Kategoriarkiv: Medicin

Indlæg om medicin.

Snehvide og de syv små nano’er

Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne. 

Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen? 

 Cover Prey

Læs videre Snehvide og de syv små nano’er

Døve kyllinger findes ikke…

… og det er faktisk en ret vigtig erkendelse! Når mennesker udsættes for støj i længere tid eller meget høje lyde, knækker de små hår i ørerne, som giver os evnen til at kunne høre. Hårerne vokser ikke ud igen, så hvis de først er knækket, er der ikke mere at gøre.

Og dog… Det viser sig nemlig, at fugle har en evne til at få hårerne i ørerne til at vokse ud igen, og det arbejder en tysk forsker ansat på Stanford University, Stefan Heller, på at udnytte. Fuglenes knækkede hår gendannes fra stamceller, men denne evne er gået tabt hos mennesket.

Hvis man nu kunne finde ud af, hvordan fuglene forestod denne regenerering af hårene, kunne man måske udnytte denne viden til at få døve mennesker til at høre igen – i øjeblikket arbejdes der på, at få døve mus til at genvinde hørelsen.

Og skulle det kunne lade sig gøre at få døve mus til at høre igen, er man ikke ret langt fra at lave forsøg med døve børn. Det ville da være ret fantastisk, hvis man bare kunne lave et par øredråber med stamceller og hørelse i!

Historien blev bragt på Politiken.dk 18. februar.

Nanoteknologi mod kræft

Allerede 2007 kan blive året, hvor vi ser de første kliniske forsøg med nanoteknologiske behandlingsformer af kræft. Metoden er baseret på, at man lokalt kan placere nanopartikler af metal i en tumor, hvorefter partiklerne opvarmes, så kræftcellerne dør.

Læs historien her på TechReview.com. Artiklen skriver, at metoden kan “transform cancer therapy”, men om metoden nu også er så revolutionernende, stiller jeg mig lidt tvivlsom over for.

Mobiltelefoner og kræft

Selv om man taler meget i mobiltelefon, øges risikoen for kræft i hjernen ikke. Det viser en ny, stor dansk undersøgelse, hvor 420.000 mobilbrugere har været fulgt i op til 21 år.

Undersøgelsen offentliggøres i dag i tidsskriftet “Journal of the National Cancer Institute”, og resultaterne har fået stor opmærksomhed uden for Danmark. Det skyldes, at andre internationale undersøgelser tidligere har antydet, at der kunne være en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft. Historien kom i dag ud på Reuters, og har siden været publiceret på blandt andet BBC News, ABCNews og TIME.

På trods af undersøgelsens klare budskab, maner forskeren bag undersøgelsen til forsigtighed. Undersøgelsen har også sine naturlige begrænsninger og bør derfor ikke overfortolkes. For eksempel ved man ikke, hvilke abonnenter, der havde et lille dagligt forbrug af mobiltelefonen, og hvem, der havde et stort forbrug. Tilsvarende vides det ikke, hvor mange blandt ikke-abonnenterne, der havde en mobiltelefon, som blot stod i en andens persons navn.

Læs om forskningen hos Kræftens Bekæmpelse eller på Politiken.dk.

Mediernes dækning af kræftsagen

Det er yderst interessant at følge den aktuelle sag om ventelister indenfor kræftbehandling, specielt fordi jeg ser sagen fra begge sider som ansat på en kræftafdeling. Jeg fik dette indlæg fra Lisbeth Knudsens nye medieblog tilsendt i dag, og jeg giver hende helt ret. Knudsen skriver blandt andet:

Medierne burde for længst have afdækket kommunikationsbristen mellem sygehusene og Sundhedsstyrelsen, når det gælder hvem der havde ansvaret for at finde alternative behandlingsmuligheder for patienterne. Medierne burde for længst have afsløret, at en politisk behandlingsgaranti ikke er en juridisk behandlingsgaranti. Vi burde have afsløret, at ingen havde kontrol med en præcis opfølgning på den stærkt profilerede kræftplan, og at en bebudet undersøgelse var blevet udskudt. Medierne burde have afsløret, at der ikke for alvor er sat gang i at øge antallet af uddannede medarbejdere til at betjene strålekanonerne – det der gang på gang har været påvist som flaskehalsen i processen.

Når det er på plads kan vi tage fat på at kulegrave, hvem der burde have gjort hvad siden 2001. Medierne har i hvert fald ikke levet op til sit kritiske ansvar for at efterse politikernes løfter.

Mens vi venter…

…på næste udvikling i sagen om ventelister til kræftbehandling, vil jeg lige bidrage med lidt positivt om det danske sundhedssystem. Jo, selvfølgelig skal ventelisterne være så korte som muligt, og selvfølgelig skal patienter oplyses om mulige tilbud i udlandet. Og selvfølelig er der altid meget, der kan forbedres i et system, der er så kolossalt belastet, som strålebehandlingsafdelingerne er for tiden.

En gang imellem skal man nu også se på nogen af de positive historier, og det vil jeg da lige bidrage med her.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Slut med jodmangel

En ny rapport fra Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme konkluderer, at danskerne ikke længere lider af jodmangel, og færre får sygdommen struma, der er en forstørret skjoldbruskirtel. Det har altså virket efter hensigten, at man siden år 2000 har tilsat jod til husholdningssalt og brød, fordi der var konstateret udbredt jodmangel i den danske befolkning.

Mere på DR Nyheder.

Så er kræftvaccinen her

Jyllands-Posten skriver i dag, at den allerede omtalte vaccine mod livmoderhalskræft kan tilbydes danske kvinder fra i morgen mandag. Sygdommen er den tredje mest hyppige kræftform blandt unge kvinder i Danmark. Mens man ikke kender årsagen til de fleste typer af kræft, er det velkendt, at netop livmoderhalskræft kan forårsages af human papilloma virus (HPV), og det er derfor muligt at vaccinere mod sygdommen. Det overvejes i øjeblikket, om vaccinen skal tilbydes som en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Læs mere om livmoderhalskræft hos Kræftens Bekæmpelse.