Det er den mørke vintertid, og som bekendt er det også TV-tid – husk bare på hvor trist TV-programmet er om sommeren! Nej, det er her på de mørke aftener, stationerne lancerer deres nye store programsatsninger, mens hele landet venter foran skærmen, samtidig med man varmer sig med stearinlys og æbleskiver.
Og netop i denne anledning kommer her et oplagt projekt til TV-seeren og den tekniske gør-det-selv mand: Boost din fjernbetjening, så rækkevidden bliver endnu større!
Jeg fik lige en fantastisk video tilsendt. Den viser en række forsøg med vand og luftbobler ude i rummet. Forsøgene er foretaget på Den Internationale Rumstation, og eftersom vandet er i vægtløs tilstand, danner det blot en sfærisk kugle. Bobler i vandet ved ikke, hvad der er op eller ned, og det kan man lave nogle spændende ting med. Blandt andet viser astronauterne, hvad der sker, når en brusetablet puttes ind i vanddråben.
Nej, der er ikke tale om astrologisk overtro! Forskning med deltagelse af danske Henrik Svensmark peger på, at kosmisk stråling har haft en overordentligt stor indflydelse på livet her på jorden – måske har den endda været afgørende for livets opståen.
Måske husker du indlægget om Mentos og cola? Nu er der kommet en ny fremragende Mentos-video fra drengene på EepyBird.com – dem der stod bag “Extreme Diet Coke & Mentos Experiment“.
En kollega på sygehuset sendte mig i denne uge en pressemeddelelse, der er ret interessant. Jeg må nok indrømme, at jeg har en forkærlighed for historier om topforskning i verdensklasse med dansk deltagelse, og når nu det er mine egne kolleger, der deltager, bliver jeg nødt til at bringe historien videre her.
En dansk forskningsgruppe under ledelse af Eugene Polzik på Niels Bohr Instituttet i København har foretaget et stort gennembrud i arbejdet med “kvanteteleportation“. Nyheden går i øjeblikket verden rundt via Reuters, og den kan for eksempel læses på CNN. Læs også mere på NBIs egen hjemmeside.
Det er bestemt ikke let at gætte, hvem der modtager årets Nobelpriser, og ofte er navnene på modtagerne ukendte udenfor en snæver forskerkreds. Men dagens annonceringen af Nobelprisen i fysik bød på et glædeligt gensyn. Den ene vinder er nemlig George F. Smoot, der i starten af 1990erne skrev bogen “Big Bang“, der er en af de mest fængende og inspirerende naturvidenskabsbøger, jeg nogensinde har læst.
Jeg holdt for omkring 10 år siden et foredrag om astronomi, hvor jeg læste op fra første kapitel af Smoots bog. Den indledning beskriver nemlig rigtig godt den nysgerrighed, der driver naturvidenskaben. En nysgerrighed, der som regel grundlægges i barndommen.
Jeg så lige på Today in Science, at det var på netop denne dato i 1949, den danske Nobelprismodtager August Krogh døde. Og så kom jeg i tanke om, at årets Nobelpriser snart vil blive offentliggjort, hvilket traditionelt sker i starten af oktober; om mindre end tre uger.
Kender du Stephen Hawking? Jo, det gør du nok: Det er ham den handicappede superfysiker, der blandt andet har skrevet den populærvidenskabelige bestseller “A Brief History of Time” (“Hawkings Univers” hed den vist på dansk). Han er måske den mest kendte, nulevende naturvidenskabelige berømthed – en moderne Albert Einstein.
Tag en stor sodavand, åbn den, put nogle Mentos pastiller ned i den og gå hurtigt væk. Resultatet er nemlig en kraftig brusen, hvor sodavanden sprøjter ud til alle sider. Dette umiddelbart ligegyldige fænomen er blevet en international dille til en værdi af millioner af dollars.