Kategoriarkiv: Fag

Biologi

Isbjørne, hvor kommer de egentlig fra?

I går var åbenbart den international dag for isbjørne. Det anede jeg faktisk ikke.

Jeg er dog selv lidt interesseret i isbjørne. Mest fordi jeg blev involveret i et projekt om isbjørnenes oprindelse for et års tid siden. Jeg fik et opkald fra en der arbejder med dem der spurgte om jeg kunne lave en hurtig analyse af deres genom, og sammenligne det med andre bjørne. Det hastede lidt for de ville sende en artikel ind i slutningen af ugen, og det var allerede onsdag…

Det var selvfølgelig urealistisk at lave en analyse på et par dage, men jeg kastede mig over det, og fik lidt ekstra tid så jeg kunne gøre det godt nok, og vi fik en artikel ud af det. Og jeg fik et par gode venner ud af det. Hej Charlotte og Vic hvis I læser det her.

Et par måneder senere var jeg i New York og boede et par dage hos senior forfatteren på artiklen, Charlotte Lindquist, hendes mand Vic Albert og deres familie, og sjældent er jeg blevet taget så vel imod. De dejligste ting sker når man er lidt åben for nye projekter.

Nå, vi hopper tilbage til projektet. Et par måneder inden jeg fik det opkald var der en artikel i Science der handlede om isbjørne og hvornår de blev en ny art. Isbjørne er tæt beslægtet med brunbjørne men er specielt tilpasset arktisk. Ud fra analyser af deres mtDNA ser det dog ud til at de splittede fra brunbjørne for ganske kort tid siden, måske kun nogle få titusinde år, så hvordan har de tilpasset sig så hurtigt?

Science artiklen viste at det faktisk heller ikke var tilfældet.  Deres genom tyder på at de har været en art i op mod en halv million år. Det er blot deres mtDNA der ser sær ud.

Lidt forklaring er måske på sin plads. Vi arver halvdelen af vores genom, vores arvemasse, fra hver forældre, men mtDNA får vi kun fra vores moder. Lige som mænd kun får deres Y fra faderen.

Splittet mellem isbjørne og brunbjørne ser derfor ud til at være sket for nylig for hunner og for meget længere siden for hanner. Ja, det vil sige, splittet er så sket for længe siden men siden er de to arter blandet igen og isbjørne har arvet mtDNA fra den senere blanding.

Det tyder således på at de to arter af bjørne er blevet splittet i to arter der senere har blandet sig igen, før de blev splittet igen igen.  Lidt som vi nu tror er tilfældet mellem moderne mennesker og neandertaler.

Arter er lidt flydende. Det ser vi igen og igen jo mere vi kikker på genetisk data. Jo mere vi kikker på det, jo oftere ser vi at hvad vi opfatter som forskellige arter har blandet sig efter længere tids separation. Biologi er noget frygtelig kompliceret noget.

I den artikel vi skrev nåede vi samme konklussion. Isbjørne og brunbjørne splittede fra hinanden for længe siden, men har udvekslet gener flere gange siden.  Jeg har lidt en mistanke om at vores estimat for det første split er lidt for langt tilbage i tiden, men jeg ved det ikke rigtig…

Det er nogle brunbjørne på nogle øer syd for Alaska der komplicerer billedet endnu mere. De har mtDNA fra isbjørne, og en del af deres X kromosom for isbjørne, men er ellers brunbjørne. Så her må isbjørne og brunbjørne igen have blandet gener. Det kan dog ikke forklare hvorfor isbjørne har mtDNA fra brunbjørne, for det har de alle. Så vi har fat i mindst to gange hvor de to typer bjørne har blandet gener. Brunbjørne har overført deres mtDNA til isbjørne før forfaderen for alle de nulevende isbjørne, og det mtDNA er så blevet ført tilbage til en gruppe brunbjørne.

Lige nu har vi ikke rigtig nogen god forståelse for hvad der foregår, og hvordan og hvornår isbjørne opstod, men det er frygtelig spændende at arbejde med.

Gad vide om man kan lave en panda ved at parre en isbjørn med en sortbjørn?

God weekend

Thomas

Astronomi, Geologi, Rumfart

Mars: En beboelig planet

Som ny blogger her vil jeg kort præsentere mig. Mit navn er Kjartan Kinch og jeg arbejder på Niels Bohr Instituttet,  Københavns Universitet. Jeg arbejder med data fra NASA’s Curiosity rover på Mars og følger med i missionen fra dag til dag. Jeg har tidligere også arbejdet med roverne Spirit og Opportunity, som landede på Mars i 2003.

Vores gruppe følger Curiosity missionen på vores egen blog. Her på bloggen vil jeg dels skrive om Curiosity, men også forsøge at give et bredere billede af Marsforskningen samt følge med i hvad der sker  indenfor rumfart og udforskningen af Solsystemet mere generelt. Marsforskningen har stor bevågenhed i pressen men med omkring 20 aktive missioner til forskellige legemer i Solsystemet sker der også meget udenfor Mars. To missioner jeg er særligt spændt på at følge er ESA’s Rosetta, som skal lande på en komet i november i år og NASA’s DAWN, som ankommer til den største af asteroiderne, Ceres, i februar 2015.

Curiosity landede i Gale Krater på Mars’ ækvator i august 2012 og har nu været aktiv på Mars i 556 Mars-døgn. Et af de helt centrale resultater fra missionens første år er opdagelsen og karakteriseringen af en gammel søbund på et lokalt lavpunkt i krateret, det såkaldte “Yellowknife Bay”. Dette spektakulære panorama viser roveren parkeret på netop dette sted på Mars-dag 177 af missionen. Hvis du er den heldige ejer af en tablet, så gør dig selv den tjeneste at gå til ovenstående link med din tablet og du vil kunne kigge dig omkring på Mars bare ved at dreje din tablet rundt (det virker i hvert fald på min iPad).

Når man kigger rundt kan man tydeligt se at de lokale klipper er fint lagdelte, tydeligvis sedimentære klipper og man kan fornemme at de også er ganske bløde og let eroderede. Lige nede foran roveren ses et par små grå huller, hvor roveren har taget boreprøver ud til nærmere analyse. Denne analyse viste et meget højt indhold  (20%-30%) af lermineraler i stenen, hvilket dels indikerer at der har været betydelige mængder vand til stede da disse sedimenter blev dannet og endvidere at vandet har haft tilnærmelsesvist neutral pH.

En hel række af de vigtigste biologiske byggesten er tilstede i disse sedimenter og derudover findes der en række mineraler som potentielt kunne være “mad” for såkaldte kemolithotroper -bakterier, som får deres energi ved at katalysere kemiske reaktioner. For eksempel ved oxidation af Fe (II) til Fe (III).

Tilsammen er den vigtige konklusion at der på dette sted, på Mars, engang lå en sø som var beboelig for mikroorganismer. Forstået således at forholdsvist almindelige mikroorganismer kendt her fra Jorden kunne have trivedes der. HVIS de var der. Vi ved ikke særligt præcist hvornår det var, men sandsynligvis for 2-3 milliarder år siden. Det er et uhyre vigtigt resultat som betyder at vi nu har solid dokumentation for at vilkårerne på Mars engang har været sådan at liv, som vi kender det fra Jorden, kunne have fået fodfæste.

Missionens videnskabelige leder, John Grotzinger, har beskrevet dette resultat i et vældigt velskrevet blogindlæg  hvor han kommer omkring en del detaljer som jeg har sparet jer for her. Det naturlige næste spørgsmål er selvfølgelig om livet rent faktisk fandtes på Mars. Det er desværre ikke nemt – heller ikke på Jorden – at finde spor af mikroorganismer efter milliarder af år, men Curiosity er udstyret med instrumenter til at karakterisere organiske forbindelser og vil gøre forsøget.

I øjeblikket er roveren på vej mod foden af det centrale bjerg i Gale Krater. Dette bjerg, hvis nederste lag består af fint lagdelte klipper, var missionens oprindelige mål. Instrumenter på sonder i kredsløb om Mars har identificeret salte og lermineraler i disse klipper, som også tyder på at vand spillede en rolle ved deres dannelse. Når Curiosity om nogle måneder når bjergets fod er vi naturligvis spændte på, hvad nærmere analyse af disse klipper vil vise.

 


Astronomi, Forskning

Masser af planeter med lave masser

5 kommentarer

Som tiden dog går. Det er seks år siden jeg skrev et indlæg her på bloggen sidst. Så kan det jo være en god ide at træde et skridt tilbage  og se på hvad der er sket siden da.

Astronomi har i lang tid været i rivende udvikling og en af de mest spændende ting der er sket i de seneste år er klart opdagelsen af hundredevis af exoplaneter, altså planeter uden for vores solsystem. Da jeg sidst skrev her sidst i 2008  havde man i alt opdaget omkring 300 exoplaneter, og de fleste af dem var kæmpe gasplaneter i tæt omløb omkring deres stjerne. Sensationen dengang var at man lige netop havde fundet “jordlignende” exoplaneter som kun var få gange tungere en jorden, men også i meget tæt omløb og dermed ret ubeboelige. Læs videre Masser af planeter med lave masser →

Fysik, Kemi, Medier

Sådan! laver du ikke videnskab

1 kommentar

Internetaviserne har efterhånden lært, at hvis man skal have mange hits på en historie, skal overskriften være god. Lister er meget populære (“10 grunde til at…“), og skal det være virkelig godt, skal der stå “Sådan gør du dit og dat“.

BT er gået hele vejen og har lavet en hel serie med videoklip, der hedder “Sådan!”

I dette klip viser de angivelige, hvordan man undgår, at en rystet coladåse bruser over. BT laver dog en klassisk børnehavefejl i deres systematiske demonstrationsforsøg, idet de overhovedet ikke har styr på alle variable.

Først vises et forsøg, hvor man banker på sodavandsdåsen på én måde, og desværre bruser sodavanden over. Herefter vises, hvordan man ifølge BT banker korrekt på dåsen, og sørme om sodavanden ikke undlader at bruse over.

Men i første forsøg går der 6 sekunder, fra dåsen er rystet, til den åbnes. I andet forsøg går der 18 sekunder, altså hele 3 gange så lang tid.

Hvad kan vi lære af det forsøg?

At hvis du vil undgå, at en rystet cola bruser over, så skal du vente længe nok…

Medier, Nyheder, Teknologi

Hvorfor tracker man ikke ishockey-puckens position?

Skal du se OLs store højdepunkt i morgen? Ikke afslutningsceremonien, men derimod finalen i mændenes ishockey-finale, Sverige mod Canada?

Hvis ikke skyldes det måske, at ishockey kan være svært at følge med i på TV. Jo jo, det er da en actionfyldt kontaktsport, men man skal ikke se mange minutter før man må konstatere én væsentlig ting: Det er virkelig svært at se, hvor pucken er!

Hvorfor ikke tracke pucken, så skærmen hele tiden viser, hvor den er? Et sådan system fungerer for bordtennis:

og sørme om det ikke også findes for ishockey:

Systemet, kaldet FoxTrax, blev ikke populært i de store ishockeynationer USA og Canada, og det ligner da også lidt et computerspil, som kritikere påpegede.

Det skyldes nok ikke selve teknologien, men mere en overdreven brug af grafikken på skærmen. Kunne man lave det noget mere diskret, tror jeg sagtens, det kan blive en succes.

Om ikke andet kan producenterne vel levere et feed både med og uden grafikken, så TV-stationerne selv kan vælge, eller måske endda lade seerne selv vælge.

Idéen er hermed givet videre. Selv tak.

Datalogi og it, Medier, Nyheder, Teknologi

Danmark har fået et nyt it-website

Et nyt spændende blogsite har set dagens lys: QED.dk er startet af tidligere blogger ved Version2 Therese Hansen, og sitet samler en større række profesionelle it-folk, der skriver kompetente indlæg fra egen hverdag.

I første indlæg skriver Therese:

“Vi lever i en tid, hvor medierne har det svært. De bliver presset på indtjeningen og reagerer ved at investere i de populære emner – eller i hvert fald hvad de tror er de populære emner.

Nichemedier har det endnu sværere – med et smallere publikum er der færre øjne og færre kliks.

At skrive på dansk er allerede niche. At skrive om it på dansk endnu mere.”

 Sitet er primært drevet af frivillige kræfter, men som et eksperiment er der mulighed for læserne at give mikrodonationer til skribenterne.

Seiersen Science, Teknologi

Kørekort til droneflyvning?

Føreløse droner bliver mere og mere udbredte, og ikke kun til at dræbe terrorister i fjerne ørkenområder.

Der eksperimenteres med drone-levering af pizza og fadøl, og i weekenden havde min egen arbejdsplads, Aarhus Universitetshospital, besøg af en drone, der optog billeder til en dokumentar for Danmarks Radio. I fremtiden sætter kun fantasien grænser; måske vil vagtlægen foretage akutlevering af medicin eller hjertestarter, og måske vil politiet foretage overvågning eller trafikkontrol med droner.

Som nedenstående video viser, er droner dog ikke ufarligt legetøj:

I Danmark har vi allerede skrappe
regler for droneflyving, omend de langt fra er kendt og/eller respekteret af alle droneejere. F.eks. skal afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej være mindst 150 meter, og man må ikke overflyve områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft.

I USA, hvor man for nylig har oplevet et drone-relateret dødsfald, begynder man nu at tale om kørekort til droneflyvning.

Er det mon vejen frem?

Jeg kan godt frygte, at man bremser en teknologisk udvikling ved straks at forbyde brugen af teknologien, der hvor den kan gavne, nemlig hvor der er mange mennesker. Vi har airbags i biler – kan det være svært at lave en sikkerhedsanordning, der får droner til at slukke og udløse en faldskærm, når de kommer ud af kontrol? Måske kan de endda udstyres med kollisionssensorer?

Hvad siger I?

Kørekort… forbud… nye sikkerhedsanordninger… en kombination…

Hvad er fremtiden for droneflyvning?

 

[Først publiceret på Seiersen Science]