Doping, doping, doping. Det er det første, mange tænker på, når man nævner cykelsport. Men er cykling egentlig en sport?

Den danske Wikipedia definerer sport som “en fysisk aktivitet der udøves under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt“. Jovist, der er da regler i cykelløb, og der helt sikkert også løb, der gennemføres fuldstændigt efter reglerne, så vi kommer nok ikke udenom, at cykelsport er en sport.

Men vi ved jo også, at der snydes i stor stil i de store løb som Tour de France. Svindlen har været så omfattende, at man i perioden med bl.a. Riis og Armstrong nærmest ikke kan tale om en sport, for det blev ikke udøvet under de fastsatte regler.

Men det var fantastisk TV-underholdning!

Jeg holder meget af Tour de France, men for mig er det ikke en sport, for jeg ved godt, at der snydes. For mig er det et TV-drama af næsten episke proportioner. Her er helte og skurke, der er succeser, skandaler, legender, overraskelser, glæde og vrede. Det er “en kunstart, der … via en skærm fortæller en historie gennem skuespillernes handlinger, bevægelser, kropssprog og tale“, præcis som Wikipedia definerer et drama.

Doping har spillet en væsentlig rolle, men det er bare en enkelt ingrediens i et gennemført drama. Bjarne Riis’ Tour-sejr er stadig noget af det mest mindeværdige TV, jeg længe har set, ligesom Armstrongs dueller med Jan Ullrich, Joseba Beloki, etc. har fået os til at sidde klinet til skærmen, og dagen efter har vi ivrigt diskuteret kampene i bjergene under frokostpauserne på arbejde.

Jeg var derfor lidt ligeglad, da Riis indrømmede EPO-brug. Dramaet var jo slut for flere år siden. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at Armstrong nu har fået frataget sine Tour-sejre. Han leverede stadig et drama i Frankrig.

Selvfølgelig skal ethvert ansvarligt sportsforbund gøre, hvad de kan for at bekæmpe brud på deres fastsatte regler, og derfor skal man selvfølgelig også jagte fortidens dopingsyndere. Som naturvidenskabsmand holder jeg inderst inde også med de forskere, der knokler i anti-doping agenturernes laboratorier for at afsløre nye dopingmetoder, men de talrige domme og indrømmelser ændrer ikke noget for mig. Tour de France er stadig det drama, jeg vil se i TV.

Skal jeg være helt ærlig, så frygter jeg, at en ren cykelsport er en kedelig sport. Hvis ikke der kommer nærmest overmenneskelige præstationer i bjergene, så forsvinder dramaet.

Så tror jeg faktisk ikke, jeg gider at se det mere.

[Oprindeligt publiceret på Seiersen Science]