Det viser sig at være forbløffende meget: Isslaget har en tykkelse på op til 3700 meter og er i alt næsten på størrelse af Europa. Det samlede volumen af is vurderes til 1.6 millioner kubikkilometer, hvilket cirka svarer til 2/3 af Grønlandsisen.
Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.
Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.
Spirit og Opportunity – navnene på de to Mars rovere, som nu har faret rundt på vores røde naboplanet i tre år, bør efterhånden være kendte af de fleste. Med helt enestående billeder strømmende ned fra verdensrummet uge efter uge leverer projektet et, som Galathea-ekspeditionen efter nogens mening savner: Frontforskning hvis resultater blandt andet måles i flotte og fascinerende billeder fra en verden, vi kun kan drømme om.
I denne uges udgave af tidsskriftet Science vil nye fantastiske resultater fra Mars blive præsenteret. Det er forskerne bag rumsonden Mars Global Surveyor, der offentliggør resultater fra de seneste 7 års mission i kredsløb om vores røde nabo. Man har blandt andet opdaget kratere, der er dannet inden for de sidste få år, og det giver helt ny viden om, hvordan andre planeter påvirkes af meteornedslag.
Endnu mere interessant er det, at man har fundet helt nye aflejringer, som kraftigt antyder, at der har løbet flydende vand på Mars inden for de sidste 7 år. Der er selvfølgelig andre mulige forklaringer på aflejringerne, men forskerne mener, at flydende vand er en af de mere sandsynlige forklaringer.
Sonden bag de fantastiske fotos var for øvrigt i medierne for få uger siden, da man for nylig mistede kontakten til den. Sikke et gravskrift!
En asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter er blevet opkaldt efter den danske forsker Henning Haack ved Geologisk Museum i København! Det officelle navn er “Asteroide 7005 Henninghaack”. Læs historien hos Københavns Universitet.
I går aftes kom Galathea 3 skibet Vædderen så endelig afsted på sin mission. Knap 100 mennesker er med ombord på den første del af turen, der dog afbrydes af et ophold i dok i Norge, hvor skibet skal repareres.
Galathea Ekspeditionen skal på fredag stævne ud fra København på en lang verdensomsejling. I dag gik skibet i stykker på turen fra Frederikshavn til København. Vi lader billedet stå et øjeblik…
Det måtte jo komme: Det første Galathea 3 indlæg på ScienceBlog! Og der er nok ingen vej udenom, for overalt i Danmark har der i det seneste år været utallige foredrag, TV-indslag, avistillæg og radioindslag om ekspeditionen, der tager afsted fra København om kun 2 uger. Og det må forventes kun at være starten på noget meget større. Men er det hele i virkeligheden de par hundrede millioner kroner, som ekspeditionen koster, værd?
Som beskrevet midt i juni har den amerikanske rumfartsorganisation NASA besluttet sig for at opkalde en række geologiske formationer nær roveren Opportunity på Mars efter Danmark. Den første var “Jammerbugt“, og siden har man også navngivet lokaliteter med navne som “Jylland“, “Sjaelland“, “Gorm“, “Holberg“, “Blixen” samt “Steno” efter den danske geolog og anatom Niels Steensen.
Roveren Opportunity, der har kørt rundt på overfladen af Mars i omkring to og et halvt år, kørte sidst i maj fast i en lille sandklit. Holdet bag roverne har valgt at kalde stedet “Jammerbugt” efter det danske, stormfulde farvand nordvest for Jylland. Det forventes endda, at flere steder på planetens overflade vil blive døbt med danske navne i de kommende par uger.