Så har Den Store Danske Protonkrig bredt sig til nye fronter.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om fysik.
Så har Den Store Danske Protonkrig bredt sig til nye fronter.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mine damer og herrer, Den Store Danske Protonkrig er brudt ud…
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Jyllands-Posten bruger i dag to sider om sundhed på “klangmassage”!!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Dommedagshysteri – godt eller skidt for forskningen?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
I dag er jeg af mine elever på teknisk gymnasium blevet gjort opmærksom på, at Jorden går under i morgen. Det sker efter sigende, når der bliver sat gang i CERNs store lagerring LHC – Large Hadron Collider. Eller i hvert fald er der en lille sandsynlighed for at der ved kollision af to protoner i ringen opstår et sort hul som opsluger Jorden. At den sandsynlighed faktisk er EKSTREMT lille, er en kendsgerning, som preller mere eller mindre af på dele af pressen, der har udnyttet lejligheden til at varsle dommedag. Man kan dog også finde mere rationelle indslag, som prøver at berolige gemytterne.
Her er mit favoritindlæg i debatten: www.hasthelhcdestroyedtheearth.com
Se også et tidligere indlæg om CERN her på bloggen.
Og for nu at gøre det helt klart – Jorden går ikke under i morgen! Det er nemlig min fødselsdag og udover godt vejr, er jeg sikker på at jeg har fortjent at overleve!
I aften kl. 22.30 på Kanal 5 er der dansk premiere på den amerikanske Sitcom The Big Bang Theory. Serien handler om to supernørdede, unge og meget stereotype fysikere fra Caltech (California Institute of Technology). Leonard og Sheldon har højere IQ’er end gennemsnittet, men det samme gælder ikke for deres sociale kompetencer. Serien begynder med, at den søde og kønne blondine Penny flytter ind som nabo til de to fyre – så er modsætningerne sat op fra starten.
Samtidig med at serien bekræfter alle fordomme om nørdede fysikere, er den fuld af indforståede jokes og referencer til alt fra kvantemekanikken til Hitchhikers Guide to the Galaxy, og de videnskabelige forklaringer er – hvis man når at fange dem i farten – noget mere lødige end i de fleste film og tv-serier. Derfor skal serien nok være populær blandt fysikere såvel som “lægfolk” – og bliver det sikkert også her i Danmark.
Serien har kørt en sæson på CBS og anden sæson er på vej. Selv har jeg kun set enkelte klip fra serien på Youtube, så jeg er spændt på om den faktisk byder på intelligent underholdning eller bare bliver for plat i længden.
Den nye “Cern Rap” er lidt kikset, meget nørdet, men alligevel egentligt ret god.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Hvordan slår man med 100% sikkerhed fast, at et billede fra en berømt russisk maler fra 1930’erne er falsk?
I følge denne artikel fra Physcis World, er det ganske simpelt. Man tager en ganske lille prøve af billedet og putter i et massespektrometer. Hvis prøven indeholder Cæsium-137 og Strontium-90 er det 100% sikkert, at billedet er falsk. Og hvorfor så det? Jo, disse to isotoper eksisterer ikke i naturen, men produceres derimod i rigelige mængder i en atombombeeksplosion, og en sådan har jo som bekendt ikke fundet sted før 1945 — ret snedigt, hvis man spørger mig!
Men selvom metoden med garanti kan slå fast, at et billede er falsk, gælder forholdet desværre ikke den anden vej – det er ikke muligt at fastslå, at billedet er ægte. Meget grundige kunstsvindlere har genbrugt maling fra gamle malerier for på den måde at komme så tæt på den originale malingstype som muligt, og i så fald vil der ikke være spor af isotoperne, selvom billedet er falsk.
Af og til sker der store ting i videnskabens verden, og en sådan begivenhed finder vi beskrevet i juninummeret af American Journal of Science: Endelig har vi en forklaring på det efterhånden berømte Mentos og Cola-forsøg!
Kender du ikke forsøget? Kort fortalt går det ud på at putte en håndfuld Mentos-pastiller ned i en cola, som reagerer prompte med en voldsom – nærmest eksplosiv – opbrusning til følge.
Der har længe cirkuleret foreløbige forklaringer, og disse er stort set bekræftet af den nye artikel, der er den første grundige, systematiske undersøgelse af fænomenet. Forklaringen bygger dels på, at pastillernes har en meget ru overflade, hvorpå bobler dannes meget nemt, og dels at pastillerne er dækket med et lag, der indeholder gummi arabikum (akaciegummi), som nedsætter colaens overfladespænding. Ru overflade og lav overfladespænding = mange bobler.
Du kan læse mere om den nye artikel på New Scientist samt se den nok mest berømte Mentos Video her.