Dansk medicinsk forskning er på TIMEs liste over “The Best Inventions Of The Year”. Slået af en iPhone.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Kategoriarkiv: Fag
Stop dem, DR!
DRs ungdomsprogram NØRD er virkelig blevet dårligt, efter der er kommet nye værter. I ugens afsnit ville de to kiksede nørder bygge en “extreme burnout maskine”, så de kunne brænde dæk af. DR lever sandelig op til sine public service forpligtelser!
I praksisk var maskinen bare en lille gocart med et par bildæk på. Nørderne har i flere udgaver lavet projekter, som enten ikke virkede, eller som virkede ret dårligt, og denne gang var succesen da også ret begrænset, idet de tidligere i programmet havde lavet en betydelig bedre dækafbrænding i en bil. I hvert fald hvis man definerer en god dækafbrænding som mængden af røg. Ikke meget “extreme” over den maskine.
Højdepunktet for mig var, da de forklarede, hvorfor de hældte lidt metanol i benzinen:
“I dag der har vi valgt at blande en tredjedel metanol i, fordi at det køler sår’n motor her, når vi ikke har nogen køler på i dag. Så når metanolen kommer ind, så bliver der koldt, og det køler så motoren.”
Stop dem, DR. Det er simpelthen for pinligt…
Energiministeren afviser 12 V elnet
For en måneds tid siden foreslog Rambøll, at man fremover installerer 12 V netværk i alle nye huse for at undgå tab ved at omtransformere til de mange lavspændingsapparater, vi fylder vores hjem med. I dag afviste Energiminister Jakob Axel Nielsen så planen: “En sådan standardisering og tilpasning af produkterne er vanskelig og omkostningskrævende, hvis det alene skal ske i forhold til det danske marked“.
Læs historien på Ingeniøren.
DSB-net igen igen igen
Allerede i midten af 2004 besluttede DSB sig for at indføre trådløst internet i togene, og man vurderede den gang, at det ville være klart i slutningen af 2005. Siden da har lanceringen været ramt af udsættelse på udsættelse, og samtidigt har DSB været tavse om sagen.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Koralsex i måneskin
Ove Hoegh-Guldberg er navnet. Og ham er der nok ikke så mange, der har hørt om før. Det lyder dansk, og det er det da også, selv om han er australsk statsborger. Familien stammer dog fra Danmark, og for to uger siden dukkede navnet op i verdens medier. Ove Hoegh-Guldberg er nemlig en førende forsker i koraller ved University of Queensland i Australien, og for nylig har han været med til at afsløre et af naturens helt store mysterier.
Koraller er dyr og ikke planter, som mange tror. Hvert år gyder hele koralrev på én gang lige omkring fuldmånen, og mysteriet bestod i, hvordan de mange mikroskopiske dyr synkroniserede begivenheden, så de store skyer af æg og sæd blev frigivet samtidigt. Den nye forskning viser, at korallerne faktisk besidder primitive fotoreceptorer, der måske ikke er egentlige øjne, men som er nok til at kunne holde øje med lyset fra den tiltagende måne.
Du kan læse om opdagelsen i New York Times eller New Scientist, og du finder Ove Hoegh-Guldbergs personlige blog her.
Masseeksperiment: Hvor tykt er et hårstrå?
Der er gået en måned siden Dansk Naturvidenskabsfestival 2007. Opdagede du overhovedet, at den var der?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Sådan redder du en dinosaur
I Kina er der ikke så langt fra tanke til handling. Hvis man vil bygge en lufthavn, flytter man gerne et bjerg. Skal man bygge en ny bydel, forflytter man gerne 100.000 mennesker. Og vil man beskytte et område, hvor der findes mange dinosaurfossiler, bygger man gerne 1,5 km dæmning…
Rumalderen fylder 50
Torsdag d. 4. oktober var det 50 år siden russerne sendte den første satellit – Sputnik 1 – i kredsløb om Jorden. Man kan bl.a. læse om jubilæet på denne hjemmeside om NASAs historie. Denne begivenhed er ofte blevet kaldt for startskuddet til Rumalderen, og i samtiden skabte den en enorm interesse omkring menneskets udforskning af rummet. I Hillary Clintons nyligt afholdte tale om naturvidenskab, som er nævnt i et andet indlæg her på bloggen, refererer hun også til Sputnik:
“Fifty years ago, Sputnik marked the dawn of the Space Age and the beginning of a new era filled with new challenges. Fifty years later, there is no single, galvanizing event to steel our resolve and to lift our eyes to the heavens. The challenges we face are more complex and interconnected.“
Men når Sputnik var med til at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskabelig forskning i samtiden skyldtes det langt fra kun fascinationen over, at mennesket nu var i stand til at indtage rummet. Sputnik satellitten blev i høj grad et symbol på den kolde krig og frygten for at russerne skulle komme foran videnskabeligt, teknologisk og i sidste ende militært. Og den samme frygt var en af hovedgrundene til at USA i årene fra slutningen af halvtredserne satsede stort på naturvidenskabelig forskning og ikke mindst uddannelse.
I Danmark skete der en lignende udvikling fra slutningen af halvtredserne – ikke i samme størrelsesorden selvfølgelig – men staten begyndte for første gang for alvor at investere i forskning. Her i landet skyldtes det dog ikke så meget frygten for kommunisterne fra øst, som vi alligevel ikke kunne hamle op med militært, men snarere frygten for international konkurrence, som kom af at de europæiske markeder var ved at åbne op. En klar parallel til globaliseringen i dag.
Så, hvis det er svært at mobilisere den samme begejstring for og opbakning til naturvidenskaben som dengang, skyldes det ikke kun manglen på “a single galvanizing event to steel our resolve and lift our eyes to the heavens”, men i mindst lige så høj grad, at der ikke er det samme militære incitament.
Ny Hawkingbog på trapperne
På tirsdag kommer en ny fysikbog fra forfatteren Hawking. Ikke fysikeren Stephen Hawking – eller rettere ikke kun ham. Bogen “George’s Secret Key to the Universe” er nemlig skrevet af Lucy Hawking i fællesskab med sin far Stephen.
Lucy fik idéen om George, der kommer på rejse gennem fysikken og universet, da hun ønskede at forklare sin 9 årige søn, hvad det er, morfar arbejder med. Det er noget af en bedrift, hvis det virkelig er lykkedes Lucy Hawking at skrive en letforståelig kvantebog til børn! Den glæder jeg mig til at se.
Rekordstort sort hul opdaget
Astronomer har ved hjælp a Chandra røntgenobservatoriet og det optiske Gemini teleskop opdaget et ekstremt stort sort hul i M33 galaksen. Det sorte hul er den ene halvdel af et dobbelstjernesystem, hvilket gjorde det muligt at måle at det vejer 15.7 gange så meget som vores sol. Den anden halvdel af systemet er en ligeledes ekstremt tung stjerne på 70 solmasser.
Dette er langtfra det tungeste sorte hul man kender – supermassive sorte huller i galaksers centre kan have masser der er fra 100000 til flere milliarder gange solens, disse er dog ikke dannet som direkte konsekvens af stjernes liv og død.
Dette sorte hul menes dog at være en død stjerne, selvom den enorme masse bringer den på yderkanten af hvad man forventer fra de gængse teorier.