En asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter er blevet opkaldt efter den danske forsker Henning Haack ved Geologisk Museum i København! Det officelle navn er “Asteroide 7005 Henninghaack”. Læs historien hos Københavns Universitet.
Kategoriarkiv: Astronomi
Indlæg om astronomi.
Og så var der 12
Som vi allerede vidste, ser det ud til, at Pluto forbliver en planet, men der er noget helt andet spændende nyt fra IAU mødet i Prag: Solsystemet får en dobbelt-planet!
Liveblogging fra IAU møde
Som allerede nævnt er der i øjeblikket møde i den Internationale Astronomiske Union. Man skal blandt andet beslutte, om Pluto i fremtiden skal kategoriseres som en planet, men der foregår også meget andet på mødet. Følg med på mødet fra i dag til den 25. august via liveblogging her. Tak til Bad Astronomer for linket.
Pluto beholder sin titel
Om knap 2 uger afgøres det, om Pluto fortsat skal kaldes en planet, men allerede nu tyder det på, at Pluto vil beholde sin titel. Ifølge NPR.org har et international ekspertpanel enstemmigt besluttet sig for at anbefale den Internationale Astronomiske Union at definere en ny kategori af planeter, som Pluto – og lignende objekter – kan høre under.
Tak til SciGuy for historien.
Update (24. august 2006): Sådan skulle det altså ikke gå. Se det endelige resultat af afstemningen her.
Forskere opsporer Universets lithium
Igennem de seneste par år har nye beregninger med hidtil uhørt præcision bestemt, hvor meget der blev dannet af de lette grundstoffer som brint, helium og lithium, da Universet blev skabt i Big Bang. Problemet er bare, at observationer af gamle stjerner resulterer i et alt for lavt lithiumindhold.
Ny forskning har bekræftet en tidligere fremsat teori om, at det lave lithiumindhold skyldes diffusion i stjernerne, og dermed er mysteriet om Universets forsvundne lithium løst. Med i forskningsgruppen er Frank Grundahl fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Læs historien hos Reuters.com eller Aarhus Universitet.
Liv på Mars?
I dag er det ti år siden, NASA kunne fortælle, at man i en Mars-meteorit med navnet ALH84001 havde gjort et fund, der muligvis kunne tolkes som rester af udenjordisk liv. Meteoritten stammede med stor sikkerhed fra Mars, og den var endda så gammel, at der mentes at have været flydende vand på planetens overflade på det tidspunkt.
Plutos skæbnetime
Som tidligere beskrevet her på bloggen skal det denne sommer besluttes, hvordan en planet defineres, og dermed afgøres det også, om Solsystemets mindste planet Pluto nu også er en planet. Det forventes at blive torsdag den 24. august, at 3.000 astronomer mødes i Prag for at træffe beslutningen.
Læs historien hos Politiken.
Flere danske lokaliteter på Mars
Som beskrevet midt i juni har den amerikanske rumfartsorganisation NASA besluttet sig for at opkalde en række geologiske formationer nær roveren Opportunity på Mars efter Danmark. Den første var “Jammerbugt“, og siden har man også navngivet lokaliteter med navne som “Jylland“, “Sjaelland“, “Gorm“, “Holberg“, “Blixen” samt “Steno” efter den danske geolog og anatom Niels Steensen.
Se beskrivelsen af navnene på Mars Rovernes hjemmeside under “sol” 841 til 852.
Solsystemet i forandring
Vores eget Solsystem har længe være kendt som et system med ni planeter, hvoraf Jorden er den tredje fra Solen. Men vores viden om Solsystemet ændrer sig løbende, og der bliver ofte fundet nye måner omkring for eksempel de store planeter Jupiter og Saturn. Senest har man fundet to nye måner om Pluto, der tidligere kun havde én kendt måne kaldet Charon.
De to nye måner blev i sidste uge officielt navngivede Nix og Hydra af Den Internationale Astronomiske Union (IAU). Nye måner er dog ikke det eneste, der ændrer vores opfattelse af Solsystemet. For nylig opdagede man et nyt objekt større end Pluto, men noget længere væk fra Solen.
I løbet af sommeren skal IAU diskutere nærmere, hvordan man definerer en planet, og det er ikke utænkeligt, at Pluto så mister sin status som planet! Debatten inddrager både historikere og astronomer, og en beslutning ventes i september.
Læs historien på Yahoo News.
Paven ville stoppe Hawking
Fysikeren Stephen Hawking fortalte i dag, at forhåndværende pave Johannes Paul II i en tale til en kosmologikonference i Vatikanet bad videnskabsfolkene om ikke at studere universets oprindelse, da dette var Guds værk. Det var i orden at studere universet, men ikke dets skabelse. Hawking morede sig over, at han ved selvsamme konference faktisk præsenterede sin teori om, hvordan universet blev skabt!
Læs hele historien på MSNBC.