På trods af meget brok over DSB, har de stadig ét trumfkort, som gør mig rigtig, rigtig glad.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
På trods af meget brok over DSB, har de stadig ét trumfkort, som gør mig rigtig, rigtig glad.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mobiltelefoner er ikke farlige på hospitaler. Hår vokser ikke hurtigere efter barbering. Vi bruger ikke kun en brøkdel af vores hjerne.
Check de medicinske myter her.
For nogle måneder siden var jeg på apoteket, og der lagde jeg mærke til, at stort set alle deres plastre indeholder nanosølv! Nanosølv er jo et velkendt antibakterielt middel, og som sådan virker det jo til at være en god idé at kombinere med et plaster.
Men som bl.a. Nyhedsmagasinet Ingeniøren har skrevet om, advarer flere eksperter mod det begyndende storforbrug af sølvpartiklerne, som vi ser i øjeblikket. Faren er ganske enkelt, at man udvikler bakterier, der er resistente over for antibiotika.
Jeg sendte en forespørgsel til Danmarks Apotekerforening om, hvorvidt det var en problemstilling, man havde overvejet. Jeg har fået svar fra foreningen, der fortæller, at man i forbindelse med nanosølv har konsulteret Lægemiddelstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed for produkter, der falder under lovgivningen om medicinsk udstyr. Lægemiddelstyrelsen svarede, at “der ikke er tilstrækkelig videnskabelige resultater på nuværende tidspunkt, som kan påvise en uacceptabel risiko ved sølvpartikler i plaster, men at styrelsen som en del af den sædvanlige markedsovervågning ville være opmærksom på den videnskabelige udvikling på området.”
Apotekerforeningen oplyste mig desuden om, at apotekerne er forpligtede til at sælge lægemidler, men sortimentet af andre relevante varer som f.eks. plastre bestemmes helt af det enkelte apotek.
Der er kommet nye Århusfotos på Google Earth. Men hvornår er billederne taget?!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Hjælp, NanoCover spammer mig!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Sørme om ikke ordet Weblog fylder 10 år i dag!
Årets ti bedste astrofotos.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Arthus C. Clarke fylder 90 år i dag!
Ved du ikke lige, hvem han er, kan jeg nævne, at han er science fiction forfatter, og han skrev blandt andet bogen Rumrejsen år 2001, der blev filmatiseret i Stanley Kubricks berømte film fra 1968. Både Apollo 13’s kommandomodul Odyssey og rumsonden Mars Odyssey er opkaldt efter bogens originale titel. Man har desuden opkaldt en asteroide (4923 Clarke) og en dinosaur (Serendipaceratops arthurcclarkei) efter Clarke.
Clarke er også kendt for at være den første, der foreslog at placere satellitter i den geostationære bane, der selvfølgelig også kaldes Clarke banen i dag. I en bestemt højde over ækvator vil satellitter nemlig have en omløbstid om Jorden på præcis 24 timer, og dermed vil de i praksis hænge stille på et bestemt punkt over jordoverfladen. Det er i dag det koncept, der bruges til blandt andet kommunikationssatellitter og vejrsatellitter.
Clarke har desuden forsøgt at forudsige udviklingen af menneskehedens teknologi, og det har ført til formuleringen af Clarkes Tre Love.
Endelig er Clarke manden bag den formentligt korteste science fiction novelle nogensinde. Den gengives her i sin fulde ordlyd:
God said, ‘Cancel Program GENESIS.’ The universe ceased to exist.
Vi har ikke helt nået vintersolhverv endnu, men alligevel oplever vi i dag den mørkeste eftermiddag, forstået på den måde at Solen nu begynder at gå senere og senere ned.
Desværre står Solen også senere og senere op, og først den 29. december begynder Solen at stå tidligere op. Ser man på dagens samlede længde, så er det på netop vintersolhvervet den 22. december, vi finder årets korteste dag.
Men eftermiddagene er altså på vendepunktet nu.
Se den lange forklaringen på DMI.
For første gang nogensinde er det lykkedes at optage en film af en meget speciel gnaver, den langørede springmus, som lever i ørkenen i Kina og Mongoliet. Det er da fantastisk, at vores planet stadig gemmer på pattedyr, som vi aldrig før har filmet. Jo, Jorden har stadig hemmeligheder!
Du kan læse mere om opdagelsen på BBC News, og så skal du helt sikkert ind og se filmen af det usædvanligt nuttede dyr på YouTube!