En gruppe astronomer har på en ret smart måde bestemt afstanden til en cepheide-stjerne med en nøjagtighed på 1.4%. Cepheider opfører sig næsten som fyrtårn og ændrer deres lysstyrke meget regelmæssigt over ret korte tidsrum. Ved nu at at måle hvornår man ser et “blink” fra stjernen genspejles i omliggende gasskyer og måle vinklen mellem stjernen og skyerne kan man med rent geometriske midler regne ud hvor langt den er væk.
Cepheider er ret vigtige astronomiske objekter da de ligeledes bruges til at finde afstande med: Perioden af deres svingninger er koblet til deres absolutte lysstyrke, og så snart man kender den kan man regne ud hvor langt den er væk ved at sammenligne med hvor meget lys når frem til os. Denne mekanisme har i meget lang tid været brugt til at bestemme afstande i vores galakse og til de nærmeste nabo-galakser.
Igen en god videnskabelig artikel i Ud & Se: I juli måneds nummer kan man læse en spændende og velskrevet artikel om Fermats Sidste Sætning, og det er endda bare den første af 3 artikler om matematikere. Igen ros til DSB – noget rigtigt gør de da! Artiklen kan for øvrigt læses gratis på DSBs hjemmeside.
Hvordan skærer man en kage ud på den mest retfærdige måde? Mange bruger “jeg skærer, du vælger“-metoden, hvor den ene person deler kagen i to stykker af cirka 50 % størrelse, hvorefter den anden person får lov at vælge sit stykke først. Nu har tre matematikere udviklet en ny og mere retfærdig metode til at dele kage (eller en hvilken som helst anden delbar vare).
Metoden bygger på, at de to personer kan have forskellige præferencer med hensyn til glasur, kagecreme, syltetøj og hvad man ellers kan finde i en kage. De to personer fortæller om deres præferencer til en dommer, der så beregner det optimale sted at dele kagen. Andre matematikere er dog ikke enige i, at den nævnte metode er den bedste.
Jeg har set mange præsentationer af matematik på forskellige naturvidenskabsfestivaler, og der findes virkelig gode forsøg og demonstrationer, selv om de desværre er sjældne. På Bloomfield museet har man en stor udstilling om matematik, og den er faktisk ret god.
Kender du Stephen Hawking? Jo, det gør du nok: Det er ham den handicappede superfysiker, der blandt andet har skrevet den populærvidenskabelige bestseller “A Brief History of Time” (“Hawkings Univers” hed den vist på dansk). Han er måske den mest kendte, nulevende naturvidenskabelige berømthed – en moderne Albert Einstein.
Når man stiger på et fly, oplever man stort set altid, at man kommer til at stå i kø, før man kan komme ned til sin egen plads. Passagerne foran skal jo lige have deres håndbagage på plads, før de kan sætte sig ned, og den slags tager tid. For flyselskaberne er det ensbetydende med penge, for jo mere tid et fly kan spare på jorden, des flere flyvninger kan flyet foretage. Og desuden vil passagerne blive mindre gnavne af ventetid og køer. Nu er opfyldning af fly blevet til en videnskab.
Den norske Abelprisen, der som regel omtales som matematikkens svar på Nobelprisen, er i dag blevet tildelt svenskeren Lennart Carleson fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Carleson har ydet betydelige bidrag til matematikken, specielt inden for feltet Fourieranalyse. Med til prisen, der har været uddelt siden 2003 af det norske videnskabsakademi, hører 6 milioner norske kroner. Læs mere om Lennart Carleson på Abelprisens hjemmeside eller på BBC News.
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.
En gruppe astronomer har på en ret smart måde bestemt afstanden til en cepheide-stjerne med en nøjagtighed på 1.4%. Cepheider opfører sig næsten som fyrtårn og ændrer deres lysstyrke meget regelmæssigt over ret korte tidsrum. Ved nu at at måle hvornår man ser et “blink” fra stjernen genspejles i omliggende gasskyer og måle vinklen mellem stjernen og skyerne kan man med rent geometriske midler regne ud hvor langt den er væk.