Kategoriarkiv: Fysik

Indlæg om fysik.

På vej mod billigere protoner til kræftbehandling

Hvis man i dag er så uheldig at få en kræftsygdom, som kræver strålebehandling, vil man typisk blive behandlet med kraftig røntgenstråling. Denne stråling dræber forhåbenligvis kræftsvulsten, men desværre også alt det raske væv rundt omkring det syge område. Røntgenstrålingen skelner nemlig ikke mellem forskelligt slags væv, men afsætter blot energi udefra og ind gennem vævet.

Det har længe været kendt, at det ultimative våben mod kræft ville være behandling med antiprotoner frem for røntgenstråling. Med en stråle af antiprotoner, kan man afsætte energi langt mere nøjagtigt og derved kun ramme kræftknuden og skåne det raske væv. Helge Knudsen, Niels Bassler, Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj har skrevet en fin artikel om dette emne i Aktuel Naturvidenskab.

Af artiklen fremgår det også, at selvom antiprotoner formentlig vil være det ultimative våben mod kræft, så vil selv helt almindelige protoner være langt mere effektive end den nuværende røntgenstråling. Desværre er anlæg til behandling med protoner (for slet ikke at tale om antiprotoner) urealistisk dyre og desuden umådeligt pladskrævende.
Det er en gruppe forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory nu ved at lave om på. I følge Technology Review er forskerne i fuld sving med at udvikle en protonaccelerator som både fylder og koster en femtedel af de kendte typer og vil derfor være et kæmpe skridt mod langt mere effektiv strålebehandling.

Læs videre På vej mod billigere protoner til kræftbehandling

Supernova

Har lige set første del af en bizzar miniserie på DR1. I “Truslen fra Solen” (Originaltitel: Supernova) går det op for astrofysikere, at Solen måske er på vej til at eksplodere i en supernova. Det er selvfølgelig skidt, og det bliver ikke bedre af, at regeringen vil holde det hemmeligt for befolkningen. Den har nemlig intentioner om at videreføre udvalgte elementer af menneskeracen i gigantiske underjordiske anlæg. Så går det ellers over stok og sten med forskere, som forsvinder under mystiske omstændigheder, special effects, efterretningsorganer med mærkelige forkortelser og en smule kærlighed. Der er enddog en nedtælling. Jo klichéerne er så sandlig blevet støvet af. Så kniber det lidt mere med videskaben. Læs videre Supernova

Trådløs strøm

Lige siden Nikola Tesla første gang demonstrerede, at det er muligt at overføre strøm gennem luften, har dette koncept optaget såvel forskere som el-forbrugere verden over. Desværre var Teslas oprindelige koncept ikke specielt nyttigt, da det involverede at overføre strømmen gennem elektriske felter (typisk i form af lyn), hvilket naturligvis er en kende farligt…

NikolaTesla

Siden Teslas tid har man ikke set seriøse bud på en sikker måde at overføre strøm på. Eller, faktisk har man gjort det i mere end 100 år i form af radiobølger – det er derfor vi kan høre radio eller se tv uden at være afhængige af andet en elektrisk strøm.

Desværre er effektiviteten af denne form for transmission uhyre ringe, og den anvendes derfor i praksis kun til at overføre selve signalet – den nødvendige effekt for at drive højtaleren eller tv’et har hidtil være forsynet fra stikkontakten. Men nu har en forsker fra MIT måske fået hul på problemet. Metoden bruger præcis samme princip som den simple radio, man måske selv har prøvet at lave i fysiktimerne; en spole til at generere et magnetfelt, og en anden spole til at induktivt at samle signalet op igen.

Ifølge Technology Review har man simpelthen opdaget at sådan en opstilling med to spoler har en ganske bestemt resonansfrekvens, og hvis signalet udsendes ved denne frekvens, vil effektiviteten stige med omtrent en faktor million i forhold til den almindelige opstilling fra fysiklokalet. På denne måde, er forskerne i stand til at få en elektrisk pære til at lyse på 8 meters afstand med en effektivitet på 40% – i sandhed imponerende! Faktisk så imponerende at præstationen slap igennem TV-Avisens nåleøje.

Inden man for alvor går i gang med at smide sine stikdåser og forlængerledninger i skraldespanden, skal det dog siges, at der er meget, meget lang vej tilbage, før dette for alvor kan benyttes i praksis. Eksempelvis findes der endnu ingen dokumentation for, at der ikke kan induceres strøm i andre objekter, end modtagerspolen – en pacemaker for eksempel. Desuden er der endnu også begrænsninger for, hvor stor effekt, der kan overføres, så den trådløse mikrobølgeovn bliver nok ikke det første produkt på markedet.

Forskningsforsinkelse er nu en realitet

Nu er LHC projektet officielt forsinket. I foråret blev nogle magneter ødelagt under en test, og dette har ført til, at man nu har valgt at opgive de planlagte test-kørsler sidst på året.

Det har hele tiden været planen, at LHC først for alvor skulle op at køre til næste forår (2008), og da dette stadig forventes at kunne gøres, kan man selvfølgelig diskutere, om der er tale om en egentlig forsinkelse. Der er to ting at sige til det:

Læs videre Forskningsforsinkelse er nu en realitet

Forsøgscenter Friheden

I Tivoli Friheden i Århus er der i denne weekend 28.-29. april tema; Forsøgscenter Friheden. Fysikere, kemikere, ingeniører og robotførere står for at give gæsterne i Tivoli Friheden indsigt i naturvidenskabens finurligheder. Hos fysikerne kan man få lov at bygge sin helt egen elektromoter, hos kemikerne kan man iført kittel og briller lave helt rigtige kemiforsøg og hos ingeniørerne får man lov at teste sine evner inden for brobygning. Endelig er der mulighed for at finde ud af, om mennesker er sejere end robotter eller omvendt.

Forsøgscenter Friheden

Forsøgscenter Friheden kører i år for anden gang og forhåbentlig bliver det et tilbagevendende arrangement fremover. Helt sikkert er det at gæsterne i parken nyder de forskellige temadage og så kan vi jo bare glæde os over, at Tivoli Friheden er opmærksom på, at også naturvidenskab har stor underholdningsværdi.

Forskningens Døgn på Kbh H

Fredag d. 27. april begyndte Forskningens Døgn her i landet og når man er professionel naturvidenskabsformidler som mig, er man selvfølgelig med til sådan et arrangement. På Hovedbanegården i København samledes fysikformidlere fra hele landet:

Forskningens Døgn på Hovedbanegården

Vi fik besøg af Helge Sander, som jo er initiativtager til Forskningens Døgn og TV2 News lavede indtil flere indslag fra Hovedbanegården i løbet af dagen. (Desværre uden helikopter!) Sidst på dagen fik jeg selv æren af at komme ind i studiet på TV2 News og medvirke i en af nyhedsudsendelserne (som blev sendt ~16.50). Derudover var der indslag i Go’morgen Danmark og i en af DRs radioudsendelser.
For os studerende er det selvfølgelig sjovt at komme lidt ud og lave noget, vi ikke er vant til. I Fysikshow Aarhus tager vi mestendels ud til folkeskoler og gymnasier, men vi griber bestemt også enhver chance for at komme ud til resten af befolkningen. Og til det formål er Forskningens Døgn ganske velegnet.

Magnetisk drillenisse

q1_assembly.jpg

Som tidligere rapporteret her på bloggen, er man på CERN for tiden ved at bygge det der skal blive til LHC – Large Hadron Collider. Det involverer konstruktionen af et 27 km langt rør fyldt med magneter, og ikke mindst nedkøling af hele herligheden til omkring 2 grader over det absolutte nulpunkt, eller minus 271 grader Celsius. Men for nylig løb arbejdet ind i uventede problemer.

Læs videre Magnetisk drillenisse