spastikeren Jacob Nossell i hovedrollen. Teaterstykket har jeg ikke haft lejlighed til at se, men det har spillet på Det Kongelige Teater sidste år. Jeg har ikke kunnet finde en anmeldelse af teaterstykket for sig selv.

Filmen dokumenterer tilblivelsen af teaterstykket, men de to ting flyder lidt sammen i filmen, så den ender med at fremstå ret fragmenteret og ufokuseret. Hvornår er handlingen en del af dokumentarfilmen, og hvornår er den en del af teaterstykket, der bare fremvises i dokumentarfilmen? Det er vel lidt begge dele på én gang, men det er nu en lille smule forvirrende.

I filmen støder vi på dilemmaet, at man som handicappet måske kunne finde på at vælge et andet handicappet menneske fra, fx et ufødt barn. Det dilemma møder vi også i programserien De Uperfekte på DR3, hvor en række mennesker med forskellige handicaps sætter sig for at finde den eneste ene. I løbet af serien giver visse af deltagerne udtryk for, at de ville foretrække en ikke-handicappet kæreste. Sådan har jeg det også selv, og jeg tror også jeg ville vælge et handicappet foster fra, hvis jeg havde valget, men jeg synes ikke, det bliver specielt meget dybere af, at det er en handicappet, der har det på den måde – heller ikke selv om filmen prøver at gøre det til noget helt vildt, idet Jacob Nossell konstaterer, at han ville vælge sig selv fra. Det er altsammen helt på linie med evolutionsteorien – kun de stærkeste overlever og får mulighed for at reproducere sig selv, og dem er Jacob Nossell som spastiker ikke en del af.  (I øvrigt meget godt udtrykt i filmen af ScienceBlogs egen Thomas Mailund, hør fx. Go’ Morgen P3 fra 6. oktober, spol frem til klokken tolv minutter over otte.)

Jacob Nossell må gå så grueligt meget igennem på sin rejse mod Gamle Scene, men klarer den alligevel, selv om han bliver kørt ned af en bus, ender med at få stomipose og ovenikøbet er handicappet. Sådan er det jo med usædvanlige mennesker og skæbner, det er næsten et klassisk eventyr. Man må tage hatten af for Jacob Nossells gå-på-mod, det er virkelig inspirerende, men det bliver selve filmen kun en anelse bedre af.

Jacob Nossell stiller sig selv det dybt personlige spørgsmål, om han har ret til at være her, om hans liv er noget værd, eller om han kun er en byrde for samfundet, fordi han aldrig kommer til at give samfundsøkonomisk overskud. Især det sidste kan man jo godt blive lidt harm over, hvorfor skal alting give samfundsøkonomisk overskud for at være acceptabelt? Det ser selvfølgelig godt ud i et regneark, men livet og samfundet skulle sandelig gerne være større end dét.

Det, at mennesker kan være andet end “velskabte, fejlfrie og velfungerende,” går tabt, når vi kan vælge ikke-perfekte fostre fra, hvilket bestemt en tanke værd, især i disse plastiktider, hvor bryster helst skal være kæmpestore og ingen må have en dårlig dag. Grænsen er måske lidt hårdt trukket op, at vi er en verden af fejlfrie mennesker og så er der lige de handicappede, men på den anden side, så er der vel nok en tendens i samfundet til, at kun det perfekte er godt nok. Lad os håbe det går over, og at filmen er med til at gøre sit til det. Idet vi vælger handicappede fra, vælger vi også diversiteten fra, hvilket gør os åndeligt fattigere og mindre rummelige. Det er en god pointe, men ret meget mere er der ikke at komme efter i selve filmen, ud over selvfølgelig historien om den bemærkelsesværdige spastiker Jacob Nossell, der både er sød og sjov i filmen. Jeg var i hvert fald godt underholdt, især i begyndelsen af filmen.


Jeg giver et middelmådigt antal stjerner til filmen som helhed, lidt flere til hovedrolleindehaveren Jacob Nossell.

Naturens Uorden Trailer

 

Anmeldelse – 3 forskellige apps til hverdagens naturregistrering

Smartphones med kamera og lokalitetsregistrering har givet befolkningen en helt ny måde at deltage i forskning på.

Meget feltarbejde er omstændigt da der skal meget data til, før man kan konkludere noget signifikant. Citizen science er en mulighed for at lade hverdagens befolkning indgå som aktiv dataindsamlingsenhed, der tilmed giver deltagerne mulighed for at lære lidt om eksempelvis naturen omkring dem. Dette kan give en større forståelse, og dermed tit også interesse, og samtidig hjælper det videnskaben med at sætte fokus på hvor de efterhånden sparsomme ressourcer kan sættes ind i kampen mod tabet af biodiversitet. En app der kan registrere hvor, hvornår og hvad du observerer af natur, kan være et meget værdifuldt værktøj.

Når sådan en app skal bygges op, er det hele tiden en afvejning af at det skal være nemt og samtidigt ikke for enkelt. Forskere kan eksempelvis ikke bruge at jeg har registreret en ”fugl” i min baghave, hvorimod det er interessant at jeg har registreret en spætte eller en strandskade.

På den anden side må det ikke være for indviklet. Dem af læserne der kender til www.fugleognatur.dk ved at for det første er hjemmesiden lidt gammeldags at navigere rundt i, den er også præget af et noget omstændigt arbejde når der skal uploades billeder og skrives kommentarer, hvilket kan snævre brugerfeltet ind til en lille hårdkogt skare, og begrænse mængden af registreringer til dem, der også giver lidt kredit (aka de mere sjældne/sjove arter) i kratluskerkredse.

Der er pt. tre bud på brugervenlige naturregistreringsapps, Naturtjek fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturbasen der udspringer af netop fugleognatur i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og så har WWF denne sommer lanceret en Opdag Havet app, der også er koblet op på åbne events hvor biologer har vist havet frem for de fremmødte. Opdag havet og Naturtjek er forbløffende ens i deres opbygning.

Så næste gang du skal lokke børnene med i skoven, skal på fisketur, eller blot slentre rundt i din baghave, så tag telefonen op af lommen og registrér mere end din nabo.

Alle tre apps kan hentes på både Google Play og App Store.

 

NaturTjek – www.biodiversitet.nu/ og Danmarks Naturfredningsforening

Man er hurtigt i gang, men man kan kun registrere 30 på forhånd bestemte arter. Det er sjovt at gå lidt på opdagelse i de registreringer der er lavet forskellige steder. NaturTjek

Hvem? Appen er udviklet af www.biodiversitet.nu, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet og finansieret af Aage V. Jensen naturfond.

Hvorfor? Dine registreringer bliver sendt til førende forskere inden for biodiversitet. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil de undersøge, om det går op eller ned for naturen i Danmark.

Hvem kan? Alle der opretter en bruger og logger ind kan registrere. Man kan også logge ind med sin facebookprofil.

Hvor mange? Knap 61.000 registreringer i alt.

Brugervenlighed? Appen er nem at bruge, og især kortfunktionen hvor man kan se andres indberetninger er underholdende.

Begrænsninger? Der er kun 30 arter og 12 levesteder der på forhånd er udvalgt der kan registreres. Folkene bag appen udtaler selv at de skal bruge 150.000 registreringer om året frem til 2020 hvis det skal give mening. Det er ret mange.

Egern erfaring: Man bør på forhånd sætte sig ind i, hvilke 30 arter der bliver spurgt til, da man ellers kan gå fejl virkelig mange gange. Jeg ville f.eks registrere både birketræ, en snegl og noget tang inden jeg fangede at ingen af disse var blandt de 30 udvalgte arter. Omvendt var der mange af de udvalgte arter, jeg ikke kender. Når man først har fanget det, er det nemt at smide en registrering når man observere en af de 30 arter. Hvis man husker det.

Bonusinfo: Man kan også ikke-registrere, altså ”jeg har ikke observeret nogen af de 30 arter her”. Har i samarbejde med Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM udviklet spejdermærker, spejderne kan opnå når de har lavet registreringer nok. Appen har en ”in-aktivitetsbesked” funktion, den har jeg dog endnu ikke stødt på.

 

NATURBASEN – Naturhistorisk Museum, Aarhus

Meget grundig, hvilket kan spænde ben for mængden af indregistreringer. Dog er funktionen ”Hvad er det?” ret sjovt, og har medvirket til at ikke-nørder har registreret endda meget sjældne arter.

NATURBASENHvem? Naturbasen er udviklet af Naturbasen ApS i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og delvis finansieret med støtte fra Nordeafonden, Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Naturbasen er en integreret del af www.fugleognatur.dk.

Hvorfor? Naturbasen er et opslagsværk og spørgeforum til alle naturinteresserede. Gennem indberetningerne kan man følge med i, hvad der sker i naturen i løbet af året. Samtidig bruges data i både forskning og forvaltning af vores natur. I den forbindelse samarbejder Naturbasen med universiteter, museer, kommuner, nationalparker og foreninger.

Hvem kan? Alle kan bruge appen, det kræver dog at du opretter en bruger på www.fugleognatur.dk inden brug.

Hvor mange? I alt 163.2146 registreringer (inkl dem på www.fugleognatur.dk)

Brugervenlighed? Når først du har fået oprettet en profil på hjemmesiden og logget ind går det fint. Dog bøvlede jeg en del med at få godkendt et brugernavn, og hjemmesiden er ikke super brugervenlig for førstegangsbesøgende. Inde i appen er det nemt at navigere mellem spørgefunktionen og registreringsfunktionen.

Begrænsninger? Der kan kun registreres direkte på lokaliteten. Hvis du først efter hjemkomst fra skovturen kan artsbestemme svampen, skal du derfor ind på hjemmesiden for at registrere den. Appen kræver 100% artsnøjagtighed, hvilket gør den rigtig stærk i forskersammenhæng, men lidt mere tung at danse med.

Egen erfaring: Jeg har afprøvet både ”Hvad er dette” og ”Indberet”, men har ikke fået tilbagemelding på nogen af dem endnu. Listen over ”Hvad kan jeg se her?” er en blandet fornøjelse, da den blot viser standart beskrivelse af arterne, men ikke viser hvor, hvornår og hvem der har observeret. Jeg ved blot at inden for en rækkevidde af 5 km fra hvor jeg står nu, er registreret en havørn. Det mister lidt den der personlighed, der gør det ekstra interessant at gå på opdagelse.

Bonusinfo: Appen har sin oprindelse i www.fugleognatur.dk, som den er fuldt integreret med.

 

Opdag Havet – WWF

Tilpas med arter der kan registreres, hvad enten du er strandgæst eller dybdedykker, havbiolog eller kassedame. Skal helt sikkert findes frem på min næste strandtur. Opdag havet

Hvem? WWF Verdensnaturfonden. Appen har dog en forbløffende lighed med NaturTjek i sin opbygning.

Hvorfor? Appen er udviklet for at sætte fokus på havmiljøet i Danmark, og data sendes til Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Appen er finanseret af Aage V. Jensen Naturfond.

Hvem kan? Alle kan se registreringer, men for selv at registrere skal du oprette en bruger og logge ind, hvilket kan gøres direkte i appen. Du kan også bruge Facebook til at logge ind.

Hvor mange? Der er ifølge appen lavet 1.500 registreringer.

Brugervenlighed? Bygget op på samme måde som NaturTjek, dog er den delt op i registreringer af arter i havet og registrering af arter ved kysten. Der er 75 på forhånd oprettede arter du kan indberette, hvilket dækker de fleste ting man kan støde på som almindelig strandgæst. Hvis man ser mere sjældne arter, eksempelvis særfinnet ringbug eller langhalse skal du have åbnet din Naturbasen app.

Begrænsninger? Det kan være svært at indberette ”on the spot” da det ikke er alle der har deres smartphone med i vandet når de er ude at bade, snorkle eller fiske. Heldigvis kan man nemt manuelt markere en position så man kan sidde hjemme i sin stue og lave registreringer efter en tur i vandet.

Egern erfaring: Jeg havde tastet en hel indberetning ind, før den bad om at man loggede ind først. Så måtte stå i regnvejr(det kan appen jo selvfølgelig ikke gøre for) og  oprette mig som bruger og så starte forfra med indberetningen. Men så snart man er logget ind er det meget nemt at registrere løbende på strandturen. Hvis man ikke har lyst til at bruge sin Facebook som login, er det lidt svært at finde ”opret bruger” knappen. Til gengæld er du hurtigt i gang, og skal ikke forbi en www først. Jeg oplevede desværre at den crashede for mig et par gange, og så var det den eneste app der opleve et total signalsvigt.

Bonusinfo: Indeholder ekstra info om havets tilstande de fire årstider, dog er teksten ret mangelfuld. Hen over sommeren har der været events rundt om på de danske strande, hvor folkene bag appen har stået klar til at guide dig ud i havet og opdage det i både 2015 og 2016.

IMG_3547
Det er ikke altid der er signal der hvor hvor man gør de gode fund

 

Generelt er det ret sjovt, og minder lidt om fænomenet Geocaching der vandt frem med de håndholdt GPS’er for et par år siden. Især detaljen med “hvad er det” funktionen i Naturbasen vil jeg helt sikkert benytte mig mere af. Af egne indberetninger vil jeg nok holde mig mest til WWF´s Opdag Havet, da jeg er marinebiolog af hjerte og hjerne. Dog ville jeg elske hvis der ret hurtigt kom tilbagemeldinger med, hvad mine data konkret bruges til, så jeg ikke går og registrere tang og sæler for ingen nytte. Jeg kan godt være skeptisk overfor brugbarheden af de indberettede data, men det må tiden vise.

APP2
Registrering af blæretang med Opdag Havet app. Foto: Jacob Vinjegaard

Ny gratis naturperle lige midt i Århus

Jeg benyttede mig i år af sommerferien til at besøge de nye, flotte væksthuse i Botanisk Have i Århus midtby.

Væksthusene har ligget på stedet siden omkring 1970, men hvis man har besøgt dem det seneste årti, vil man vide, at de har været frygtelig nedslidte, og en renovering har været savnet. Den renovering er endelig en realitet med midler fra fonde, kommune og universitet, og de helt nye væksthuse åbnede i september sidste år.

Resultatet er imponerende.

Allerede udvendigt ser man stor forandring. Bygningerne er lavet helt om, og det nye vartegn er et stort tropehus designet specifikt til at indsuge så meget sollys som muligt. Resultatet er flot, og arkitekterne fra C.F. Møller har da også med projektet vundet 1. præmie i en arkitektkonkurrence.

Indvendigt er det svært at genkende ret meget fra den gamle tid. Indgangspartiet er helt nyt, og der er nu suppleret med en hyggelig naturcafé, en butik og et større formidlingsområde for skoleklasser.

I det hele taget er formidling i højsædet. Hist og her findes eksempler på varer fra supermarkederne, der er direkte relateret til de planter, man kan møde i huset. Det kan være kaffe, citrusfrugter, mandler, kanel, etc., som alt sammen vokser i husene.

Der er også installeret små touchskærme, hvor man kan gå yderligere i dybden med de forskellige klimazoner. Her kan selv en 3-årige navigere rundt og kigge på billeder og video:

3-årig i Væksthusene Århus

I selve planteudstillingen har anlægsgartnerne været på overarbejde. Det er et fremragende resultat, og man har gjort meget ud af, at der især i tropehuset er mange små stier, hvor man kan bevæge sig rundt og gå på opdagelse.

Det er stemningsfuldt, og man har ydermere benyttet sig af et billigt – men effektivt – trick: Blandt planterne er der gemt 40 højttaler, der diskret afspiller dyrelyde. Det giver en effektfuld lydkulisse, så man får en fornemmelse af at bevæge sig rundt i regnskoven blandt vilde dyr. På trods af at der kun er fisk og sommerfugle i udstillingen (…og en flok kakerlakker, at bedømme ud fra lokkedåserne).

Har du endnu ikke været i væksthusene, bør du virkelig tage et smut forbi. Det er godt på vej til at blive en af Århus’ helt store attraktioner, kun overgået af Aros, Den Gamle By og Moesgård Museum.

Det er åbent dagligt fra 9-16, i weekender fra 10-17. Og så er det gratis!

Læs mere om Væksthusene her.

Væksthusene i Århus

Boganmeldelse: “Alt du kan se” af Jakob Albrethsen

“Alt du kan se” er titlen på en tegneserie af Jakob Albrethsen. Den rummer små firs sort/hvide sider, hvoraf de fleste er tegninger af historiens fortæller og hans tekstfyldte talebobler. Det lyder måske umiddelbart  harmløst, men tro mig, som læser står man på tærsklen til en ganske dramatisk fortælling!

Vi inviteres med på en ekspedition, som vil bringe os langt ud på erkendelsens vidtstrakte slette, og vi bør væbne os med styrke og mod og fortsætte rejsen, selv om man undervejs kan føle sig fortabt. [Ordvalget er stærkt inspireret af bogens første par sider.]

Som sagt, så gjort!

Ekspeditionen starter i menneskehjernen og herfra når vi vidt omkring! Helt ud i det yderste af rummet og helt ind i cellerne af mennesket. Menneskehjernen foretrækker en stabil verden, hvilket er en udfordring for vor erkendelse af verden. Tegneseriens fortæller (som muligvis ligner forfatteren?) troner faretruende frem fra sin ramme med armene hævet som i en gyserfortælling med farlige skygger, som understreger alvoren:

“Måske er livet heller ikke perfekt og statisk!”

(Forestil dig lyder af en spøgelse, uuhhuuhh, og en voksende skygge bag en farlig bussebøhmand… Du er MEGET BANGE lige nu!) Jeg gentager:

“Måske er livet heller ikke perfekt og statisk!”

Og puf, vi klipper lige direkte til næste ramme, et nøgternt billede af menneskehjernen. Du ved, menneskehjernen, som jo foretrækker en stabil verden, hvorfor ovenstående er en virkelig skræmmende tanke. Vi ånder lettet op, det er heldigvis bare en bog. (Fantastisk brug af tegneseriemediets fortræffeligheder i øvrigt!) Straks fortsætter vi med en gennemgang af naturlig selektion.

Bogen rummer en forklaring på, hvorfor vi forlod den filosofisk/teologiske tankegang og gik over til den mere videnskabelige tilgang. Hvis det er naturen, man ønsker indsigt i, så er det naturen, man må henvende sig til (tilskrevet Francis Bacon). Slut med at sidde og spekulere over, hvordan tingene mon kan hænge sammen. Du må ud i marken, du må teste dine hypoteser. I dén grad en fornuftig pointe.

Jeg har kun fundet en enkelt ting, som jeg vil driste mig til at sætte en finger på. Hele humlen i den naturlige selektion er, at den baserer sig på tilfældige mutationer, der giver en fordel for den pågældende organisme på langt sigt. Det er sådan set rigtig fint forklaret i bogen.

“Der er ingen regel, som dikterer, at der skal udvikle sig havpattedyr. Det var bare den rute, som evolutionen valgte.”

Men evolutionen tager vel ingen valg, den har jo intet større formål i sig selv, det har vi jo lige lært. Så måske kunne man have formuleret det anderledes her, når nu bogen netop afviser en skaber (eller et intelligent design), der har valgt at verden skulle se ud sådan, som den nu engang gør. [Indrømmet, det er en lille ting.]

Men alt i alt en fin lille bog at have stående på hylden. Indholdet er fint og interessant, og som tegneserie interessant. Den får i hvert fald et antal stjerner med herfra.

 

[Køb bogen her]

Unge Forskere: Der er håb for Danmarks fremtid

Jeg havde i går fornøjelse af at være med i juryen ved konkurrencen Unge Forskere, hvis finale blev afholdt i Forum i København.

I dagene op til havde jeg faktisk overvejet, om det var indsatsen værd. Det koster mig – ud over en masse forberedende læsearbejde – en feriedag fra kl. 6 til 24, hvor jeg pga. min bopæl i Østjylland og tidlig efterfølgende arbejdsdag endda går glip af den tilhørende jurymiddag.

Men det var indsatsen værd. Helt sikkert.

Da jeg forlod Forum, var det med en særdeles positiv følelse af, at der virkelig er håb for Danmarks fremtid. Omkring 2.000 projekter var indsendt af unge grundskole- og gymnasieelever, og kvaliteten var rigtig, rigtig høj.

Jeg dømte selv i kategorien “Physical Science”, der dækker fag som fysik, matematik, datalogi, statistik og astronomi.

Supernovaer i Sønderborg

Her var f.eks. Lasse, en gymnasieelev fra Sønderborg, der havde foretaget observationer af en supernova i en fjern galakse. Da dataene ikke var tilfredsstillende, kontaktede han en forskningsgruppe på Oxford og overtalte dem til at dele deres observationer med ham, som han så selv kunne databehandle og lave teoretiske modeller på. Ikke nok med det, Lasses præsentation var ganske enkelt i særklasse.

Lasses gymnasium, Alssund Gymnasiet, løb både med første- og andenpræmien i kategorien, og Lasses projekt blev valgt som den samlede vinder i seniorkategorien. Ydermere blev en af gymnasiets astronomilærere, Michael Jensen, valgt som Årets Underviser.

Astronomi har længe haft en overordentlig stærk base på gymnasiet, ikke mindst takket være lærer Mogens Winther, som var med til at opbygge gymnasiets flotte observatorium. Det er dejligt at se, når fremragende indsats fra lærerne afspejler sig i elevernes succes.

Svømmefysik

Et andet projekt, der blev bemærket af mange, kom fra den unge elitesvømmer Anna, der ud fra ønsket om at forbedre sin svømmeteknik havde designet forsøg, der undersøgte hastigheder og kræfter som funktion af tid gennem et komplet svømmetag med benspark i brystsvømning.

Anna kunne tydeligt se på sine målinger, at det var helt galt med bensparket. Når hun bøjede benene, faldt hastigheden faktisk til 0 m/s. Hun implementerede en ny teknik, og ved det efterfølgende stævne skar hun et halvt sekund af sin tid. Hun var i øvrigt fuldkommen bevidst om, at det selvfølgelig kunne skyldes mange andre faktorer, men hun fik stor ros for problemformulering, design af forsøg samt analyse.

…og så i øvrigt også for en rigtig klar og præcis posterfremstilling, som hun her præsenterer til en tilhører:

Jo, der er absolut håb for Danmarks fremtid!

Unge Forskere Klaus Seiersen

Experimentarium sender din Puls i vejret!

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker Experimentarium, og jeg var derfor meget glad for at blive inviteret til at se deres nye udstilling, Puls. I Puls handler det ikke overraskende om at gennemgå en række poster, som allesammen indeholder forskellige former for fysisk aktivitet. Vi kommer rundt til så forskellige øvelser som et kæmpe hamsterhjul, en danse-rengøringsleg og en forhindringsbane. Alle aktiviteter er godt lavet, især jorden-er-giftig legen og øvelsen hvor man ved hjælp af et slow-motion kamera kan øve sin hoppeteknik faldt i virkelig god jord hos mig selv og et medbragt barn.

Det specielle ved Puls er dog ikke kun de konkrete aktiviteter, men mere det meget specielle koncept som Experimentarium introducerer med den nye udstilling; de enkelte dele af udstillingen skal ikke ses som individuelle enheder, men skal helst udføres som en samlet oplevelse hvor et hold gennemfører alle øvelserne sammen. Undervejs optjener holdet point og laver samtidig en billedmappe over turen som man til sidst kan få med hjem på email.

1025

Dette koncept garanterer at få din puls i vejret – på den ene eller på den anden måde… når det fungerer er jeg overbevist om at oplevelsen af at gennemgå et forløb sammen som et hold fungerer helt fantastisk. Desværre sætter dette koncept også så stramme rammer for besøget, at risikoen for stærkt forøget puls som følge af et pludseligt vredesudbrud også er meget reel.  Som en lille service fra Scienceblog til læserne kommer derfor en kort guide til at sikre at pulsen kommer i vejret på den helt rigtige måde:

1) Tænk dig rigtig godt om, når du laver hold. Når først et hold er sat, kan det ikke splittes op igen, og det betyder, at gruppen skal holde sammen under hele turen. Hvis nogle af deltagerne hopper fra undervejs (der er mange distraktioner på Experimentarium!!) er resten af gruppen forhindret i at fortsætte.

2) Vær forberedt på teknisk bøvl før start på hver aktivitet. Den megen teknik, som er flettet ind i den nye udstilling er ikke fejlfri. At få en hel flok logget ind som deltagere på en øvelse er ikke uden problemer. De tre børn som jeg havde medbragt, havde store problemer med at få drejet armbåndet, så det faktisk blev registreret.

3) Pas på dit armbånd! Puls er (sjovt nok….) forbundet med en del fysisk aktivitet og flere deltagere i vores gruppe nåede at få revet deres armbånd af undervejs.

4) Kig godt efter om du kan finde en Ja-hat et sted hjemme i gemmerne inden du tager afsted. Tro mig, når du kommer igennem alt bøvlet, er det faktisk ret sjovt.

Frontiers in Science Teaching 2014

I denne uge blev konferencen Frontiers of Science Education 2014 holdt I Søauditorierne på AU, med ca. 100 tilmeldte og præsentationer fra internationale og danske forskere, forelæggere og undervisere, arrangeret af Center for Science Education. Temaet i år var Transforming Education with Technology, hvordan moderniserer vi vore scienceuddannelser, øger kvaliteten og tilfredsheden for de studerende, på en måde der er overskueligt og håndgribeligt for underviseren?

Rækken af speaks introducerede et godt udpluk af forskellige tiltag. Det strakte sig fra Massive Open Online Courses (MOOC), over citizen science projekter, aktiveringsøvelser og peer instruction programmer, struktureringsplatforme som Blackboard, specialiserede udgivelser fra de store forlæggerhuse, forskellige undervisningscases, samt diverse open source hjælpemidler. Alle speaks og præsentationer blev optaget og bliver lagt på nettet og vi skal nok linke til det så snart det er muligt (link), det er bestemt et kig værd!

Jeg har ventet spændt på denne konference. For to år siden var jeg med til Frontiers 2012, det var lige i starten af min PhD, og jeg blev for første gang introduceret for principper som inverted classroom, peer instruction, Just in Time Teaching, og clicker’en, som nu efterhånden er blevet en accepteret, om end nogle gange lidt tvunget tiltag (med en lidt træt kommentar om ’ja vi har jo lært at vi skal aktivere jer’ og et anstrengt forsøg på at lave et multiple choice spg integreret i et slideshowet der er dateret 2012..), dengang var det en fed oplevelse kan jeg huske.

Allerede ved introduktionen til konceptet var jeg solgt. Som et klassisk eksempel på brug af teknologien i uddannelse, greb den første speaker fra Center for Science Uddannelse, Mikkel Godsk, lige et blast from the past ud af den blå luft: Texas instruments’ Little Professor lommeregneren!

Mikkel Godsk reintroducerede den Lille Professor, et glemt 80'er ikon
Mikkel Godsk reintroducerede den Lille Professor, glemt 80’er ikon

Jeg har vitterligt ikke tænkt på den lille gule professor i over 20 år, men gensynet vakte stor glæde og minderne strømmede ganske uventet ind over mig, instant 80’er throwback.
Den lille professor var bestemt den sjoveste feature i matematikklassen da jeg var barn, men kun i matematikklassen – in class. Der var ikke noget med at den skulle med hjem. Mulighederne i dag er heldigvis helt anderledes og det åbner op for rigtigt mange muligheder for interessante ’out of class’ løsninger, til tider er det ganske unødvendigt overhovedet at have et campus kunne man være fristet til at sige.

Distanceundervisning var et oplagt emne at tage hul på når vi snakker om at inddrage teknologien i undervisningen.

Johannes Heinlein EdX: "Education should be non-profit"
Johannes Heinlein EdX: “Education should be non-profit”

EdX’s Johannes Heinlein var keynote speaker og fortalte om filosofien bag disse ny store uddannelses initiativer som MOOCs er. Open source kurser vinder større og større respekt i udlandet og der er efterhånden rigtigt mange vildt fede kurser fra Bl.a. Harvard, MIT, Stanford, UC Berkeley, Australian National University, UN University, Edinburgh University, alle sammen ganske gratis, og mange udbudt gennem EdX. Det er et interessant medie for selvom der igen i mange år har været en del forskellige langdistance uddannelser (fx Open University), har det ikke været frit tilgængeligt i så høj kvalitet før, med bl.a. webcasts og Skype-forelæsninger.
Der kan være flere tusind tilmeldte til hver kursus, fra alle hjørner af kloden. Med MOOCs og andre open source kurser er der også blevet lanceret en mulighed for bare generelt at få inspiration, at supplere materiale og bruge disse webcasts som ekstramateriale i sin egen undervisning (selvom copyright af dette nok liige skal checkes ordentligt først).

EdX How it works

Også herhjemme er der eksempler på distancekurser hvor vægten ligger i out of class aktiviteterne, og man så mødes til koncentrerede seminarer et par gange i løbet af semestret. Pernille Maj Svendsen, Centre for Science Education, viste fra hendes undervisning hvordan man kan optimere kvaliteten af den reducerede facetime der er til rådighed i disse former for kurser.

En anden out of class aktivitet var konceptet bag læring gennem selvforklaring. At skulle omstrukturere den viden man har tillært sig for at kunne dele ud af det til andre er et stærk værktøj. Keynote speaker Paul Denny fra U of Auckland, som har udviklet PeerWise fortalte om deres program og virkningen af at de studerende får lov til at reflektere over indholdet på en facon der giver underviseren mulighed for at overvære det. Det er et open source program der er udviklet som redskab til at få de studerende til at lave spørgsmål til deres medstuderende om pensummet, også kaldet peer instruction. Hver studerende laver så en række spørgsmål henover semestret og de andre skal så besvare dem, reviewe og give feedback på evt. misforståelser fra forfatteren eller deres egen side. Der var mange gode spørgsmål i bunken af de 1 million spørgsmål der er lavet rundt om på kloden, der blev virkeligt brugt noget fantasi til at formulere spørgsmålene. At selv skulle forklare og stille spørgsmål til pensummet er ikke det nyeste koncept indenfor pædagogikken, men platformen her er sjov og intuitiv med gaming elementer som leaderbords, badges og pointsystemer, det gør en stor forskel – og lad os nu være ærlige, det er lidt nemmere at relatere til fysikkens love når vi inddrager King Kong og Godzilla i en nærkamp som eksempel på to af hinanden uafhængige modsatrettede kræfter.

Det var fedt at se at det ikke kun var de store internationale inviterede der tænker udenfor boksen i den sammenhæng. De førnævnte webcasts var et hot emne. Altså at filme dele af forelæsningen eller pensummet og gøre det tilgængeligt online for de studerende. Dette er bl.a. brugt til at modernisere både introduktion til Astrofysik som Ole Eggers Bjælde, Centre for Science Education, kunne fortælle, og – til min store glæde – genfødslen af calculus undervisningen på AU. Calculus forelæsningerne står skarpt printet i mit hoved, og desværre hverken pga. af indholdet eller relevansen, nej som 16 ugers tirsdags og fredagsmorgener jeg aldrig får tilbage. Det var et af de fag hvor underviseren startede oppe i venstre hjørne af tavlen, og så ellers bare gik i gang med at skrive formler ned til han sluttede på sjette tavle, nederst til højre, to timer senere. Jeg er sikker på alle har haft et eller nærmere flere fag af den slags, og resultatet af det semester er at jeg til dato stadig ikke kan forklare hvad calculus går ud på uden at google det først…

I stedet er der nu lavet en række elegante webcasts af varierende længde (1-5 min), som forklarer de vigtigste koncepter i hvert kapitel, hver webcast efterfulgt af en spørgsmålsrække der skulle besvares, så der blev reflekteret over hvad emnet handlede om. Det var sådan lidt Veritasium møder David Attenborough i Danskernes Akademi over settingen, godt og professionelt lavet. Det så mega appetitligt ud og jeg sad helt og overvejede om man skulle tage faget igen, sådan bare lidt for sjov..

Ideen med at genopfriske minderne om den Lille Professor var nok til dels at minde os om at der er sket en del siden slut 70erne og 80’erne, og det er jo så absolut en anden verden siden Professoren lå på bordet, men også at de samme virkemidler understøtter læring i dag: leg, refleksion og gentagelser. Gamification og citizen science platforme er og bliver bare et af de mest interessante nye tiltag både inden for science generelt men også i undervisningen, og også på AU! Jacob Sherson og hans innovative gruppe lancerede StudentResearcher, som ligger under paraplyorganisationen Science@Home, under konferencen. Spillet tillader alle at blive deres egen researcher og lege sig til at hjælpe forskningen i bl.a. kvantecomputere, samtidig med at det forklarer konceptet og fysikken bag de simple spil, der så kan forbedre scoren. Samtidig bruges de mange forsøg/spil som simuleringer i udviklingen af kvantecomputeren. I skrivende stund er jeg stadig tabt bag vognen så snart jeg hører ordet kvante, men jeg glæder mig til at få taget hul på spillet og afmystificeret konceptet!

Også Ditlev Brodersen fra AU institut for Molekylær Biologi og Genetik lancerede en ny platform til at introducere peer instruction i undervisningen, kaldet Curriculearn.dk. Platformen er designet til at studerende fra folkeskolen til PhD niveau får stillet en række spørgsmål af underviseren som skal besvares. Besvaringen bliver så anonymt reviewet af tre andre studerende og sød diskussion og refleksion kan opstå. Der er stadig kun tale om beta test af platformen, så der er forbedres stadigt, men programmet ser meget lovende ud, og et rigtigt fint tiltag at indføre review og peer instruction processen out of class.

Der var rigtigt mange andre rigtig gode oplæg og workshops til Frontiers 2014, jeg kunne blive ved, men vil i stedet opfordre til at se oplæggene når de bliver lagt ud.

Refleksionerne på konferencen var i stor stil at alle var inspirerede. De fleste af de undervisere jeg snakkede under konferencen ytrede at de ville bestemt med vil supplere nogle af disse tiltag i undervisningen, men vil ikke fjerne noget der allerede virkede (øh nej, det ville da også være at skyde sig selv i foden..). De få studerende der deltog, udtrykte et behov for at kedsomheden ved den traditionelle form for undervisning skal italesættes og irettesættes, men synes det var inspirerende at se undervisere prøve at udvikle sig, og se det fra den anden side. Næste gang burde der måske være flere studerende med til Frontiers, det var godt at få sat ord på efterspørgslen. Andre udtrykte bekymring om hvor lang tid det ville tage at implementere disse ændringer, og hvem der skulle betale for deres tid.

Jeg fornemmede også der var en tendens til at rynke lidt på næsen over den grad af Hollywood der syntes at træde ind i klasselokalet. Underviseren er gået fra at være en rent faglig formidler, til at skulle være underholdende, og nu også på skærmen. Jeg må indrømme jeg synes nu det er fedt. Vi ser at der er en stigende interesse for videnskab helt generelt, fx forskellige populær videnskabelige talks, Folkeuniversitetet o.l., så det er mere og mere almindeligt accepteret at du skal kunne lave et godt ’show’. Og ja selv om video over tid måske overtager tekstbogen, er det i første omgang kun som et supplement, og i virkeligheden bliver det en gradueret overgang. En af de vigtigste pointer jeg tog med hjem fra denne konference var netop at der blev opfordret til at tilgå undervisningen som videnskab generelt. Lav eksperimenter med jeres undervisning, link til små fede videoer fra nettet og lav jeres eget hvis i ikke kan finde noget godt der passer ind, midlerne er til rådighed.

Jeg elsker Experimentarium!

Jeg husker, at jeg som barn besøgte Experimentarium en gang vi var på tur til København. Jeg husker ikke meget af det besøg, udover at jeg var glad for det. Som voksen har jeg været der adskillige gange og er blevet skuffet hver gang; det er de sædvanlige problemer som man ser gang på gang den slags steder, for mange forsøg man kender, for små effekter og alt, alt for lidt udskiftning i udstillingen betød at jeg meget meget hurtigt mistede entusiasmen for stedet.

Så fik jeg børn.

Nu elsker jeg Experimentarium!

Først når man har et par unger med (i mit tilfælde 3 og 5 år ved seneste besøg) forstår man, at det slet ikke gør noget, at forsøgene er gamle travere, det viser sig nemlig lidt til min overraskelse at kendskab til forsøg ikke nedarves, ungerne er ligeglade med om jeg går og brokker mig over uopfindsomhed, de synes ikke der er skruet for langt ned for effekterne og de har slet, slet ikke noget imod at der kun er begrænset udskiftning i udstillingen. Genkendelsens glæde skal man ikke undervurdere…

Læg så dertil at Experimentarium som ingen andre har forstået vigtigheden af gode praktiske forhold så som toiletter og plads til madpakker og man har en sikker vinder!

IMG_20140421_110206

Faktisk forekommer Experimentariums løsning så oplagt, at man kunne tænke, at alle andre lignende institutioner vil være indrette på omtrent samme måde. Men ak nej, et besøg i Den Blå Planet viser med skræmmende sikkerhed hvor let det er at gøre omtrent det hele forkert.

Hvor Experimentarium har taget bolig i noget der mest minder om en gammel fabrikshal har Den Blå Planet valgt en dyr arkitekttegnet bygning som måske ser fin ud, men hvor forholdene for besøgende er helt igennem håbløse, stedet mangler ganske enkelt plads; uanset hvor man går er man ved at blive mast og at få et kig på en fisk er ualmindeligt svært, især hvis man gerne også vil lade ungerne kigge med. Køen til toiletterne er konsekvent lang og at få et skab i garderoben er et lotterispil man reelt kun har en chance i hvis man ankommer indenfor de første 10 minutter af åbningstiden.

Havde jeg kun været mig selv og mine spidse albuer havde jeg sikkert stadig synes at Experimentarium var kedeligt og jeg kunne da sikkert nok finde på at gå i den Blå Planet en gang imellem. Men nu er sagen klar:

Jeg elsker Experimentarium!

Niels Bohr må vende sig i sin grav

 Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

“Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften” er titlen på en debatbog, som lige før nytår blev sendt på gaden af forfatter Thomas Grønlund Nielsen. Bogen har til formål at sætte kernekraft tilbage på den politiske dagsorden, samt at bygge bro mellem Fysik, Historie og Samfundsfag for de elever, der eventuelt måtte have interesse i et studieretningsprojekt inden for disse fag.

Bogens præmis er, at vi frygter brugen af kernekraft, fordi vi ikke forstår den, og der er jo faktisk forskel på kernekraft og kernevåben. Det kan godt være, at der sidder nogen derude, der ikke helt har fanget dén, og de skulle så kunne blive klogere af at læse denne bog. Det tror jeg nu ikke, de bliver. Bogen er ganske rodet, og argumenterne har en noget svingende kvalitet. Af og til peger de efter min mening endda i forskellig retning.

Lad mig komme med et eksempel fra side 76:

“Fysikfaget sættes nu mindre i forbindelse med menneskets fremskridt og mere med massedrab og supermagternes terrorbalance. Professorvældet på Universiteterne væltes og det er velkendt hvad der er sket med vores uddannelses system og den almindelige dannelse siden da. Fra en skole hvor man blev målt på sin faglighed og sine kundskaber, fik vi en hvor det var vigtigere at kunne snakke sin sag med stor selvtillid og lave gruppearbejde.”

hvilket er dårligt forstås. Senere skriver forfatteren på side 91:

“Vi må som fagfolk genopdage vigtigheden af der i fysik også rummes plads til hjerteblod og den gode historie og ikke helt fortabe os i matematiske formler. Den tiltagende akademisering og teoretisering der i de seneste årtier har bredt sig overalt i vores uddannelsessystem, må begrænses. For ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger.”

Så… først er det dårligt, at vi har fået en blødere skole, og dernæst er det dårligt, at der er en stigende akademisering (altså hårdere skole?) fordi ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvad forfatterens holdning egentlig er. Endnu mere er jeg i tvivl om, hvad det har med kernekraft og Niels Bohr at gøre, men her vil forfatteren nok henvise til Niels Bohrs arv.

Andre ting i bogen, jeg heller ikke forstår pointen i, er inddragelsen af fem personlige fortællinger fra forfatterens eget liv. Hjælper det virkelig på forståelsen af forskellen mellem kernekraft og kernevåben at høre om forfatterens dameproblemer på fysikstudiet, om hans stress over at have en computer stående på værelset og om hans faglige mindreværdskompleks? Det hjælper ikke mig. Til gengæld undergraver det efter min mening forfatterens troværdighed som fysiker (måske med undtagelse af dameproblemerne).

En værre forbrydelse er dog det kristne islæt, som jeg bestemt ikke mener hører hjemme i en såkaldt fysikfaglig bog. Måske kan Scienceblog.dk’s læsere forklare mig, hvad følgende budskab har med Eisenhowers Atoms for Peace-tale at gøre, side 37:

“Den ældgamle tro på at mennesket er et guddommeligt væsen der kan og skal bruge sit intellekt og sin skaberkraft til at erobre og kontrollere det fysiske rum – troen på at vi kan skabe en bedre verden forsvandt ned i en afsides skuffe.”

Her er forfatteren ikke tilfreds med, at Eisenhowers ånd i de kommende årtier skulle sygne hen til ukendelighed, hvilket også er ærgerligt, men hvad har det med mennesket som et guddommeligt væsen at gøre?

På side 37 kan vi læse at:

“Som mennesker må vi erkende at vi ikke altid evner at forstå og at dette ikke må føre til frygt men i stedet bør give plads for troen- er det ikke netop det kristendommen, vores kulturarv handler om.”

Så altså… hvis man ikke lige forstår alt det gode ved kernekraft, så må man ty til kristendommen?? Var det ikke mere passende at tage fat i en fysikbog i stedet for? (Altså en rigtig fysikbog, ikke TGN’s bog).

Og på side 39 kan vi læse om fysikken, at

“Den har ligesom kongehuset netop sin berettigelse i at hvile på tidsløse principper og være hævet over modestrømninger og småborgerlighed.”

Er det virkeligt nødvendigt at inddrage kongehuset i denne argumentation? Det mener jeg ikke, men til gengæld undrer jeg mig over, at forfatteren finder det relevant.

Jeg vil skåne læserne for flere eksempler og springe direkte til dommen:

Det er virkelig forstyrrende at læse en så rodet tekst med alle mulige og umulige påstande og upassende argumenter for og/eller imod, hvad end forfatteren lige kommer i tanker om. Det tager nok længere tid at læse bogen, end det har taget at skrive den, og det er absolut ikke en god ting!

Jeg kan ikke anbefale denne bog hverken til gymnasieelever eller nogen som helst andre med interesse i Niels Bohr og kernekraft. Beklager.