Kategoriarkiv: Fag

Kæmpebrøler fra Ritzau

Ritzau lavede i dag den ultimative brøler: astronomi blev forvekslet med astrologi!

Både BT og Ekstra Bladet citerer Ritzau: “Meldingerne om et meteornedslag nær Kerteminde har skabt stor interesse fra amatørastrologer“. Og længere nede fortælles det, at Anton Norup Sørensen – som arbejder på Niels Bohr Instituttet – kommer fra Astrologisk Institut!

Hvor er det bare dårlig journalistik. Få ting er (lige bortset fra navnene) så fjerne fra hinanden som astrologi og astronomi.

Skal man optages på journalisthøjskolen, skal man bestå en prøve, der viser, at man har en bred, almen viden. Det er svært at definere, hvad der skal betragtes som almen viden, og som naturvidenskabsfolk kommer vi nok ikke langt, når vi foreslår Newtons Love, grundlæggende forståelse af gensplejsning, forståelse af det periodiske system samt forskellen på bakterier og vira som noget, der er almen viden… men forskellen på astronomi og astrologi bør altså betragtes som almen viden!

Britisk Budget Blodbad

Stigende omkostninger i britiske prestige-forskingsprojekter fører til at Storbritannien nu laver kraftige nedskæringer i mange internationale fysik og astronomiprojekter. www.diamond.ac.uk - aerial photo - july 2006
Især den flotte nye Diamond Synchotron som ses på billedet her får skylden for et hul på 80 millioner pund (804 millioner Kr) i budgettet af Science and Technology Facilities Council (STFC).
En tidligere lukning af en ældre synchotron kunne have dæmmet op for noget af skaden, men det blev blokeret af en minister der var bange for at arbejdspladser ville forsvinde fra hans lokalområde. STFC får heller ingen extra penge fra regeringen, der effektivt har sænket forskningsbudgettet, så nu bliver der nu skåret ned over hele linjen.

Læs videre Britisk Budget Blodbad

Lynevolution til Walkürenritt

Vor allesammens Bad Astronomer har gravet en interessant video med en simplificeret evolutions-simulation op på sin blog.

Her er den på YouTube, skru ned for lyden med mindre du er vild med Wagner.

Videoen demonstrerer meget fint at man med meget få simple spilleregler hurtigt kan nå frem til en utrolig mangfoldighed som så samtidigt er tilpasset sine omgivelser.
Kreationister prøver tit at få det til at lyde som om at det er et utroligt usandsynligt mirakel at naturen ser ud som den gør i dag, men her kan man se at der faktisk ikke skal så meget til – især hvis man har masser af tid, og det har man jo hvis man ikke er religiøs tumbe som tror at jorden er 6000 år gammel.

Brintbusser fører til mere forurening

Brintbusser i de danske storbyer vil føre til mere forurening“. Så klart er budskabet fra Økologisk Råd ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Det hele er et pressestunt op til Klimatopmødet i 2009, mener rådet.

Jeg tror, det er vigtigt, at problemerne med brintteknologi bliver tydeliggjort i offentligheden, for efter statsministerens nytårstale har mange nok fået indtryk af, at brint kan redde miljøet. Og så simpelt er det jo ikke. For brint skal produceres, og fremstillingsprocessen er ineffektiv.

Brint kan få forureningen ud af byerne, men i sig selv er det ikke nok til at skabe mindre forurening!

Sort som bare… ja, faktisk som intet andet!

Rekorden som verdens sorteste stof er netop blevet slået! Et lag af carbon nanorør reflekterer kun 0,045 procent af det lys, der rammer det, og det slår den tidligere rekord med flere længder.

Personligt er jeg lidt træt af det, for jeg har lige skrevet et svar på spørgsmålet “hvad er verdens sorteste stof?” til et større populærvidenskabeligt tidsskrift, og så bliver rekorden bare slået 🙁

Hvordan slides skosåler?

Hvis det første ord der falder der ind, er “Friktion” kan du med det samme stille dig hen i skammekrogen og tænke over et nyt svar.

Imens kan vi andre overveje hvad vi vil svare. Den overvejelse gør vi sammen med min yndlingsformidler, nemlig Richard P. Feynman. For en del år siden holdt han en forelæsning med titlen What Is Science? Her gør Feynman på elegant vis op med en grumsom misforståelse i alt formidling, nemlig at man skulle have forstået et fænomen, bare fordi man har fået at vide, hvad det hedder!

Læs videre Hvordan slides skosåler?