En af nettets mest anerkendte science blogs hedder Bad Astronomy Blog, en weblog skrevet af astronomen Phil Plait. Phil skriver selvfølgelig meget om astronomi, men han er også skeptiker, som gerne angriber overtro og misbrug af naturvidenskaben.
Nu udvider Phil Plait sin blog med videobesvarelser af læsernes spørgsmål, som kan indsendes via email. Det er i virkeligheden en naturlig udnyttelse af de muligheder, internettet stiller til rådighed, og Bad Astronomy bliver helt sikkert ikke den sidste blog, der benytter videoindlæg; tværtimod kunne det godt gå hen og blive helt almindeligt inden for et år eller to!
Spirit og Opportunity – navnene på de to Mars rovere, som nu har faret rundt på vores røde naboplanet i tre år, bør efterhånden være kendte af de fleste. Med helt enestående billeder strømmende ned fra verdensrummet uge efter uge leverer projektet et, som Galathea-ekspeditionen efter nogens mening savner: Frontforskning hvis resultater blandt andet måles i flotte og fascinerende billeder fra en verden, vi kun kan drømme om.
De gjorde det i februar og igen i september. Og nu er DSBs blad Ud & Se igen klar med en præsentation af en naturvidenskabelig forsker. I decembernummer kan man læse om Anja C. Andersen, der er forsker i astrofysik på Niels Bohr Instituttet. Anja Andersen er et af de forbilleder, naturvidenskaben har brug for, hvis vi skal give flere unge lyst til en forskerkarriere. Anja har netop modtaget Rosenkjærprisen for sit arbejde med at formidle viden om astronomien til offentligheden.
Via Bad Astronomy Blog har jeg fundet disse fantastiske billeder fra Mars. Man kan både se Vikingsonderne, der landede i 1970erne, og Mars roveren Spirit.
I denne uges udgave af tidsskriftet Science vil nye fantastiske resultater fra Mars blive præsenteret. Det er forskerne bag rumsonden Mars Global Surveyor, der offentliggør resultater fra de seneste 7 års mission i kredsløb om vores røde nabo. Man har blandt andet opdaget kratere, der er dannet inden for de sidste få år, og det giver helt ny viden om, hvordan andre planeter påvirkes af meteornedslag.
Endnu mere interessant er det, at man har fundet helt nye aflejringer, som kraftigt antyder, at der har løbet flydende vand på Mars inden for de sidste 7 år. Der er selvfølgelig andre mulige forklaringer på aflejringerne, men forskerne mener, at flydende vand er en af de mere sandsynlige forklaringer.
Sonden bag de fantastiske fotos var for øvrigt i medierne for få uger siden, da man for nylig mistede kontakten til den. Sikke et gravskrift!
Meteorsværmen Leoniderne blev ikke den helt store succes i år, men et amerikansk videokamera har dog filmet himlen hele natten, og så bliver det hele alligevel ret imponerende. Specielt ser man lidt i 3 om natten et kæmpemeteor, der eksploderer voldsomt. Resterne fra eksplosionen kan følges med det lysfølsomme kamera i næsten en time.
Nej, der er ikke tale om astrologisk overtro! Forskning med deltagelse af danske Henrik Svensmark peger på, at kosmisk stråling har haft en overordentligt stor indflydelse på livet her på jorden – måske har den endda været afgørende for livets opståen.
Som frygtet blev meteorsværmen Leoniderne ikke den store oplevelse, men forhåbentligt betød det tidlige tidspunkt, at kun meget få stod ud af sengen forgæves. Som Tycho Brahe Planetariet dog meget fornuftigt pointerer i dagens Politiken, vil der stadig være mulighed for at se stjerneskud de næste par dage. Så hvis man alligevel møder tidligt på arbejde, kan man jo lige kaste et blik opad.
Ritzau udsendte i dag en meddelelse om, at man søndag morgen vil kunne se over 100 stjerneskud i timen. Det er meteorsværmen Leoniderne, der rammer Jorden, og den slags beskeder om kommende stjerneskud ser man ind imellem i medierne.
Hvad man dog ofte glemmer er, at der ikke findes nogen præcis forudsigelse af, hvor mange stjerneskud, man kan se med det blotte øje, og derfor bliver mange ofte skuffede. Man skal desuden sørge for at se sværmen på sit højdepunkt, som typisk ligger efter midnat, og endelig skal man kigge i den rigtige retning, da sværmene kommer i helt bestemte områder på himlen. Det er altså ikke nok at gå ud og kigge op lige før man går i seng.
Rumteleskopet Hubble i kredsløb om Jorden er et af astronomiens vigtigste redskaber, men desværre er teleskopet ved at være rigtig gammelt, og flere systemer begynder så småt at svigte. Hubble trænger til et eftersyn! Dette eftersyn kan i øjeblikket kun foretages af den amerikanske rumfærge, som i disse år er ved at flyve sine sidste missioner. Hvordan skal disse sidste ture prioriteres? Skal Hubbles liv forlænges?
Den diskussion har kørt i flere år, men nu ser det endelig ud til, at NASA har truffet en beslutning. Hubble får et besøg af rumfærgen. Det sker i 2008, og hvis reparationsmissionen lykkes, vil det formentligt forlænge Hubbles levetid til mindst 2013.