Kategoriarkiv: Biologi

Indlæg om biologi.

Biologi, Formidling

Er GMO en god ide?

1 kommentar

Da jeg for nylig skrev om HPV-vaccinen i et forsøg på at få lidt flere nuancer og lidt mere fakta ind i debatten, havde jeg ikke regnet med den voldsomme diskussion, det medførte på Facebook. Hvis der er et andet emne, der kan bringe følelserne frem i folk, så er det åbenbart diskussionen om genmodificerede organismer (GMO). Jeg blev for nylig opfordret til at deltage i en debat om dette emne på Facebook, og det var en voldsom oplevelse… Ikke desto mindre er det et emne, der i mine øjne er så vigtigt, at jeg vover pelsen atter engang. Hvad er den videnskabelige konsensus egentlig, når det kommer til GMO? Bør vi forbyde brugen af GMO? Er det sundhedsskadeligt? Eller er frygten baseret på uvidenhed?

Det er måske på sin plads hurtigt at definere GMO: Det er enhver organisme, hvor man har brugt genteknologi til målrettet at modificere organismens DNA. Det kan være, at man har taget et gen fra én organisme og indsat i en anden, eller at man har lavet ændringer direkte i organismens eget DNA. Det er en langsommelig og kostbar proces, og det er bestemt ikke ligetil at få en ønsket egenskab udtrykt i en specifik art. Hvis det endelig lykkes, er det (heldigvis) heller ikke ukompliceret at få den sikkerhedsgodkendt og frigjort til dyrkning. Målet for forskerne kan for eksempel være at skabe varianter, der bedre kan overleve tørke eller hedebølger, som er mere næringsrige, eller som kan gøre dem resistente overfor bestemte skadelige organismer.

Det er også relevant at forklare (meget kort og forsimplet), hvordan man i dag prøver at fremavle varianter med nye egenskaber uden brug af genteknologi. Du skal have to varianter af den art, du arbejder med – en allerede anvendt god variant, og en ny variant med den ønskede egenskab. Man skal så krydse de to, hvilket giver f.eks. frø med en blanding af DNA fra de to forældre. Frøene skal sås ud og vokse op, og nogle af de nye planter vil have den ønskede egenskab og nogle (men ikke alle) de gode ting fra den allerede anvendte variant. Dem kan man så arbejde videre med ved f.eks. at krydse dem tilbage med den oprindelige anvendte variant, således at man arbejder sig hen imod en ny variant, der har den nye egenskab og de fleste gode ting fra den allerede anvendte variant. Dette er meget langsommeligt, arbejdstungt og kompliceret, og man er ikke garanteret, at det virker.

Det interessant spørgsmål til dig, kære læser, er: Hvor kommer varianten med den nye egenskab fra? Tænk lidt over det…

I princippet kan man godt forestille sig, at man finder en naturligt forekommende variant derude et sted, som har en eller anden ønsket egenskab. Det er dog meget usandsynligt. I stedet bruger man andre metoder, hvor man udsætter eksempelvis frø for stråling eller kemikalier, der laver tilfældige, talrige og ofte store ændringer i cellens DNA – det kan være enkelte mutationer eller store stykker, der ødelægges. Disse frø kan man så plante ud og se, hvad der sker. Således opbygger man store frøbanker, og hvis man er heldig, får man en variant med en interessant egenskab.

Den målrettede procedure, hvor man specifikt ændrer et eller flere gener, kaldes GMO og er generelt ikke velanset. Den mere tilfældige procedure, hvor man ikke ved hvilke og hvor mange ændringer der er i organismens DNA, er ikke GMO og derfor accepteret. Under alle omstændigheder er det et faktum, at vi mennesker har grebet – og stadig griber – voldsomt ind i naturens gang, når det kommer til eksempelvis de afgrøder, vi alle tager for givet. Er det et problem? Ikke i sig selv. Er det problemfrit? Ikke nødvendigvis.

Disclaimer

Baseret på mine erfaringer fra HPV-debatten er det nok nødvendigt at pointere et par ting til at begynde med – og så kan jeg jo kun håbe på, at folk tror mig: Jeg er ikke betalt af Monsanto eller andre GMO-virksomheder. Jeg har faktisk aldrig arbejdet med GMO som sådan (om end en del af det data, jeg har set i tidens løb, naturligvis kommer fra genmodificerede organismer). Jeg har ingen interesser i GMO, men jeg brænder for, at vi baserer vores valg på den bedste forhåndenværende viden. Uenighed er fint, men lad det ske på et fagligt fundament. Jeg køber selv i vid udstrækning økologiske varer – om end ikke eksklusivt – og jeg ser helt oplagte fordele i f.eks. at minimere brugen af pesticider og forbedre dyrevelfærden. Jeg har dog også nogle problemer med den nuværende definition af økologisk landbrug såsom brugen af homøopatisk “medicin” og modstanden imod netop GMO.

Min egen holdning er klar: GMO som teknologi kan bruges både godt og skidt, og at gå ind for et generelt forbud er helt forfejlet og vidner i udstrakt grad om manglende faktuel viden og en ubegrundet teknologiforskrækkelse. Det betyder ikke, at vi skal tillade alt, eller at der ingen problemer kan være. Netop fordi GMO er et ret kompliceret emner, er dette indlæg på ingen måde fyldestgørende, men jeg vil forsøge at indsætte relevante links, så man kan læse videre selv.

Anti-GMO som bevægelse

Hvis man har fulgt debatten i noget tid, er det ret tydeligt, at der er en del lighedspunkter med andre grupperinger, der går imod den videnskabelige konsensus – uanset om det er vaccinationer, klimaforandringer eller GMO. I den nævnte Facebook-debat om GMO var der en blanding af meget omfattende konspirationsteorier, der involverer eksperterne på området (forskere, læger, politikere, virksomheder osv.), og en markant mistillid til (eller manglende viden om) den videnskabelige litteratur. Dette blev suppleret med en stærk tillid til selvudråbte “eksperter”, mavefornemmelser og i udpræget grad den naturalistiske fejlslutning. Det var også interessant at se, at de få, der forsvarede GMO, meget hurtigt blev angrebet på deres motiver – hvem var de betalt af? Der var dog også flere, der luftede reelle bekymringer og spørgsmål, som fortjener svar. Følgende er en opsummering af de mest gængse argumenter:

  • Det er “unaturligt”.
  • Det er sundhedsskadeligt.
  • Man bør mærke varer, der indeholder GMO.
  • Manglende kontrol og tillid.
  • Det fører til større forbrug af pesticider.
  • Det skader naturen og skaber monokulturer.
  • Man risikerer at skabe farlige superplanter.
  • Bønderne skal købe deres korn etc. hver sæson.
  • Man har aldrig udviklet en GMO, der er gavnlig.
  • Monsanto er onde.
  • Alle, der udtaler sig positivt, er betalt af industrien.

Naturlighedsargumentet

Som udgangspunkt er dette en logisk fejlslutning – at noget er naturligt, gør det ikke godt. Bare tænk på alle de ting i naturen, der kan slå dig ihjel eller gøre dig alvorligt syg. Men det er da rigtigt, at vi med GMO påvirker naturen og forsøger at fremavle egenskaber, vi gerne vil have. Det har vi dog gjort i årtusinder til stor glæde for os alle, og vores “unaturlige” fremgangsmåde har været med til at fremavle sorter, der er langt mere velsmagende og næringsrige end de naturlige varianter.

Det er sundhedsskadeligt

Nej, GMO er med alt overvejende sandsynlighed ikke en helbredsrisiko. Den videnskabelige konsensus på området er meget stærk og støtter klart op om sikkerheden ved GMO – og det gælder for en lang række af de store nationale og internationale videnskabelige organisationer. Når der er så stærk konsensus blandt eksperterne, er der normalt god grund til at antage, at det nok passer. De få studier, der sår tvivl om sikkerheden ved GMO, kommer – ligesom man ser det med f.eks. vacciner – fra enkelte grupper, der har gjort det til deres levevej. Flere af disse studier er nu under kraftig mistanke for manipulation og dårlig videnskabelig praksis, og nogle af de mest udbredte artikler – f.eks. om GMO-majs der giver rotter cancer – er blevet trukket tilbage på grund af seriøse problemer med deres forskning. På trods af den overvældende opbakning fra videnskaben (88% af “American Association for the Advancement of Science”-medlemmer), så er det kun 37% af voksne amerikanere, der tror, det er sikkert at spise GMO. Det er den største forskel mellem fagfolk og den almene borger blandt alle de undersøgte emner – selv klimaforandringer og evolution skaber mindre splid.

Det fører til større forbrug af pesticider.

Dette er ikke så sort/hvidt, som det ofte præsenteres. GMO kan bruges til at forhindre (eller minimere) brugen af pesticider, men også til at fremme brugen af bestemte pesticider fremfor andre. For eksempel opdagede man, at bakterien Bacillus thuringiensis producerer et stof, der fungerer som insektgift. Ved at indsætte dette gen i f.eks. majs, har man produceret såkaldte “Bt-varianter”, der ikke behøver at blive sprøjtet i samme grad imod insekter. Det burde alle da være glade for.

Så er der den anden og mere sprængfarlige variant: Monsantos “Roundup Ready”-varianter. Her har man udviklet planter, der er resistente overfor Roundup, således at bønderne kan sprøjte imod ukrudt uden at skade deres afgrøder. En konsekvens er i flere tilfælde, at der bliver sprøjtet med mere Roundup end ellers, da det er en effektiv behandling. Det vil altså føre til et større forbrug af en bestemt pesticid. Spørgsmålet er så, om det er værre eller bedre end alternativet. Det afhænger af flere faktorer: Er Roundup mere eller mindre skadelig end andre pesticider? Selv om man selvfølgelig skal undgå direkte kontakt med Roundup som med alle andre sprøjtegifte, så forsvinder Roundup relativt hurtigt fra både jord og vand, ligesom det tyder på at være en relativt sikker pesticid – men sikkerheden er ikke 100%, og der er stadig ubesvarede spørgsmål. Et andet alternativ er at bearbejde jordbunden for at begrænse ukrudtsvækst, men også det har en række negative konsekvenser såsom udtørring og øget udvaskning af kvælstof. Med andre ord er det ikke så simpelt, som det ofte præsenteres, og man er nødt til at se på de samlede effekter.

Det skader naturen og skaber monokulturer.

Mange frygter, at brugen af GMO på en eller anden måde skader miljøet, på trods af, at GMO ofte har fokus på netop at skabe planter, der kan klare klimaforandringer og belaster miljøet mindre. Igen må man derfor kigge på data for at vurdere, hvad konsekvensen har været over tid. Et stort studie, der undersøgte konsekvenserne af GMO over en 15-årig periode, havde nogle meget vigtige konklusioner: Brugen af GMO har medført et fald i brugen af pesticider på 474 millioner kg (8.9%), hvilket er ret markant og burde blive mere alment kendt. Derudover har brugen af GMO medført et fald i udledningen af drivhusgasser svarende til at fjerne 10.2 millioner biler fra vejene. Overordnet set har brugen af GMO været positivt for miljøet. Spørgsmålet om monokulturer hænger mere sammen med den måde, landbruget drives på i dag, end det har noget med GMO at gøre.

Man risikerer at skabe farlige superplanter.

Denne frygt er på overfladen forståelig, men som altid er djævlen i detaljen. For det første er det vigtigt at se på, at der aldrig har været eksempler på GMO-planter, der har produceret et eller andet nyt, farligt stof – og der er heller ingen grund til, at GMO skulle gøre det, eller at det skulle ske hyppigere end ved traditionel forædling som skitseret i starten. Tværtimod er GMO netop en mere målrettet proces, så den traditionelle metode er “farligere”.

Men der er et andet potentielt problem ved f.eks. de Roundup Ready-varianter, jeg skrev om ovenfor – nemlig at forøget brug af Roundup kan være med til at fremelske ukrudt, det ligeledes er resistente imod Roundup. Vi kan se, at det netop er sket, hvilket er en direkte konsekvens af, hvor populære Roundup Ready-planter har været. Forskere har pointeret, at det delvist skyldes dårlig praksis, idet man bør rotere afgrøder for at skifte imellem forskellige pesticider (hvilket vil minimere risikoen for udviklingen af resistens), men Monsanto har ikke villigt indrømmet deres del af ansvaret, om end de har opdateret deres retningslinier for korrekt brug. Dette er dog ikke kun et GMO-problem, da det ikke skyldes spredning af gener men er en konsekvens af langvarig brug af en bestemt pesticid, og man har også talrige eksempler på planter, der er resistente imod f.eks. atrazin, uden at der har været GMO indblandet.

Bønderne skal købe deres korn etc. hver sæson.

Dette er sandt – men det er allerede tilfældet med ikke-GMO afgrøder. Bønderne køber f.eks. såsæd fra store virksomheder. Det er muligt at gemme korn efter høsten og bruge det næste sæson, men kvaliteten er ikke lige så god, og derfor kan det ikke betale sig. Man kan selvfølgelig diskutere, om man kan lide denne model eller ej, men det har intet med GMO at gøre.

Der findes ikke en gavnlig GMO

Det er oplagt ikke rigtigt. Til gengæld er det rigtigt, at anti-GMO bevægelsen ofte har haft succes med at forhindre eller forsinke disse projekter, hvilket har målbare konsekvenser i form af dødsfald og mangelsygdomme, man kunne have forhindret. Nogle eksempler på “biofortified” fødevarer, der er blevet udviklet i tidens løb er:

  • Golden rice: En risvariant der producerer beta-karoten, som kan omdannes til A-vitamin. Mangel på A-vitamin leder årligt til, at mellem 250,000 og 500,000 underernærede børn bliver blinde, og omtrent halvdelen af disse børn dør indenfor det efterfølgende år.
  • Golden banana: En variation over samme tema er en banan, der overproducerer beta-karoten. Menneskeforsøg, der skal vise om den dannede beta-karoten er tilgængelig, blev forsøgt stoppet af anti-GMO bevægelsen. De mener, at man ikke har eftervist, at det er sikkert for mennesker (om end det er i modstrid med videnskaben jvf. ovenfor), men vil samtidig ikke have der forsøg, der kunne vise sikkerheden.
  • Cassava: Cassava er en vigtig afgrøde i Afrika, men det lave vitaminindhold leder til fejlernæring. Forskere har derfor udviklet en variant, der producerer mere B6-vitamin, hvilket kan være med til at forhindre nogle af de alvorlige følger.
  • Perlehirse: Indiske forskere har udviklet en variant af perlehirse, der har et højere indhold af jern og zink. Den bliver dyrket i forsøg nu, og rapporterne er positive.

Mulighederne er til stede, men viljen mangler.

Man bør mærke varer med GMO

Det mener jeg egentlig ikke, fordi der ikke er nogen grund til det. GMO er ikke sundhedsskadeligt, så hvad skulle pointen med det være? Det ville kun skabe en endnu større unødig frygt i befolkningen, da det ville signalere, at der var et eller andet potentielt farligt ved GMO – for hvorfor dog ellers mærke dem? Derudover er der alle de praktiske problemer i forslaget, for hvad skal mærkes? 100% GMO? 1% GMO? Og hvorfor skulle dette DNA være farligere end andet DNA? Grundlæggende mangler jeg et argument for, hvorfor en mærkningsordning skulle være relevant.

Manglende kontrol og tillid.

Der er tydeligvis et stort skel imellem fagfolk og den almene befolkning, når det kommer til GMO, og det har medført en stor skepsis til GMO. Det er en skam, da der ikke er nogle videnskabelige argumenter imod brugen af GMO. Hvordan denne manglende tillid kan genopbygges, har jeg ikke et nemt svar på. Forhåbentlig kan et øget fokus på fakta i stedet for følelser i debatten være et skridt på vejen. I forvejen er der skrappe krav til forsøg af GMO for at teste indholdet af f.eks. de vitaminer, man ønsker at tilføje, og for at sikre sikkerheden, inden de kan godkendes til dyrkning. Denne kontrol skal man selvsagt bevare, og jo mere åbenhed der er omkring forskningen og resultaterne, jo bedre er det for alle.

Monsanto er onde.

Jeg skal ikke forsvare Monsanto eller andre store virksomheder – de har som mål at tjene penge, og derfor vil nogle af dem forfalde til ufine metoder eller træffe tvivlsomme valg for at øge profitten. Den slags skal der selvsagt være kontrol med, og enhver virksomhed, der bryder loven, skal straffes. Når det er sagt, er det dog nødvendigt at forholde sig til fakta – også hvis man ikke kan lide dem, der bliver angrebet. For kan det nu passe, at Monsanto konsekvent opfører sig ulovligt og uetisk på en måde, der får SPECTRE til at blegne? Efter at have undersøgt sagen lidt mere, er det min opfattelse, at Monsanto ikke er værre end så mange andre virksomheder, men at de til gengæld er udsat for konstante og misvisende angreb fra ideologiske modstandere. Her er et par af de anklager, man ofte hører:

  • Terminator gene: Monsanto kritiseres ofte for at udvikle planter, der vokser i en enkelt periode, men hvor næste generation er sterile. Dette er ikke sandt – de har købt et firma, der har denne teknologi, men det har aldrig og bliver aldrig anvendt.
  • Monsanto sagsøger folk, hvis GMO-pollen blæser ind på deres marker: Dette er ikke sandt, om end florerer masser af historier om det. Faktum er, at Monsanto er meget udfarende, når det kommer til at forsvare deres patenter, og de sagsøger bønder, der bevidst planter deres GMO-såsæd uden at betale licens – det kan f.eks. være bønder, der gemmer frø fra høsten for at plante dem i næste sæson, hvilket er et brud på kontrakten med Monsanto. Men Monsanto har aldrig sagsøgt nogen for at have planter voksende, der kommer fra vindblæst GMO-pollen. Tværtimod har de tilbudt at fjerne disse uønskede GMO-planter, og kun sagsøgt folk, hvis de udnytter disse planter ved at gemme frø og så dem senere. Det er en ret væsentlig forskel. Man kan synes som patentsystemet eller ej, men det har intet med GMO at gøre.
  • Monsanto har ført til selvmord blandt indiske bønder: Flere aktivister hævder, at antallet af selvmord blandt bønder steg voldsomt, efter Monsanto kom ind på det indiske marked med deres Bt-bomuld, da det har medført økonomisk ruin. Historien bliver gentaget ofte, og den burde jo være nem at be-eller afkræfte. Selvmord blandt indiske bønder er et trist problem, men det har intet med Monsanto at gøre.

Monsanto er ganske givet ikke en samling englebørn – det er en stor virksomhed, der vil tjene penge – men lad os holde kritikken til det, der rent faktisk foregår.

Alle, der udtaler sig positivt, er betalt af industrien

Det er forkert. Ganske simpelt. At forfalde til dette angreb er at fjerne fokus fra substansen, så man slipper for at forholde sig til data.

Konklusion

GMO er et kompliceret emne, der har det med at skabe en umiddelbar og voldsom reaktion fra de fleste mennesker. Men netop fordi det er kompliceret, er det på sin plads at lytte til dem, der kender emnet – forskerne. Her er konsensus klar: GMO er ikke en sundhedsrisiko, og der er mange gode eksempler på, hvordan teknologien kan bruges positivt. Desværre er der en generel modvilje i befolkningen, der står i skarp kontrast til fagfolkenes. Forhåbentlig kan en åben og ærlig debat være med til at flytte på det.

Biologi, Formidling, Forskning, Medicin, Medier, Nyheder

Den store HPV-debat

14 kommentarer

Den 19. januar delte jeg et link til denne artikel på Facebook sammen med følgende tekst:

Dette er desværre et glimrende eksempel på, hvad folks manglende kritiske sans kan føre til. Skal vi lytte til eksperterne, der har lavet store kohortestudier af vaccinen, eller til en eller anden mor til en teenagepige, der bestemt tror, at der er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og datterens svimmelhed?

Her er tale om en grundigt undersøgt vaccine, der ikke giver nogle alvorlige bivirkninger, men som til gengæld beskytter imod bl.a. livmoderhalskræft.

Én gang til: En vaccine imod kræft. Kræft!

Og så vælger forældrene aktivt vaccinen fra … Jeg fatter det ikke. Det er kun et spørgsmål om tid, før en ung kvinde udvikler cancer, fordi forældrene havde læst en skide artikel i MetroExpress eller hørt Liselott Blixt udtale sig om sagen.

Som jeg har for vane, gjorde jeg opslaget offentligt. Det har til dags dato (den 26. januar) medført et hav af kommentarer (langt de fleste fra folk jeg ikke kender, og jeg har slet ikke formået at læse endsige svare på dem alle) og næsten 900 “likes”, ligesom min tekst er delt af mere end 130 mennesker. Det havde jeg ikke forudset.

Når effekten af en sølle statusopdatering fra lille mig er så voldsom, viser det meget tydeligt, at HPV-vaccinen (og vaccinationer generelt) deler vandene, og der kommer nogle meget følelsesladede kommentarer i debatten. Med udgangspunkt i debatten og de mange kommentarer vil jeg gerne nuancere mit indlæg og besvare nogle af de mest hyppige kritikpunkter. Jeg har forsøgt at inddele dem i kritik af mig personligt og mine motiver, mere overordnede kommentarer til diskussionen, og endelig kritik af selve vaccinen.

Inden da vil jeg gerne slå et par ting fast: Ethvert virksomt medicinsk indgreb indebærer også risikoen for bivirkninger – nogle gange trivielle og andre gange alvorlige, nogle gange hyppige og andre gange sjældne. Faktum er dog, at hvis du foretager dig noget, der har en indvirkning på kroppens fysiologi, så vil der også være en risiko for, at du påvirker kroppen negativt. Al medicin er i den forstand en afvejning af fordele og risici. Ved alvorlige lidelser er man ofte villig til at løbe en større risiko, men i sidste ende er det en vurderingssag.

Vaccinationer generelt udmærker sig ved at have en lav risiko og en høj virkning. Nogle vacciner er bedre end andre, og nogle har højere frekvens af bivirkninger end andre, men generelt er det en af de mest sikre og effektive medicinske landvindinger, menneskeheden har gjort. Jeg vil derfor ikke sige, at der ikke forekommer bivirkninger ved vaccinationer, for det gør der. Jeg gentager: Man risikerer bivirkninger, når man lader sig vaccinere. Det springende punkt er dog, hvor alvorlige disse bivirkninger er, hvor hyppige de er, hvor effektiv vaccinen er, og hvad den beskytter imod. Alt dette er helt afgørende for at forstå diskussionen om vacciner generelt og HPV-vaccinen i særdeleshed.

Om mig og min person
Nogle af kritikpunkterne i debatten omhandler ikke HPV-vaccinen overhovedet men drejer sig i stedet om mig, min opdatering og mine motiver.

•Min tekst er polemisk, debatskabende, polariserende og sexistisk
Noget af kritikken går på selve min opdatering. Jeg står ved det skrevne, men jeg indrømmer gerne, at det var et polemisk indlæg, der helt oplagt ikke tager alle nuancer med. Jeg havde ikke forventet den voldsomme interesse – så havde jeg måske givet lidt flere informationer. Omvendt havde et langt, tørt indlæg næppe medført den samme interesse. En af dem, der kritiserer mine toner, skriver også, at mit indlæg netop lagde op til en meget nødvendig debat, så det er en balancegang. Dette blogindlæg er så mit forsøg på at komme med lidt flere fakta for at bakke mine synspunkter op. En enkelt fandt mit indlæg sexistisk, fordi jeg spydigt skriver, at folk hellere lytter til “en eller anden mor til en teenagepige” end til eksperterne. Jeg beklager, hvis det er blevet opfattet sexistisk, for det var bestemt ikke hensigten. Jeg kunne også have skrevet far eller – måske endnu bedre – forælder, men min oplevelse er, at det primært er mødre, der har fyldt i debatten. Jeg har ikke lavet statistik på det, så jeg kan tage fejl. Så, ja, jeg skrev polemisk og polariserende, men det er nogle gange nødvendigt for at tage hul på en nødvendig debat.

•“Ingen livmoder, ingen holdning”
Apropos anklagen om sexisme ovenfor fik jeg også denne kommentar. Det er oplagt meningsløst – min fysiologi har ingen indvirkning på min viden om emnet, som mand kan jeg også smittes af HPV og udvikle cancer (om end ikke i livmoderhalsen), og så har jeg både en kone, to søstre, en mor, en datter og mange kvindelige venner. Selvfølgelig har jeg ret til at blande mig i debatten uanset køn.

•Hvorfor promoverer jeg vaccinen?
Nogle enkelte forsøgte at så tvivl om mine hensigter ved at antyde, at jeg havde en eller anden interesse i at promovere vaccinen. Udover en almen interesse i videnskab og kritisk tænkning (for ikke at nævne en interesse i at mine medmennesker ikke udvikler cancer) kan jeg berolige med, at jeg ikke er på lønningslisten hos firmaet bag Gardasil (eller er det bare det, jeg vil have jer til at tro?!?).

Om debatten
Der er to mere overordnede kommentarer, der blev fremsat flere gange. Begge er i mine øjne relevante og fortjener at blive taget alvorligt og besvaret ordentligt.

•Man skal lytte til kritikken
Jeg er som udgangspunkt helt enig i dette synspunkt. Som sagt indebærer al medicin risikoen for bivirkninger, så det er derfor bydende nødvendigt, at forskere og læger lytter til patienternes oplevelser og tager rapporter om mulige bivirkninger alvorligt. Man er jo nødt til at undersøge, om der er en årsagssammenhæng imellem indgrebet og bivirkningerne – ellers kan man jo ikke træffe de korrekte foranstaltninger. Når det kommer til HPV-vaccinen er det vigtigt at understrege, at det jo netop er det, der er sket: Der kom rapporter om bivirkninger, de blev undersøgt af forskerne, og konklusionen var, at der ikke var en sammenhæng imellem alvorlige bivirkninger og HPV-vaccinen, og at man kun så de alment kendte bivirkninger (f.eks. ømhed, kløe og træthed umiddelbart efter injektionen). Dette resultat er blevet gentaget flere gange, senest i en analyse fra 2015 der konkluderer:

The recombinant human papillomavirus types 6, 11, 16 and 18 vaccine was safe and well tolerated. The main adverse effects related to vaccination were pain, erythema, edema and fever. The low frequency of severe adverse effects encourages the administration of the vaccine in the population at risk.

Et tilsvarende resultatet så man i den meget omtalte rapport fra EMA (European Medicines Agency), der ligeledes konkluderer:

Taking into account the totality of the available information the PRAC concluded that the evidence does not support that HPV vaccines (Cervarix, Gardasil, Gardasil 9, Silgard) cause CRPS or POTS. The benefits of HPV vaccines continue to outweigh their risks.

Men som gode videnskabsfolk anbefaler de, at man fortsat holder øje med rapporterne og følger udviklingen. Konklusionen er, at man har lyttet til kritikken, men at data viser, at vaccinen er sikker. Man kan selvfølgelig vælge at ignorere fagkundskaben og den videnskabelige metode for i stedet at sætte sin lid til anekdoter, men det valg har konsekvenser.

•Forældre vil jo bare gøre det bedste for deres børn
Jeg er fuldstændig enig. Jeg er da overbevist om, at de forældre, der fravælger vaccinen til deres børn, netop tror at de beskytter deres børn. Jeg kunne aldrig finde på at hævde andet. Netop derfor er det bare så vigtigt at udbrede fakta, så forældrene kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Det er normalt at være bekymret, når man udsætter sit barn for et indgreb, man selv aktivt har valgt, men man er nødt til at veje fordele og ulemper. Netop i spørgsmålet om vacciner er svaret indlysende: Du beskytter ikke bare dit eget barn men andres børn med et minimum af risiko. Det burde være et nemt valg. Derfor bliver jeg virkelig frustreret, når løgne og myter afskrækker forældre fra at beskytte deres børn imod meget alvorlige sygdomme.

Om HPV-vaccinen (og lidt om vaccinationer generelt)
Endelig er der alle myterne omkring vacciner generelt og HPV-vaccinen i særdeleshed. Her prøver jeg at svare på nogle af de mest hyppige, men jeg vil også henvise til sidste års gæsteindlæg om emnet her på bloggen.

•Det er unaturligt
Nogle debattører ville ikke lade deres børn vaccinere, fordi det er unaturligt. Det er jo et synspunkt – et ganske dumt synspunkt, men ikke desto mindre et synspunkt. Hele opdelingen i “naturlig” og “unaturlig” er tåbelig og bygger på en forfejlet ide om, at naturen er god og rar, imens alt det unaturlige er farligt. Det er ganske oplagt forkert: Vi lever gode, lange liv på grund af alle vores “unaturlige” opfindelser, og der findes ganske mange “naturlige” ting, der gerne slår os ihjel – herunder en del af de sygdomme, vi vaccinerer imod.

•Kontrolgruppen fik ikke placebo
Det er blevet fremhævet flere steder, at en af de undersøgelser, der blev udført, ikke brugte en ren placebo i sammenligningen med HPV-vaccinen. I stedet injicerede de en blanding, der indeholdt den aluminiumsadjuvant, der findes i de fleste vaccinationer. Kritikken lyder, at man derfor ikke kan konkludere noget om HPV-vaccinens sikkerhed. Jeg vil dels påpege, at denne undersøgelse ikke står alene jævnfør de andre undersøgelser, der er linket til ovenfor, dels at denne adjuvant netop er til stede i næsten alle vacciner. Hvis HPV-vaccinen var særligt farlig, ville denne undersøgelse jo netop vise de specifikke problemer – men det gjorde den ikke. Jeg kan også lige nævne årsagen til, at man bruger aluminium i vacciner, da det ofte bliver nævnt som nervegift og alt muligt farligt af folk, der er ideologisk imod vacciner: Man tilsætter en adjuvant til vaccinen for at fremprovokere et stærkere immunrespons og derved få en bedre effekt af vaccinen. Det er såmænd den gode forklaring på det. Og, nej, det er ikke i en form eller mængde, der er farlig for kroppen.

•HPV er ikke så slemt
Flere kritikere nævner, at HPV da slet ikke er så slemt endda, og at der jo findes andre måder at beskytte sig imod virus (afholdenhed, kondom) eller opdage cancer (celleskrab). For det første: HPV (Human Papillomavirus) er så sandelig en alvorlig sag. Denne familie af vira kan medføre kønsvorter, der kan være utroligt generende og kosmetisk skæmmende men som dog kan behandles. I værste fald kan HPV medføre cancer hos både mænd og kvinder. I 2012 opstod der over en halv million(!) nye tilfælde af livmoderhalskræft på grund af HPV, og med et dødstal på 266,000 er det en ganske alvorlig cancer, som det for nylig blev fremhævet endnu engang i Nature. Livmoderhalskræft er den fjerde hyppigste cancer hos kvinder, og den fjerde hyppigste årsag til cancerdødsfald. Så, jo, det er en virkelig alvorlig sag, og hvis vi effektiv og sikkert kan afhjælpe smitten, vil det have en stor og direkte effekt på antallet af cancertilfælde og dødsfald på verdensplan. I Danmark dør årligt omkring 100 kvinder af livmoderhalskræft som følge af HPV, og yderligere ca. 300 kvinder overlever deres cancer. Det er dog desværre vigtigt at understrege, at det er en ganske alvorlig sag også for de kvinder, der er så heldige at overleve. Kemoterapi er ikke en triviel behandling, og efter operation oplever mange kvinder desværre alvorlige gener som eksempelvis inkontinens, smerter og manglende sexlyst. Det er derfor en sygdom, hvor de alvorlige konsekvenser ikke kun skal aflæses i de høje dødstal.

•Vaccinen virker alligevel ikke
Ingen vaccination er 100% effektiv (det er bl.a. derfor, at det er så vigtigt at få vaccinationstallet op, så vi beskytter hinanden), men HPV-vaccinen er faktisk en meget effektiv vaccine. Flere studier har vist dette, bl.a. en artikel fra 2012 der konkluderer, at de tilgængelige vacciner beskytter rigtig godt imod de vira, de er designet imod:

Both vaccines exhibited excellent safety and immunogenicity profiles. The vaccines also demonstrated remarkably high and similar efficacy against the vaccine-targeted types for a range of cervical endpoints from persistent infection to cervical intraepithelial neoplasia grade 3 (CIN3) in women naïve to the corresponding type at the time of vaccination. […] Taken together, the excellent clinical trial results strongly support the potential of the vaccines as high value public health interventions and justify their widespread implementation to prevent anogenital HPV infections and their associated neoplasia.

De første vacciner beskyttede imod 2 HPV-varianter, der er skyld i de fleste af disse cancertyper – herunder ca. 70% af livmoderhalskræft men også flere andre cancertyper, ligesom de beskytter imod omkring 90% af kønsvorter. Det er ret imponerende, og i dag er der vacciner, der beskytter imod endnu flere HPV-varianter.

•Der er rigtig mange rapporter om bivirkninger
Det er sandt – de danske medier har f.eks. været fulde af historier om unge piger, der lider voldsomt, og hvor skylden oftest placeres hos HPV-vaccinen. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke betvivler, at disse piger lider, men data peger på, at årsagen skal findes et andet sted end hos HPV-vaccinen. Som nævnt ovenfor har forskerne taget bekymringen alvorligt og undersøgt sagen, og konklusionen har som sagt hver gang været, at der ikke er en sammenhæng. Men hvordan kan det dog være? Der er flere ting, man er nødt til at have i baghovedet, før man hopper med på vognen: For det første: Er der flere tilfælde af disse lidelser i gruppen af vaccinerede end i den almene befolkning? Hvis ikke det er tilfældet, så kan det jo ikke være HPV-vaccinene, der er skyld i lidelserne. For det andet: Er det overhovedet de samme ting, disse piger lider af? Mange af symptomerne er vage og generelle og kan derfor skyldes mange forskellige ting. Hvis ikke det er den samme lidelse, er der jo ikke noget at lede efter. For det tredje: Skyldes de mange rapporter om bivirkninger, at der er stort fokus i medierne? Det er velkendt, at der er en vis “medløbereffekt”, hvor man pludselig bemærker noget, fordi man læser om det – det kan være rigtigt, men det kan også være en selvforstærkende effekt. For det fjerde: Korrelation betyder ikke nødvendigvis kausalitet. Blot fordi man bemærker symptomerne dagen efter vaccinationen, betyder det ikke, at vaccinationen forårsagede symptomerne – det er derfor, man systematisk indsamler rapporter og analyserer dem objektivt. Det kan være svært at acceptere for mange, da vi som mennesker godt kan lide at finde årsagssammenhænge, men det leder ganske ofte til forkerte konklusioner, fordi vi vil have en årsag. Måske kommer disse symptomer i de tidlige teenageår, og derfor rammer det ofte sammen med vaccinen? Måske var de der tidligere, men man tænkte ikke over det indtil efter vaccinationen? Og så videre. Pointen er, at anekdoter kan virke stærkt overbevisende men ganske ofte er forkerte – det er derfor, vi har den videnskabelige metode, der går systematisk og objektivt til værks, og konklusionen har som nævnt været entydig: Der er ikke en sammenhæng.

•Læger/forskere/medicinalindustrien dækker over noget …
Rigtig mange af debattørerne udtrykker en stærk uvilje imod medicinalindustrien, lægestanden og forskerne. De tilskriver dem en masse fordækte motiver og sår tvivl om forskningens validitet. Jeg vil starte med en personlig observation, som du kan bruge eller lade være: Jeg kender en del forskere i medicinalindustrien, og fælles for dem er, at de vil hjælpe syge mennesker med at blive raske. Virksomhederne er selvfølgelig også ude på at tjene penge (ligesom dem der laver kosttilskud eller homøopatiske piller), og jeg vil ikke påstå, at de alle er Guds bedste børn – der findes skrækhistorier hvor medicinalvirksomheder har misbrugt deres magt eller tilbageholdt information – men at afskrive alle eksperter og al forskning med en mistanke om en stor konspiration uden at have skyggen af bevis, er i mine øjne hysteriske konspirationsdrømme. Forestiller man sig, at medicinalvirksomhederne, universitetsforskere og offentligt ansatte alle lyver om vaccinen? Og med hvilket formål? At tjene nogle penge mens folk dør af cancer? Der har jeg dels lidt større tiltro til mine medmennesker, men i endnu højere grad tiltro til den videnskabelige metode. Ja, man skal være meget opmærksom på mulige interessekonflikter, og det er vigtigt, at disse bliver oplyst tydeligt. Så vidt jeg kan se, så er det tilfældet i HPV-forskningen. Det vidner dog om en misforstået opfattelse af forskningsverdenen, hvis man ikke vil have forskere, der modtager penge fra medicinalvirksomhederne (hvem skal så finansiere forskningen i disse emner? Så mange offentlige midler er der jo ikke), og heller ikke vil have forskerne til at fungere som rådgivere (jeg vil da foretrække, at eksperterne på området bliver spurgt). Som sagt skal finansieringen være åben, men i sig selv er det ikke et problem, og slet ikke når resultaterne fra forskellige grupper bliver lagt frem og kan sammenlignes.

•Forskeren bag Gardasil advarer selv imod vaccinen.
Selv hvis dette var rigtigt, ville det være ligegyldigt, når samtlige studier viser, at HPV-vaccinen er sikker og effektiv. En enkelt forsker betyder ikke så meget som den samlede konsensus. Når det er sagt, så passer historien heller ikke: Forskeren har ikke undsagt HPV-vaccinen, men det stopper ikke skræmmekampagnerne fra at misbruge hendes ord.

Konklusion
Jeg blev overrasket over den voldsomme interesse for min opdatering om HPV-vaccinen, og jeg håber, at denne noget længere tekst har belyst emnet lidt mere fyldestgørende. Når jeg vælger så aktivt at gå imod kritikerne og anbefale HPV-vaccinen, skyldes det dels en respekt for videnskab og evidens, dels et ønske om, at vi kan forhindre nogle tilfælde af cancer og død. Her har vi et enestående medicinsk indgreb, der har lav risiko og høj effektivitet. Det er en succeshistorie, der fortjener at blive udbredt.

Tilføjet kort efter publicering:
Der er en interessant vinkel, der ofte overses (også af mig i ovenstående) – nemlig at det kun er piger, der får tilbudt HPV-vaccinen gratis i Danmark. HPV kan også medføre sygdomme i seksuelt aktive mænd – herunder både kønsvorter og cancer – så selvom risikoen er størst for kvinder, er der også en gavnlig effekt for mænd (specielt for bi- og homoseksuelle mænd). Det er endnu ikke en del af vaccinationsprogrammet i Danmark, men jeg ville anbefale det til drenge også.

Tilføjet den 15. februar: Link til selve opdateringen på Facebook, så man kan læse de mange kommentarer.

Biologi, Formidling, Medier, Nyheder

Om at true sig til tavshed

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg om kvaksalveren Kay Hougaard, der påstår, at man kan lære at leve af lys og derved sige farvel til fysisk næring. Det er selvsagt noget vås. Hvad værre er, så tilbyder han “kurser”, hvor alle – børn og voksne, syge og raske – kan “lære” at leve af lys, ligesom han flere steder giver udtryk for, at han via denne kur kan hjælpe syge mennesker med alt fra diabetes til cancer. Derved krydser han i mine øjne en grænse fra at være endnu en plattenslager til at blive en kvaksalver.

Alt dette skrev jeg i mit oprindelige indlæg, og det kan næppe overraske nogen. At opfordre forældre til ikke at give deres spædbørn mad men lade dem leve af lys, eller at opfordre dødssyge mennesker til at opgive reel næring, er decideret farligt. Det bliver kun endnu mere bizart af, at Kay Hougaard selv helt tydeligt ikke har opgivet at spise. Selvfølgelig har han ikke det – han ved jo godt, at han er nødt til at spise. Det finder man hurtigt ud af.

Hvad der derimod overraskede var, at Kay Houggard skrev en kommentar til indlægget, som I selv kan læse, ligesom han sendte en email til ejeren af scienceblog.dk. Hans mål var at få os til at fjerne indlægget ved at true med et sagsanlæg. Ifølge Kay Hougaard havde jeg fremsat injurierende udtalelser, ligesom jeg ifølge ham var kommet med dødstrusler og opildning til blodrus.

Vi kan ikke acceptere, hvis vi skal blive truet til tavshed. Som en uvildig kritisk stemme er det helt afgørende, at vi ikke lader os intimidere. Tværtimod betød Kay Hougaards henvendelse, at vi gjorde endnu mere for at gøre opmærksom på indlægget, og at det er nu blevet delt langt bredere, end det ellers ville være kommet ud. Vi skal kunne skrive sobert men kritisk om emner, der er relevante, og det er kvaksalveren Kay Hougaard – især fordi han selv har valgt at medvirke i Kontant på DR, hvorved han har gjort hele Danmark opmærksom på sin eksistens. Kære Kay Hougaard, mød Barbra Streisand.

Enhver, der har læst mit indlæg, kan se, at jeg selvfølgelig ikke har fremsat trusler af nogen art. Ja, jeg er meget kritisk overfor ham og hans absurde ideer. Ja, jeg skriver, at hans anbefalinger og virke er farligt. Ja, jeg kalder ham en løgner, da han ganske givet godt ved, at han er nødt til at spise ligesom alle andre mennesker. Men trusler? Det er der intet af.

Interessant nok henviser Kay Hougaard også til en kommentar på mit indlæg, der opfordrer til, at Kay Hougaard udsættes for den behandling, han anbefaler andre. Hvis det er det, Kay Hougaard opfatter som en dødstrussel, må det vel betyde, at han anser sin egen kur for at være livsfarlig. Det kan man jo tænke lidt over.

Og så er der truslen om at blive anklaget for injurier. Som man selv kan læse, er jeg meget kritisk: Hans anbefalinger er livsfarlige, hans påstande er forkerte, han lyver om bl.a. sit eget madforbrug, og han er en kvaksalver, der påstår at kunne hjælpe syge mennesker. Alt det står jeg ved, da det bygger på hans egne udtalelser, og jeg vil med glæde se Kay Hougaard præsentere dokumentation for, at jeg tager fejl. Indtil da sover jeg ganske roligt.

Mon ikke Kay Hougaard har lært lidt om både injurielovgivningen og internettet i de seneste dage. Vi lader os selvfølgelig ikke true til tavshed. Til gengæld har vi tilbudt Kay Hougaard at skrive et svar på kritikken, som vi vil bringe her på ScienceBlog, hvis det kommer.

Biologi, Medier

At leve af lys – om kvaksalveren Kay Hougaard

16 kommentarer

Torsdag den 24. september kunne man i DRs “Kontant” høre om en alternativ behandler, der tilbyder kurser i, hvordan man kan holde op med at spise og drikke og i stedet leve af lys. Ja, det er rigtigt – behandleren har åbenbart fundet ud af, hvordan mennesker kan lære at fotosyntetisere! Det er temmelig imponerende. Især fordi han slet ikke så grøn ud i interviewet.

Jeg bruger her ordet “behandler” i den vagest mulige betydning. Kay Hougaard, der har skiftet spor fra en karriere som slagter til at leve som kvaksalver, tilbyder kurser og en række forskellige behandlinger uden at skele til, at alt, hvad han skriver, er det rene vås, og at han tydeligvis ingen forstand har på basal fysiologi og biologi.

Denne kynisme, der i bogstaveligste forstand negligerer folks liv og helbred for egen vindings skyld, er direkte afskyelig. Kay Hougaard driver rovdrift på sårbare mennesker og står ikke tilbage for at lyve sig selv til andre folks penge. Han udnytter da også en lang række andre kendte “behandlingsformer” – fra homøopati og akupunktur til (fjern)healing og clairvoyance – til at franarre mennesker deres penge og helbred. Som bekendt er clairvoyante de laveste former for “alternative behandlere”, der bevidst udnytter sårbare menneskers ønsker og drømme.

Men denne magt over andre mennesker kommer med et stort ansvar. Et ansvar som Kay Hougaard tydeligvis ikke er i stand til at løfte.

Hans absurde påstand om, at alle mennesker kan lære at leve af lys ved at aktivere et center i hjernen, er ikke ny. Han har helt oplagt hørt om andre “behandlere”, der tjener styrtende med penge på at lyve for folk, og ment, at det da var en fremragende ide. Der findes jo masser af syge og sårbare mennesker der – ligesom han selv – ikke ved noget om fysiologi men gerne vil høre noget om energi.

Det burde ikke være nødvendigt at skrive, men mennesker og alle andre dyr kan selvfølgelig ikke leve uden næring og vand. Vi er nødt til at spise for at få energi, fordi vi – modsat grønne planter – ikke kan udføre fotosyntese. Men selv planter optager jo vand og forskellige stoffer igennem deres rodnet i jorden, så selv her er Kay Hougaard ude af trit med virkeligheden.

Alt, hvad han siger, er derfor direkte forkert. Forkert og farligt. Denne “lyskur” har ført til dødsfald, fordi mennesker sulter sig ihjel. Når man så samtidig, som Kay Hougaard, er kynisk nok til at tilbyde disse kurser til spædbørn og syge mennesker, så er man ude et sted, hvor al sympati er væk. At Kay Hougaard mere eller mindre direkte påstår, at han kan kurere sygdomme som diabetes 1 (hvilket er umuligt) eller cancer (hvilket er kynisk og ulækkert), så har man krydset en grænse fra harmløs charlatan til dødsensfarlig kvaksalver.

Det burde vi ikke acceptere i Danmark, og alle bør vide, hvor stor en løgner Kay Hougaard er.

Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder

Skal pandaen ikke bare have lov at uddø?

Igår dukke den her op i min newsfeed på facebook: Should We Just Let Pandas Die Out?

Både i Danmark og i resten af verden bruges virkelig mange ressourcer på at redde truede dyr.

Især sluger pandaen store summer, og både jeg selv og Klaus Seiersen (hhv. blogger på og stifter af Scienceblog.dk) har tidligere været ude med riven og bragt emnet til debat. For kan og skal vi blive ved med at poste penge i at redde pandaen?

Denne debat er ikke ny, og det bliver hele tiden vurderet og debatteret hvilke af de truede arter vi bør fokusere på, for den ærlige sandhed er, at vi ikke kan redde dem alle. Pandaen har store problemer med at formere sig,  til trods for fremvist pandaporno, og en virkelig ihærdig indsats. Så bør vi ikke bare give op, og fokusere kræfterne på noget med højere naturværdi? F.eks biodiversitet? Hvor vigtig er pandaen egentlig? Bør vi ikke bruge pengene på at redde tunen, fjerne plastik i havet eller opfinde en ny type brændstof?

Ud over at pandaen nok er det dyr, der scorer højest på nuttethedsskalaen, så kan vores samfund sådan set godt undvære den. Selvfølgelig henter udleje af pandaer til zoos og salg af merchandise utallige summer hjem til Kina, men helt ærligt, ville du mangle pandaen, hvis den forsvandt?

Et nyt studie viser i midlertidigt en ny vinkel, nemlig at arbejdet med at redde pandaen har en positiv afsmittende effekt på mange andre arter, så måske er det ikke så dumt alligevel.

Jeg har selv undervist gymnasieelever (via Det Rullende Universitet) om naturværdi og nytteetik, ved at give eleverne 100 (fiktive) millioner, og så gjaldt det om at bevare så meget natur for pengene som muligt. I Danmark har det f.eks. kostet 100 millioner at bevare snæblen, en meget sjælen og meget truet ferskvandsfisk. Men, hvorfor i alverden skal vi bruge så mange penge på den?

En af grundende er, at ved at bruge penge på at redde de områder og ynglesteder snæblen bruger, redder vi i bonus en hulens masse andre arter. Det ville ikke virke hvis vi blot brugte pengene på at bygge sterile akvarier og forske i kunstig snæbel befrugtning. Men når pengene bruges på at genoprette vandløb og fjerne vandløbsspærringer giver det mening.

Snæblen har kostet hundredvis af millioner af bevare i Danmark
Snæblen har kostet hundredvis af millioner af bevare i Danmark

Og så er det godt at have et fokus dyr, snæblen har ikke lige så høj nuttethedsfaktor som pandaen, men den har et sjovt navn.

Det er nøjagtig det samme denne undersøgelse kommer frem til, nemlig at vi ved at redde de områder pandaen lever i, hjælper en hel række af andre truede arter, og det er jo ikke så skidt.

Når pandaen engang i fremtiden lander i Købehavn Zoo, skal jeg i hvert fald ind og hilse på den, og sende en kærlig tanke til den naturbevarelse den har muliggjort i Kina.

PS. Hvis du søger på “panda” på www.iflscience.com så er der mere underholdende læsning til morgenkaffen!

 

Anmeldelse, Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder, Teknologi

Anmeldelse – 3 forskellige apps til hverdagens naturregistrering

Smartphones med kamera og lokalitetsregistrering har givet befolkningen en helt ny måde at deltage i forskning på.

Meget feltarbejde er omstændigt da der skal meget data til, før man kan konkludere noget signifikant. Citizen science er en mulighed for at lade hverdagens befolkning indgå som aktiv dataindsamlingsenhed, der tilmed giver deltagerne mulighed for at lære lidt om eksempelvis naturen omkring dem. Dette kan give en større forståelse, og dermed tit også interesse, og samtidig hjælper det videnskaben med at sætte fokus på hvor de efterhånden sparsomme ressourcer kan sættes ind i kampen mod tabet af biodiversitet. En app der kan registrere hvor, hvornår og hvad du observerer af natur, kan være et meget værdifuldt værktøj.

Når sådan en app skal bygges op, er det hele tiden en afvejning af at det skal være nemt og samtidigt ikke for enkelt. Forskere kan eksempelvis ikke bruge at jeg har registreret en ”fugl” i min baghave, hvorimod det er interessant at jeg har registreret en spætte eller en strandskade.

På den anden side må det ikke være for indviklet. Dem af læserne der kender til www.fugleognatur.dk ved at for det første er hjemmesiden lidt gammeldags at navigere rundt i, den er også præget af et noget omstændigt arbejde når der skal uploades billeder og skrives kommentarer, hvilket kan snævre brugerfeltet ind til en lille hårdkogt skare, og begrænse mængden af registreringer til dem, der også giver lidt kredit (aka de mere sjældne/sjove arter) i kratluskerkredse.

Der er pt. tre bud på brugervenlige naturregistreringsapps, Naturtjek fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturbasen der udspringer af netop fugleognatur i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og så har WWF denne sommer lanceret en Opdag Havet app, der også er koblet op på åbne events hvor biologer har vist havet frem for de fremmødte. Opdag havet og Naturtjek er forbløffende ens i deres opbygning.

Så næste gang du skal lokke børnene med i skoven, skal på fisketur, eller blot slentre rundt i din baghave, så tag telefonen op af lommen og registrér mere end din nabo.

Alle tre apps kan hentes på både Google Play og App Store.

 

NaturTjek – www.biodiversitet.nu/ og Danmarks Naturfredningsforening

Man er hurtigt i gang, men man kan kun registrere 30 på forhånd bestemte arter. Det er sjovt at gå lidt på opdagelse i de registreringer der er lavet forskellige steder. NaturTjek

Hvem? Appen er udviklet af www.biodiversitet.nu, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet og finansieret af Aage V. Jensen naturfond.

Hvorfor? Dine registreringer bliver sendt til førende forskere inden for biodiversitet. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil de undersøge, om det går op eller ned for naturen i Danmark.

Hvem kan? Alle der opretter en bruger og logger ind kan registrere. Man kan også logge ind med sin facebookprofil.

Hvor mange? Knap 61.000 registreringer i alt.

Brugervenlighed? Appen er nem at bruge, og især kortfunktionen hvor man kan se andres indberetninger er underholdende.

Begrænsninger? Der er kun 30 arter og 12 levesteder der på forhånd er udvalgt der kan registreres. Folkene bag appen udtaler selv at de skal bruge 150.000 registreringer om året frem til 2020 hvis det skal give mening. Det er ret mange.

Egern erfaring: Man bør på forhånd sætte sig ind i, hvilke 30 arter der bliver spurgt til, da man ellers kan gå fejl virkelig mange gange. Jeg ville f.eks registrere både birketræ, en snegl og noget tang inden jeg fangede at ingen af disse var blandt de 30 udvalgte arter. Omvendt var der mange af de udvalgte arter, jeg ikke kender. Når man først har fanget det, er det nemt at smide en registrering når man observere en af de 30 arter. Hvis man husker det.

Bonusinfo: Man kan også ikke-registrere, altså ”jeg har ikke observeret nogen af de 30 arter her”. Har i samarbejde med Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM udviklet spejdermærker, spejderne kan opnå når de har lavet registreringer nok. Appen har en ”in-aktivitetsbesked” funktion, den har jeg dog endnu ikke stødt på.

 

NATURBASEN – Naturhistorisk Museum, Aarhus

Meget grundig, hvilket kan spænde ben for mængden af indregistreringer. Dog er funktionen ”Hvad er det?” ret sjovt, og har medvirket til at ikke-nørder har registreret endda meget sjældne arter.

NATURBASENHvem? Naturbasen er udviklet af Naturbasen ApS i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og delvis finansieret med støtte fra Nordeafonden, Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Naturbasen er en integreret del af www.fugleognatur.dk.

Hvorfor? Naturbasen er et opslagsværk og spørgeforum til alle naturinteresserede. Gennem indberetningerne kan man følge med i, hvad der sker i naturen i løbet af året. Samtidig bruges data i både forskning og forvaltning af vores natur. I den forbindelse samarbejder Naturbasen med universiteter, museer, kommuner, nationalparker og foreninger.

Hvem kan? Alle kan bruge appen, det kræver dog at du opretter en bruger på www.fugleognatur.dk inden brug.

Hvor mange? I alt 163.2146 registreringer (inkl dem på www.fugleognatur.dk)

Brugervenlighed? Når først du har fået oprettet en profil på hjemmesiden og logget ind går det fint. Dog bøvlede jeg en del med at få godkendt et brugernavn, og hjemmesiden er ikke super brugervenlig for førstegangsbesøgende. Inde i appen er det nemt at navigere mellem spørgefunktionen og registreringsfunktionen.

Begrænsninger? Der kan kun registreres direkte på lokaliteten. Hvis du først efter hjemkomst fra skovturen kan artsbestemme svampen, skal du derfor ind på hjemmesiden for at registrere den. Appen kræver 100% artsnøjagtighed, hvilket gør den rigtig stærk i forskersammenhæng, men lidt mere tung at danse med.

Egen erfaring: Jeg har afprøvet både ”Hvad er dette” og ”Indberet”, men har ikke fået tilbagemelding på nogen af dem endnu. Listen over ”Hvad kan jeg se her?” er en blandet fornøjelse, da den blot viser standart beskrivelse af arterne, men ikke viser hvor, hvornår og hvem der har observeret. Jeg ved blot at inden for en rækkevidde af 5 km fra hvor jeg står nu, er registreret en havørn. Det mister lidt den der personlighed, der gør det ekstra interessant at gå på opdagelse.

Bonusinfo: Appen har sin oprindelse i www.fugleognatur.dk, som den er fuldt integreret med.

 

Opdag Havet – WWF

Tilpas med arter der kan registreres, hvad enten du er strandgæst eller dybdedykker, havbiolog eller kassedame. Skal helt sikkert findes frem på min næste strandtur. Opdag havet

Hvem? WWF Verdensnaturfonden. Appen har dog en forbløffende lighed med NaturTjek i sin opbygning.

Hvorfor? Appen er udviklet for at sætte fokus på havmiljøet i Danmark, og data sendes til Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Appen er finanseret af Aage V. Jensen Naturfond.

Hvem kan? Alle kan se registreringer, men for selv at registrere skal du oprette en bruger og logge ind, hvilket kan gøres direkte i appen. Du kan også bruge Facebook til at logge ind.

Hvor mange? Der er ifølge appen lavet 1.500 registreringer.

Brugervenlighed? Bygget op på samme måde som NaturTjek, dog er den delt op i registreringer af arter i havet og registrering af arter ved kysten. Der er 75 på forhånd oprettede arter du kan indberette, hvilket dækker de fleste ting man kan støde på som almindelig strandgæst. Hvis man ser mere sjældne arter, eksempelvis særfinnet ringbug eller langhalse skal du have åbnet din Naturbasen app.

Begrænsninger? Det kan være svært at indberette ”on the spot” da det ikke er alle der har deres smartphone med i vandet når de er ude at bade, snorkle eller fiske. Heldigvis kan man nemt manuelt markere en position så man kan sidde hjemme i sin stue og lave registreringer efter en tur i vandet.

Egern erfaring: Jeg havde tastet en hel indberetning ind, før den bad om at man loggede ind først. Så måtte stå i regnvejr(det kan appen jo selvfølgelig ikke gøre for) og  oprette mig som bruger og så starte forfra med indberetningen. Men så snart man er logget ind er det meget nemt at registrere løbende på strandturen. Hvis man ikke har lyst til at bruge sin Facebook som login, er det lidt svært at finde ”opret bruger” knappen. Til gengæld er du hurtigt i gang, og skal ikke forbi en www først. Jeg oplevede desværre at den crashede for mig et par gange, og så var det den eneste app der opleve et total signalsvigt.

Bonusinfo: Indeholder ekstra info om havets tilstande de fire årstider, dog er teksten ret mangelfuld. Hen over sommeren har der været events rundt om på de danske strande, hvor folkene bag appen har stået klar til at guide dig ud i havet og opdage det i både 2015 og 2016.

IMG_3547
Det er ikke altid der er signal der hvor hvor man gør de gode fund

 

Generelt er det ret sjovt, og minder lidt om fænomenet Geocaching der vandt frem med de håndholdt GPS’er for et par år siden. Især detaljen med “hvad er det” funktionen i Naturbasen vil jeg helt sikkert benytte mig mere af. Af egne indberetninger vil jeg nok holde mig mest til WWF´s Opdag Havet, da jeg er marinebiolog af hjerte og hjerne. Dog ville jeg elske hvis der ret hurtigt kom tilbagemeldinger med, hvad mine data konkret bruges til, så jeg ikke går og registrere tang og sæler for ingen nytte. Jeg kan godt være skeptisk overfor brugbarheden af de indberettede data, men det må tiden vise.

APP2
Registrering af blæretang med Opdag Havet app. Foto: Jacob Vinjegaard
Biologi

Vild og avanceret sex i haven

Forestil dig, at du kun dyrker sex én gang i dit liv? Så må det gerne være lidt ekstraordinært og opfindsomt, ikke? Sådan en begivenhed var jeg vidne til i går aftes i min egen have.

Jeg var i haven for at fjerne dræbersnegle, og der hilser jeg jævnligt på min gode ven: Leopardsneglen. En god ven, ikke fordi den er et forholdsvis stort og flot dyr, men fordi den æder dræbersnegle.

Denne gang bemærkede jeg dog to store snegle, der kredsede om hinanden. Det kunne jo være indledningen til et af de mest særprægede parringsritualer i dyreriget, så jeg vendte tilbage flere gange, og minsandten om ikke akten blev gennemført.

Først starter “futtoget”.

Her placerer den ene snegl sig i bagenden på den anden, og så bevæger de sig ellers afsted nærmest som én gigantisk snegl. Turen går hen mod nærmeste træ, hvor de bevæger sig op ad stammen:

1

Når sneglene er kommet et godt stykke op i træet, begynder de at vikle sig ind i hinanden. Her sidder de lidt, mens de producerer slim. Man kunne tydeligt se, at de begyndte at glinse og skinne i lyset:

2Og så sker det – sneglene lader sig falde!

Men de falder ikke til jorden, for de hænger fast i en streng af slim. Langsomt firer de sig ned i deres slimreb, mens de vrider sig i en heftig dans:

3

Her hænger de så.

Sneglene positionerer sig selv, hvorefter de hiver deres penisser frem. De kommer ud af siden på hovedet – på dem begge (sneglene er hermafroditter).

Og sikken en! Den er kæmpestor og fleksibel. Ligesom sneglenes kroppe, skal penisserne også vikles sammen:

5Det fortsætter, og kroppe og penisser danner to sammensmeltede klumper. Her må jeg lige ty til et foto fra Wikipedia, der viser denne fase ganske tydeligt:

Mating_Great_Grey_Slug_4111I det næste kvarters tid vil sneglene udveksle sæd, hvorefter de trækker parringsorganer tilbage ind i kroppen. Sneglene kravler nu op ad slimstrengen igen:

6Begge snegle kan lægge 100-200 æg, og kampen mod dræbersnegle i min have kan næste sommer gå ind i en ny fase.

Det er én af naturens mest vanvittige og fascinerende forestillinger, og det foregår lige i ens egen baghave.

Det er ikke mærkeligt, at det har tiltrukket opmærksomhed fra selveste David Attenborough. Se hans gennemgang af en lignende parring lige her:


David Attenborough – Slugs mating by PigLips

Anmeldelse, Biologi, Formidling, Science centre, Skoler og uddannelse

Ny gratis naturperle lige midt i Århus

Jeg benyttede mig i år af sommerferien til at besøge de nye, flotte væksthuse i Botanisk Have i Århus midtby.

Væksthusene har ligget på stedet siden omkring 1970, men hvis man har besøgt dem det seneste årti, vil man vide, at de har været frygtelig nedslidte, og en renovering har været savnet. Den renovering er endelig en realitet med midler fra fonde, kommune og universitet, og de helt nye væksthuse åbnede i september sidste år.

Resultatet er imponerende.

Allerede udvendigt ser man stor forandring. Bygningerne er lavet helt om, og det nye vartegn er et stort tropehus designet specifikt til at indsuge så meget sollys som muligt. Resultatet er flot, og arkitekterne fra C.F. Møller har da også med projektet vundet 1. præmie i en arkitektkonkurrence.

Indvendigt er det svært at genkende ret meget fra den gamle tid. Indgangspartiet er helt nyt, og der er nu suppleret med en hyggelig naturcafé, en butik og et større formidlingsområde for skoleklasser.

I det hele taget er formidling i højsædet. Hist og her findes eksempler på varer fra supermarkederne, der er direkte relateret til de planter, man kan møde i huset. Det kan være kaffe, citrusfrugter, mandler, kanel, etc., som alt sammen vokser i husene.

Der er også installeret små touchskærme, hvor man kan gå yderligere i dybden med de forskellige klimazoner. Her kan selv en 3-årige navigere rundt og kigge på billeder og video:

3-årig i Væksthusene Århus

I selve planteudstillingen har anlægsgartnerne været på overarbejde. Det er et fremragende resultat, og man har gjort meget ud af, at der især i tropehuset er mange små stier, hvor man kan bevæge sig rundt og gå på opdagelse.

Det er stemningsfuldt, og man har ydermere benyttet sig af et billigt – men effektivt – trick: Blandt planterne er der gemt 40 højttaler, der diskret afspiller dyrelyde. Det giver en effektfuld lydkulisse, så man får en fornemmelse af at bevæge sig rundt i regnskoven blandt vilde dyr. På trods af at der kun er fisk og sommerfugle i udstillingen (…og en flok kakerlakker, at bedømme ud fra lokkedåserne).

Har du endnu ikke været i væksthusene, bør du virkelig tage et smut forbi. Det er godt på vej til at blive en af Århus’ helt store attraktioner, kun overgået af Aros, Den Gamle By og Moesgård Museum.

Det er åbent dagligt fra 9-16, i weekender fra 10-17. Og så er det gratis!

Læs mere om Væksthusene her.

Væksthusene i Århus

Astronomi, Biologi, Forskning, Forskningspolitik, Geologi, Nyheder

Ny forskningsminister: Uvidenskabelig eller blot uvidende?

14 kommentarer

For et års tid siden skrev jeg et indlæg om den nyudnævnte engelske minister med ansvar for forskning og spurgte, om man kan have tiltro til en forskningsminister, der tror på magi – i dette tilfælde homøopati.

Nu står vi i en situation, hvor vi måske skal stille det samme spørgsmål om vores nyudnævnte minister for forskning og uddannelse, Esben Lunde Larsen (V). Alene det, at der kan herske tvivl om noget så centralt, er uheldigt – uagtet hvad man ellers enten måtte mene om den siddende regering.

For er vores nye forskningsminister kreationist? I et interview med Jyllands-Posten kom Esben Lunde Larsen – der er valgt i “Bibelbæltet på Ringkøbing-egnen” –  med nogle udtalelser, der har fået mange mennesker til at reagere. Kreationismedebatten er ikke ny for mig, og jeg var selv temmelig forbløffet over de ting, han sagde – og måske lige så vigtigt: De ting han ikke sagde.

Som minister med ansvar for forskning i Danmark er det nødvendigt, at man forstår den videnskabelige metode og har et blot nogenlunde kendskab til det felt, man skal forvalte. At Esben Lunde Larsen er troende kristen hersker der ingen tvivl om, og det er selvfølgelig ikke i sig selv diskvalificerende. Men hvad tror han på? Det er – modsat hvad mange andre siger – endog meget relevant i netop det embede, han har fået tildelt. I interviewet påpeger han det vigtige i, at der i regeringsgrundlaget er indskrevet, at Danmark er et kristent land. Vi ved, at han i Per Ramsdal-sagen opfordrede til en fyring, fordi Ramsdal som præst havde sagt, at Jesus ikke sådan rigtigt genopstod fra de døde. Betyder det, at vores minister tror på, at døde mennesker kan blive levende igen? I hvert fald én gang.

Men hvad med evolution, Big Bang og Jordens alder – hvad er hans holdning til disse spørgsmål, og hvordan flugter det med videnskaben? Netop dette blev han spurgt om efter sin udnævnelse, hvilket mange har påpeget var mærkværdige spørgsmål til en minister. Det kan de have ret i, men hans svar viser, at det var væsentlige spørgsmål at stille. Han må også selv have indset, at hans umiddelbare svar var problematiske, for journalisten blev indkaldt til en opfølgende samtale om emnet. Hans uddybende forklaring finder jeg dog ikke meget mere beroligende.

Adspurgt om sit syn på, om mennesket nedstammer fra aberne (det er et dårligt spørgsmål – vi nedstammer ikke fra aberne; vi er aber og deler en fælles stamfader med chimpanser cirka 6 millioner år tilbage i tiden) eller om han tror på skabelsesberetningen, svarer han:

“Jeg tror, at der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til. Og det er der jo heller ikke nogen, der kan give en teologisk forklaring på eller lignende. På den måde har jeg ikke forholdt mig til det”

Hvilket han senere uddyber med:

“Jeg mener, at der er en skabende gud, der står bag det hele. Og hvordan udviklingen så er fra det tidspunkt, kan jeg på ingen måde give nogen kvalificerede bud på. Og det er sådan set heller ikke afgørende. For det afgørende er, om der er plads til balancen mellem videnskab og tro. Og det er der.”

Og igen:

“Jamen jeg tror, som jeg har sagt flere gange, nu: Der sker en udviklingsproces i, hvordan vi er. Jeg tror, at der står en skabende Gud bag. Hvordan det så er sket – hvordan det har udviklet sig – jamen, jeg er ikke videnskabsmand på det felt.”

I mine øjne er der ikke så meget mere i det uddybende svar, der belyser hans ståsted. Så hvad svarer han egentlig? Ja, han tror på en skabende Gud, der muligvis har brugt evolution som virkemiddel. Han siger ikke så meget, men det, der har ramt mig og flere andre, er, at hans ord ligger meget tæt på Intelligent Design-bevægelsens pseudointellektuelle udgave af kreationisme. Problemet ligger lige så meget i, hvad han ikke siger – for han kunne have svaret klart og entydigt på spørgsmålet (især når han beder om tid til uddybende kommentarer). Direkte adspurgt kunne han have sagt, at den videnskabelige konsensus er klar; at skabelsesberetningen kun er en myte og selvfølgelig ikke skal tages bogstaveligt; at Adam og Eva aldrig har levet. Eller han kunne have sagt, at det var ikke hans kompetence og henvise til fagfolk i stedet. Men det gør han ikke, og som videnskabsminister er det ikke bare en ligegyldighed.

Han svarer stort set det samme, når han bliver spurgt om Big Bang og Universets tilblivelse:

“Jeg tror, at der står en skabende gud bag det meste i verden, og hvordan det er blevet til, ja, der giver bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring. Det er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at verden er til. Og at jeg som et troende menneske tror, at der står en gud bag.”

Her bider jeg mærke i to ting: For det første at han mener, at der er to forklaringer, der her nærmest præsenteres som ækvivalente – og det er de ikke. Slet ikke. Kristendommen har ikke en forklaring, der kan bruges til noget i praksis. For det andet at det ikke er afgørende for ham – det burde det ellers være, for det har ret voldsomme implikationer, om en gud har skabt universet eller ej.

Det, der kunne ligne en manglende nysgerrighed overfor og indsigt i andre felter en teologien, kommer også til udtryk, da han bliver spurgt om Jordens alder:

“Jeg har faktisk nærmest aldrig forholdt mig til, hvor gammel jorden er. Der er jo alle mulige geologiske undersøgelser, der viser, at den er flere milliarder år gammel. Der er videnskabelige beviser, som man forholder sig til som videnskabsmand. Bevæger man sig så fra videnskaben og over i teologien, så siger teologien, at én dag er som 1.000 år, og 1.000 år er som en dag. Og det er et meget godt billede på, at det ikke er tidsaspektet for, hvor gammel jorden er, der er afgørende.”

Igen mener han ikke, at det er afgørende – men det er det, og vores forståelse for Jordens og Universets alder har haft stor indflydelse på en række felter fra biologi over geologi til kosmologi. Det betyder noget, men endnu vigtigere: En videnskabsminister med en Ph.D-grad har aldrig rigtig tænkt over Jordens alder? Jeg har samtaler med min 6-årige søn om den slags, fordi det er spændende og noget, nysgerrige mennesker på et eller andet tidspunkt tænker over. Det synes jeg er tankevækkende.

Som minister med ansvar for forskning bør man forstå den videnskabelige metode og den proces, der fører til, at vi ved, hvad vi ved. Man bør have en nysgerrighed for verden omkring os. Og man bør have en basal indsigt. På alle disse punkter fejler vores minister umiddelbart. Selv når han skal tale om forskningsfrihed, får han sagt nogle ting, der lyder mærkværdige:

“Det afgørende er, at der er forskningsfrihed. Så forskeren – uanset om han forsker i teologi eller naturvidenskab – kan dykke kritisk ned i det. Det skal enhver forsker, og så er der et privat rum for forskeren, hvor han kan tro mere eller mindre på det, som han arbejder med.”

Første del er indlysende rigtigt, men hvad betyder den anden del om, at man kan tro mere eller mindre på det, man forsker i? Er det en håndsrækning til kreationistiske forskere om, at det er ok at lade som om, man accepterer evolution?

Han siger videre, at religion og videnskab ikke nødvendigvis udelukker hinanden med henvisning til, at både Niels Bohr og Albert Einstein var troende – udover at det er irrelevant, idet deres forskning var uafhængig af eventuel tro, så er det også forkert: Niels Bohr var ikke troende, og Einstein var om noget deist og i hvert fald ikke teist. Hele diskussionen omkring religion og videnskab må vente til en anden gang.

Danmark er et sekulært samfund, så derfor skal en videnskabsminister selvfølgelig kunne være både troende eller ikke-troende. Andet ville stride imod vores helt grundlæggende principper. Det er dog også et krav, at en ministers religiøse overbevisning ikke karambolerer med det felt, han eller hun har ansvar for. At man som forskningsminister har valgt en person, der ikke alene lader til at være stærkt religiøs men også udviser sympati for kreationisme, er stærkt bekymrende.

Det ærgrer mig, at man har valgt en teolog. Han er Ph.D, hvilket er et plus i forhold til at kende systemet – det er mere end langt de fleste medlemmer af Folketinget – men når man ser på teologis størrelse i forhold til Københavns Universitets samlede størrelse, er det ikke det mest repræsentative valg. I 2014 var der 670 studerende på hele Det Teologiske Fakultet, hvilket er 1.6% af KUs samlede antal studerende. Det skal ses i forhold til f.eks. naturvidenskab (23%) og humaniora (28%). Dertil kan man indvende, at teologi er et noget anderledes forskningsområde end f.eks. naturvidenskab, hvilket især er relevant at huske på, når regeringen samtidig ønsker at der skal “være et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv”. Sidst jeg tjekkede, var Danmarks største eksport ikke bibelsk eksegese.

Det ville være fantastisk, hvis der generelt var flere naturvidenskabeligt uddannede politikere på Christiansborg, dels fordi det ville betyde et mere repræsentativt Folketing, men også fordi der er flere felter – forskning, sundhed og klima for blot at nævne tre – hvor en naturvidenskabelig baggrund ville være en styrke. Det ville også være fantastisk med politikere (måske endda en forskningsminister), der har reel forskningserfaring. Jeg hverken kan eller vil udtale mig om Esben Lunde Larsens afhandling – jeg er sikker på, at det er et solidt stykke arbejde, men det ligger langt væk fra mit område – men det må nødvendigvis være begrænset, hvor meget forskningsarbejde han har kunnet nå at lave, siden han fik tildelt sin grad i januar 2013, når han lige siden har siddet i Folketinget på fuld tid og været forskningsordfører for Venstre.

Derudover har Esben Lunde Larsen tidligere gjort sig til talsmand for at nedlægge Det Frie Forskningsråd og sammenlægge det med Grundforskningsfonden – et forslag der mødte modstand fra Dansk Folkeparti til Radikale Venstre. Det ville da også være en sørgelig udvikling, da DFF fungerer fantastisk og giver mulighed for unge forskere. Esben Lunde Larsen var da også ude at kritisere det nu famøse “Krølle-Bølle projekt” [http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-krolle-bolle-forskning-er-faktisk-vigtig], fordi det ifølge ham ikke var “fornuftigt” og skabte arbejdspladser i Danmark [http://politiken.dk/indland/politik/ECE2437805/v-ordfoerer-kroelleboelle-forskning-er-ude-af-trit-med-danmarks-behov/], uagtet at det er et antropologisk studie og altså ikke en eller anden, der hævder at tale med trolde i naturen. Man kunne også sige, at det klinger lidt hult, når en teolog begynder at snakke om, at forskning skal skabe arbejdspladser og være fornuftigt…

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt han handlede efter bogen, da han var med til at forhandle en bevilling hjem til Grundtvigcenteret, som han er tilknyttet men dog har orlov fra.

Det generelle indtryk efter godt en uge er, at vi nu har en forskningsminister, der ikke forstår naturvidenskab og den videnskabelige metode, som ikke interesserer sig for helt afgørende dele af vores verdensbillede, og som ikke kan svare klart på helt grundlæggende videnskabelige spørgsmål.

Vil han så også give plads til, at de få kreationistiske forskere, vi har, kan få større spillerum? Jeg håber det ikke. I sidste ende må vi jo bare se, hvordan han forvalter sit ansvar.

Biologi, Formidling, Forskning, Teknologi

Er lorte transplantationer den nye mirakelkur?

1 kommentar

Kunne du tænke dig at få proppet en anden persons lort op i røven? Ikke? Jamen så har du måske lige sagt nej til fremtidens nye mirakelkur mod såvel overvægt, depression som div. former for tarmsygsdomme

Det kaldes fæcestransplantation, og er faktisk ikke så ulækkert som det måske umiddelbart lyder, og så er det faktisk allerede en afprøvet behandling. Fæcestransplantation som medicinsk behandling blev nemlig første gang beskrevet tilbage i 1958, men har sidenhen kun optrådt sporadisk som behandlingsmetode. Nu ser det Fog ud til at forskere og læger for alvor er begyndt at få øjnene op for sammenhængen mellem vores helbred og vores tarmflora.

Når vi spiser en hamburger, er en hel hær af billioner af små mikroorganismer (bakterier) klar i tyktarmen til at spalte føden og gøre den tilgængeligt for vores krop, sådan at vi kan vokse, leve og formere os. Inden maden når dertil har der dog været en hel bunke af enzymer i tyndtarmen der også har gjort deres del. Men i denne sammenhæng er det aktiviteten i tyktarmen der er interessant. Denne tarmflora i tyktarmen er sammensat af en masse forskellige typer af bakterier, og det er denne sammensætning der variere fra person til person, og som ikke altid kun består af godartede bakterier.

Jeg fik selv en ordenlig omgang salmonella (en bakterietyper der giver opkastning og diarre) tilbage i 2009. Jeg brugte en hel weekend på at indtage væske der i samme hastighed løb ud af bagenden. Naturens egen måde at “skylle ud” på så at sige.

Der er andre måder end salmonella hvorved man kan ødelægge sin tarmflora, f.eks patienter der har været afhængig af sondemad, folk med kroniske tarmsygdomme, anoreksiramte eller måske er man blot født med en uheldig flora.

Lige  siden min salmonellainfektion har jeg haft problemer med fordøjelsen, og bliver nemt oppustet og får ondt i maven ved indtagelse af visse fødevarer.  Det har kostet mange aftner på sofaen med mavesmerter. Det er først efter flere år med streng diæt at jeg er fri for mavesmerterne og problemerne.

Men måske der faktisk nu findes en “quick fix” til et ødelagt tarmsystem?

Konceptet for fæcestransplantationer er rimelig enkelt. Man tager en afføringsprøve fra en rask person, og poder den den syge person, enten oralt eller analt. Selve metoderne er stadig under udvikling. Denne raske tarmflora vil så forhåbentlig kunne udkonkurrere en dårlig tarmflora, eller erstatte en ødelagt tarmflora, og violá nu burde din fordøjelse fungere optimalt igen. Udover fordøjelsen, er der forskning der tyder på at vores tarmflora også har indflydelse på andre aspekter af vores helbred, f.eks stress, tarmkræft, fedme og autisme.

Der er dog ulemper, og der arbejdes videre med at optimere behandlingen, og især er transport af donorprøver og evt opformering af prøverne stadig et problem. Idag er man afhængig af velvillige donorer der bor i tæt afstand af behandlingsstedet og som fast kan levere prøver om hver uge.

En anden og ikke uvæsentlig detalje er, at man faktisk ikke helt er klar over hvilke egenskaber, man kan tilføre en person via en fæcesprøve. Der er set eksempler på at overvægtige donorer har vidergivet tendens til overvægt til en modtager, og måske endda også personlighedstræk.

Så hvis du en dag skal bruge en fæces transplantation, så find en donor der:

  1. spiser sundt
  2. ikke er overvægtig
  3. dyrker motion
  4. er sød og rar
  5. og evt med en iQ en tak højere end dig selv.

Jeg ser et fremtidsscenarie hvor afføringsprøver fra kendisser, i  Danmark kunne det være Christiane O´connner,eller Frederik Fetterlien, sælger små farvestrålende piller med afføringsprøver.

Tættere på at blive som sit idol kommer man da ikke!