Indlæg om fysik.
Så blev det fysikprisen, der blev uddelt. Modtagerne var for en gangs skyld ikke amerikanere, men derimod tyskeren Peter Grünberg og franskmanden Albert Fert. De får prisen for arbejde, der anvendes direkte i teknologien bag harddiske, og som sådan er det altså yderst anvendt forskning, der i år hædres.
Mere info på Nobelprize.org eller hos Ingeniøren, hvis videnskabsjournalist Jens Ramskov rent faktisk forudsagde modtagerne af prisen i fredags! Godt gået, Jens.
Når jeg hver dag cykler til arbejde kører jeg under en motorvejsbro. Normaltvis er der meget larm og støj, men en gang imellem er der tilfældigvis ikke nogen biler, og alt er stille. En sådan dag kom jeg cyklende bag ved en anden person, som pludselig til min store overraskelse med høj stemme råbte: “Hvad drikker møller” og tilbage kom det flotteste og tydeligste ekko! Den mand har fra nu af min dybeste respekt – det er da alt for cool at lege med ekkoer sådan en hel almindelig morgen på vej til arbejde!
Lige siden den dag har jeg hver dag ønsket, at jeg turde gøre det samme, men genertheden er kommet over mig hver gang, så det er indtil nu kun blevet til en smule fløjten, men det lyder nu faktisk også meget godt…
Men nu er spørgsmål så; hvilke små forsøg laver du, kun for sjov? Kan du ikke se et stykke åbent vand, uden at slå smut, eller skal du altid lige puste i flasken mens du drikker, så du kan høre tonen ændrer sig, eller kan du måske ikke se et McDonaldssugerør, uden at bygge en lille fløjte? Fortæl os om din helt egen lille leg med fysik (eller måske et andet fag?) som vi andre kan kopiere og gøre hverdan lidt sjovere!
Danmarks Radio er åbenbart stadig fanget i agurketiden. Det er i hvert fald det indtryk man får når man læser denne fantastiske nyhed om brændende saltvand. For at gøre historien kort så berettes der om en fyr der åbenbart kan få saltvand til at brænde ved at proppe det ned i sin vidundermaskine. Temmeligt ukritisk videregives informationer fra amerikanske nyhedsmedier og der linkes til en video på YouTube, åbenbart uden at den ansvarlige journalist fik en fornemmelse af at historien lyder for godt til at være sandt.
I går havde jeg fornøjelsen af at overvære forestillingen: Bevægelse tæt på stilstand: Et møde mellem kunst og videnskab. Arrangementet bestod af et forskerhold fra Aarhus Universitet med Michael Drewsen i spidsen og en musikgruppe, der befandt sig på spillestedet Train. De to grupper var i forbindelse med hinanden via internettet og det hele gik ud på, at forskerne fangede ioner, som musikerne kunne styre fra Train, mens der blev spillet musik til indfangelsen. I det hele taget ret pudsigt, men det fungerede egentlig meget godt. Vi fik billeder af indfangede ioner op på et lærred, hvor publikum så kunne følge med. I starten var der bare en enkelt prik, men til sidst så vi store fine billeder af ionkrystaller.
Jeg fulgtes med en gruppe, der mestendels bestod af fysikere. Fysikerne var ganske godt tilfredse med arrangementet, men biologen i selskabet syntes, det havde været bedre, hvis ionerne kunne få nogle forskellige farver måske.
Jeg havde godt kunne tænke mig, at der havde været en transmission fra selve laboratoriet, så vi kunne have fået at se, hvordan et forskerhold arbejder. Det havde sikkert været kedeligt at kigge på, men ikke desto mindre havde vi fået indblik i arbejdet som forsker. Jeg havde også gerne set, at der havde været lidt mere fokus på, hvad det egentlig var vi så på lærredet. Måske bare en plakat i indgangen med nogle kolde facts ligesom i festugens beskrivelse i programmet. Musikerne oplyste os om, at det var noget med at fange nogle ioner og noget. Måske ikke vildt oplysende, men der blev heldigvis stillet om til en reporter direkte fra laboratoriet. Kort blev det nævnt, hvad vi ville få at se på lærredet, forskerne blev præsenteret og så blev der stillet om til Train af Michael Drewsen, direkte fra ionfældelab.
På Cockney Pub i Århus er der i aften et rigtig fint arrangement, hvor dejlig øl laves om til is! Altså vi taler om lækker cremet flødeis med portersmag! Isen laves af fløde, æg og flormelis, og så tilsætter man ellers øl efter behag. Øllen skal helst være af porter/stout-typen, dvs. være mørk og kraftig i smagen. Det kan dog også lade sig gøre at lave ølsorbet af frugtøl, hvilket passer rigtigt godt på en varm sommerdag.
Når porterisen laves som en del af et science experiment bruges der flydende kvælstof til at køle med. Kvælstof hedder
også nitrogen og har et kogepunkt på -196 grader celsius!! Det er altså meget kolde sager, vi har med at gøre! Når kvælstoffen varmes op, idet man hælder det i ølflødeblandingen, udvider det sig og bliver til kvælstof på gasform. Ca. 80% af den luft, vi indånder, består af kvælstof på gasform, så det betyder altså, at ismassen fyldes med små luftbobler. Nedkølingen tager lidt tid, men det går noget hurtigere end at bruge en fryser.
I aften kl. 18-21 kan man få lov at se det ske in real life! Og man får selvfølgelig også mulighed for at få en smagsprøve, så kig forbi!
Så var der igen forsøg i Go’ Morgen Danmark! Denne gang fordi programmet sender fra Århus Festuge, og her benyttede man sig af Natur i Teltet, der er opstillet på Rådhuspladsen. Et af de gode forsøg, der blev vist, var “Det store pendul“, hvor Fysikshowet testede værtens tro på energibevarelse.
Det virker til, at TV2 endelig er ved at indse, at kemi- og fysikforsøg er godt TV. Lige præcis! Nu må de da snart indføre et fast science indslag, som vi kender det fra Steve Spangler og Mats Selen!
Jeg skrev i foråret om naturvidenskabelig kunst, og jeg spekulerede dengang på, om der var eksempler af den slags i Danmark. Det fik jeg et par kommentarer på fra læserne, men nu melder en århusiansk kvanteforsker op…
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Amerikanske astronomer har fundet hvad de kalder et stort hul i Universet. Det er et gigantisk område, som tilsyneladende er helt tomt. Ingen stjerner, ingen galakser og ingen sorte huller. Blot en overraskende mangel på noget som helst.
Hvornår kalder vi resultatet af vores forskning for en teori – og hvornår omtaler vi det som en lov? Man kunne fristes til at tro, at en teori er noget endnu ikke bevist, noget vi stadig er lidt i tvivl om. Men sådan er det faktisk ikke – en teori kan være lige så sikker som en lov.
Richard W. Kadel fra Lawrence Berkeley National Laboratory har i et brev til Physics Today foreslået at Einsteins Relativitetsteori omdøbes til Einsteins Relativitets lov. Relativitesteorien er i dag lige så vel underbygget som f.eks. Newtons lov, Coulombs lov eller Faradays lov, så hvorfor ikke give den et navn, der signalerer dette?
Forslaget blev trykt i januarudgaven af Physics Today – i juliudgaven finder man en række interessante reaktioner på forslaget. Reaktionerne er både positive og negative og et af de nye spørgsmål forslaget rejser er, hvem skal afgøre dette?
Vi venter stadig på et gennembrud i jagten på miner fra danske Aresa, hvis aktiekurs endnu ikke er kommet sig over sidste efterårs nedtur. Nu fortæller New Scientist om en ny metode, der kan bruges til at spore de millioner af dødbringende våben, der ligger nedgravet verden over. Umiddelbart virker fysikken og teknologien bag ikke ret revolutionerende, men hvis man kan anvende kendt viden til at løse et så stort problem, som minerne udgør i fattige U-lande, så er det da bare med at komme igang.