Indlæg om astronomi.
Google Sky er nu ikke længere blot et plugin i Google Earth programmet, men kan nu bruges direkte gennem webbrowseren ligesom man kender det fra Google maps.
Det er et meget fint interface – mange af de flotte PR billeder fra Hubble, Chandra, GALEX og Spitzer rumteleskoperne er inkluderet og man kan blandt andet vælge at se universet i længere bølgelængder end det synlige lys.
Lysforurening er betegnelsen for den overskydende kunstig belysning der oplyser nattehimlen og den omgivende natur. Ud over at være stjerneirriterende for astronomer, der har brug for en fuldstændig mørk atmosfære for deres målinger, virker det menneskeskabte lys også forstyrende for dyr og planter og er selvfølgeligt energifråds af værste skuffe.
Fra den 25. februar til den 8. marts kan du være med til at kortlægge jordens lysforurening.
For tredie år i træk afholdes GLOBE at Night forsøget hvor alle kan være med til at måle lysforureningen i deres lokalområde og sammenligne med tilsvarende målinger for resten af verdenen.
Læs videre Vær med til at måle lysforurening
En gruppe astronomer har på en ret smart måde bestemt afstanden til en cepheide-stjerne med en nøjagtighed på 1.4%. Cepheider opfører sig næsten som fyrtårn og ændrer deres lysstyrke meget regelmæssigt over ret korte tidsrum. Ved nu at at måle hvornår man ser et „blink‟ fra stjernen genspejles i omliggende gasskyer og måle vinklen mellem stjernen og skyerne kan man med rent geometriske midler regne ud hvor langt den er væk.
Cepheider er ret vigtige astronomiske objekter da de ligeledes bruges til at finde afstande med: Perioden af deres svingninger er koblet til deres absolutte lysstyrke, og så snart man kender den kan man regne ud hvor langt den er væk ved at sammenligne med hvor meget lys når frem til os. Denne mekanisme har i meget lang tid været brugt til at bestemme afstande i vores galakse og til de nærmeste nabo-galakser.
Hvis man er interesseret i de tekniske detaljer kan man få den videnskabelige artikel gratis på Astronomy & Astrophysics‛ hjemmeside
Ritzau lavede i dag den ultimative brøler: astronomi blev forvekslet med astrologi!
Både BT og Ekstra Bladet citerer Ritzau: „Meldingerne om et meteornedslag nær Kerteminde har skabt stor interesse fra amatørastrologer„. Og længere nede fortælles det, at Anton Norup Sørensen – som arbejder på Niels Bohr Instituttet – kommer fra Astrologisk Institut!
Hvor er det bare dårlig journalistik. Få ting er (lige bortset fra navnene) så fjerne fra hinanden som astrologi og astronomi.
Skal man optages på journalisthøjskolen, skal man bestå en prøve, der viser, at man har en bred, almen viden. Det er svært at definere, hvad der skal betragtes som almen viden, og som naturvidenskabsfolk kommer vi nok ikke langt, når vi foreslår Newtons Love, grundlæggende forståelse af gensplejsning, forståelse af det periodiske system samt forskellen på bakterier og vira som noget, der er almen viden… men forskellen på astronomi og astrologi bør altså betragtes som almen viden!
Stigende omkostninger i britiske prestige-forskingsprojekter fører til at Storbritannien nu laver kraftige nedskæringer i mange internationale fysik og astronomiprojekter. 
Især den flotte nye Diamond Synchotron som ses på billedet her får skylden for et hul på 80 millioner pund (804 millioner Kr) i budgettet af Science and Technology Facilities Council (STFC).
En tidligere lukning af en ældre synchotron kunne have dæmmet op for noget af skaden, men det blev blokeret af en minister der var bange for at arbejdspladser ville forsvinde fra hans lokalområde. STFC får heller ingen extra penge fra regeringen, der effektivt har sænket forskningsbudgettet, så nu bliver der nu skåret ned over hele linjen.
2009 er Internationalt Darwinår – 2009 er Internationalt Astronomiår!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Årets ti bedste astrofotos.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Arthus C. Clarke fylder 90 år i dag!
Ved du ikke lige, hvem han er, kan jeg nævne, at han er science fiction forfatter, og han skrev blandt andet bogen Rumrejsen år 2001, der blev filmatiseret i Stanley Kubricks berømte film fra 1968. Både Apollo 13’s kommandomodul Odyssey og rumsonden Mars Odyssey er opkaldt efter bogens originale titel. Man har desuden opkaldt en asteroide (4923 Clarke) og en dinosaur (Serendipaceratops arthurcclarkei) efter Clarke.
Clarke er også kendt for at være den første, der foreslog at placere satellitter i den geostationære bane, der selvfølgelig også kaldes Clarke banen i dag. I en bestemt højde over ækvator vil satellitter nemlig have en omløbstid om Jorden på præcis 24 timer, og dermed vil de i praksis hænge stille på et bestemt punkt over jordoverfladen. Det er i dag det koncept, der bruges til blandt andet kommunikationssatellitter og vejrsatellitter.
Clarke har desuden forsøgt at forudsige udviklingen af menneskehedens teknologi, og det har ført til formuleringen af Clarkes Tre Love.
Endelig er Clarke manden bag den formentligt korteste science fiction novelle nogensinde. Den gengives her i sin fulde ordlyd:
God said, ‚Cancel Program GENESIS.‛ The universe ceased to exist.
Vi har ikke helt nået vintersolhverv endnu, men alligevel oplever vi i dag den mørkeste eftermiddag, forstået på den måde at Solen nu begynder at gå senere og senere ned.
Desværre står Solen også senere og senere op, og først den 29. december begynder Solen at stå tidligere op. Ser man på dagens samlede længde, så er det på netop vintersolhvervet den 22. december, vi finder årets korteste dag.
Men eftermiddagene er altså på vendepunktet nu.
Se den lange forklaringen på DMI.
…kan der jo godt være nogen, der følger efter en!
Så kører den tåbelige „har vi mon været på Månen, det er altså umuligt, og billederne er tydeligvis falske„-diskussion igen! Men denne gang er det Kina, der er under anklage.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.