Jeg ryster ofte på hovedet af alternative behandlere og brugere af selvsamme. Og det er på trods af, at næsten halvdelen af alle danskere vil bruge det i løbet af deres liv!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Jeg ryster ofte på hovedet af alternative behandlere og brugere af selvsamme. Og det er på trods af, at næsten halvdelen af alle danskere vil bruge det i løbet af deres liv!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Af og til cirkulerer der links på nettet, som presser servere i knæ på grund af al for stor trafik. Det skete her i weekenden for den amerikanske naturfotograf Hal Brindleys hjemmeside.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Kan man sige “6,3 Richter” om en jordskælvsstyrke?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Hvordan slår man med 100% sikkerhed fast, at et billede fra en berømt russisk maler fra 1930’erne er falsk?
I følge denne artikel fra Physcis World, er det ganske simpelt. Man tager en ganske lille prøve af billedet og putter i et massespektrometer. Hvis prøven indeholder Cæsium-137 og Strontium-90 er det 100% sikkert, at billedet er falsk. Og hvorfor så det? Jo, disse to isotoper eksisterer ikke i naturen, men produceres derimod i rigelige mængder i en atombombeeksplosion, og en sådan har jo som bekendt ikke fundet sted før 1945 — ret snedigt, hvis man spørger mig!
Men selvom metoden med garanti kan slå fast, at et billede er falsk, gælder forholdet desværre ikke den anden vej – det er ikke muligt at fastslå, at billedet er ægte. Meget grundige kunstsvindlere har genbrugt maling fra gamle malerier for på den måde at komme så tæt på den originale malingstype som muligt, og i så fald vil der ikke være spor af isotoperne, selvom billedet er falsk.
Føtex i Århus har som de første indført selvbetjeningskasser!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Amerikansk biologi observerer evolution direkte i laboratoriet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Af og til sker der store ting i videnskabens verden, og en sådan begivenhed finder vi beskrevet i juninummeret af American Journal of Science: Endelig har vi en forklaring på det efterhånden berømte Mentos og Cola-forsøg!
Kender du ikke forsøget? Kort fortalt går det ud på at putte en håndfuld Mentos-pastiller ned i en cola, som reagerer prompte med en voldsom – nærmest eksplosiv – opbrusning til følge.
Der har længe cirkuleret foreløbige forklaringer, og disse er stort set bekræftet af den nye artikel, der er den første grundige, systematiske undersøgelse af fænomenet. Forklaringen bygger dels på, at pastillernes har en meget ru overflade, hvorpå bobler dannes meget nemt, og dels at pastillerne er dækket med et lag, der indeholder gummi arabikum (akaciegummi), som nedsætter colaens overfladespænding. Ru overflade og lav overfladespænding = mange bobler.
Du kan læse mere om den nye artikel på New Scientist samt se den nok mest berømte Mentos Video her.
Jeg er blevet truet med en injuriesag.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Uha, hvor har jeg været træt af at vente på internet i DSBs tog. Men nu er det der endeligt – altså i Arrivas tog! Gad vide om DSB kun ansætter virkelig dårlige projektledere…?