Kategoriarkiv: Fag

Et nanodøgn

Et Døgn Med Nano‘ er navnet på et tema på DRs hjemmeside. På siden får man alt at vide om de muligheder, nanoteknologien rummer for os lige nu. På siden skitseres det kort, hvor ordet nano kommer fra og hvad nanoteknologi egentlig er.

Under vejledning af Professor Flemming Besenbacher fra iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, gennemgås alt fra cykler til lys, medicin, mad og tøj. Professor Besenbacher fortæller i små korte klip om fremtidsperspektiverne ved de nogle af de teknikker, vi allerede nu er ved at udvikle.

Men ingen fremtidsperspektiver uden lidt etisk omtanke, nanoetik. Det store spørgsmål er: “Skal vi eller skal vi ikke fortsætte udviklingen af nanoprodukter?” Hvorfor skulle man? Fordi der kan være uanede muligheder inden for nanoteknologien, som vi alle måske kan drage fordel af. Nye og forbedrede lægemidler, ikke-sure sokker og bedre overfladebehandling, så vi slipper for at vaske vinduer. Men hvorfor skulle man så lade være? Måske fordi vi ikke ved nok om ‘bivirkningerne’ ved at bruge fx. nanopartikler. Vi ved heller ikke, hvad det kommer til at betyde for os, at vi efterhånden kan lave elektroniske komponenter så små, at vi nærmest ikke opdager, at de er der. (der tales om bittesmå nanomikrofoner! (= femtofoner?!))

Men er disse spekulationer en god nok grund til at hindre udviklingen? Vi kunne jo også gå hen at vinde i det helt store nanolotteri, men det kræver jo at vi tør at spille.

Tør vi det?

Det skader bestemt ikke at tænke over konsekvenserne, men jeg mener, vi skal passe på med at træde for hårdt på bremsen.

Supernova

Har lige set første del af en bizzar miniserie på DR1. I “Truslen fra Solen” (Originaltitel: Supernova) går det op for astrofysikere, at Solen måske er på vej til at eksplodere i en supernova. Det er selvfølgelig skidt, og det bliver ikke bedre af, at regeringen vil holde det hemmeligt for befolkningen. Den har nemlig intentioner om at videreføre udvalgte elementer af menneskeracen i gigantiske underjordiske anlæg. Så går det ellers over stok og sten med forskere, som forsvinder under mystiske omstændigheder, special effects, efterretningsorganer med mærkelige forkortelser og en smule kærlighed. Der er enddog en nedtælling. Jo klichéerne er så sandlig blevet støvet af. Så kniber det lidt mere med videskaben. Læs videre Supernova

Lad os dræbe dyrebørn

DR Viden Om’s journalist Line Friis Møller skriver i dag i et indlæg på DR bloggen om, hvorfor det er i orden for zoologiske haver at slå søde tigerunger ihjel, bare fordi der ikke er plads til dem i andre zoologiske haver. Det er ganske enkelt det bedste for dyrene. Er du enig?

Læs indlægget her.

Varsling om kraftigt iltsvind kommer tidligt i år

Allerede sidst i maj var Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ude med en advarsel om at de kystnære områder denne sommer vil hive ekstra meget efter vejret. En prognose fra DMU viser at iltsvind mange steder vil indtræffe langt tidligere end tilfældet har været de tidligere år.

Årsagen skal findes i en kombination af en meget våd vinter og den varme sommer, der er i sigte. Farvandene er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) to grader varmere end normalt for årstiden. Samtidig har en meget våd vinter udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet.

Det er meget usædvanligt med sådanne varslinger så tidlig på året. Vanligt er det først i august vi ser disse overskrifter.

De tidlige varslinger om iltsvind har allerede givet politiske reaktioner på Christiansborg, hvor SF og S har kaldt miljøministeren i samråd om sagen:

»Når vi efterhånden alle sammen tager klimatruslen alvorligt, så nytter det ikke noget, at miljøministeren ikke vil se virkeligheden i øjnene, når det drejer sig om den nuværende vandmiljøplan 3, der slet ikke tager højde for de forventede temperaturstigninger«, siger SF’s miljøordfører, Steen Gade til Ritzau.

Det bliver interessant om prognoserne fra DMU holder. Er man nervøs for denne sommers vind og vejrforhold i Europa, kan ekstreme vejrforhold følges på Meteoalarm. Dog varsler siden ikke om algeopblomstringer og døde fisk i vandet, forårsaget af øget indhold af næringstoffer og iltsvind. Men det kunne jo være et fremtidigt varslingsprodukt.

NU er Galathea 4 en realitet!

Vi troede, vi var sjove, men nu er den god nok: Den fjerde Galathea-Ekspedition er på vej!

Det er Dansk Naturvidenskabsformidling og seks danske akvarier, der til september arrangerer Galathea Danmark. På turen vil coasteren M/S Samka i en måned sejle landet rundt, og undervejs anløbes 10 havne. Lastrummet har man indrettet som en flydende foredragssal, hvor forskere fra Galathea 3-ekspeditionen vil holde foredrag for gymnasieklasser og 7.-10. klasser, mens 1.-6. klasser kan booke en
rundvisning i aktiviteterne på havnen og på selve skibet.

Som skrevet tilbage i april vil vi helt sikkert komme til at høre mere om den forskning, der blev udført på Galathea, og det vil altså være tilfældet med dette initiativ. Selve navnet er måske lidt slidt efterhånden, men modsat Galathea 3 vil denne sejltur komme helt tæt på danskerne!

Trådløs strøm

Lige siden Nikola Tesla første gang demonstrerede, at det er muligt at overføre strøm gennem luften, har dette koncept optaget såvel forskere som el-forbrugere verden over. Desværre var Teslas oprindelige koncept ikke specielt nyttigt, da det involverede at overføre strømmen gennem elektriske felter (typisk i form af lyn), hvilket naturligvis er en kende farligt…

NikolaTesla

Siden Teslas tid har man ikke set seriøse bud på en sikker måde at overføre strøm på. Eller, faktisk har man gjort det i mere end 100 år i form af radiobølger – det er derfor vi kan høre radio eller se tv uden at være afhængige af andet en elektrisk strøm.

Desværre er effektiviteten af denne form for transmission uhyre ringe, og den anvendes derfor i praksis kun til at overføre selve signalet – den nødvendige effekt for at drive højtaleren eller tv’et har hidtil være forsynet fra stikkontakten. Men nu har en forsker fra MIT måske fået hul på problemet. Metoden bruger præcis samme princip som den simple radio, man måske selv har prøvet at lave i fysiktimerne; en spole til at generere et magnetfelt, og en anden spole til at induktivt at samle signalet op igen.

Ifølge Technology Review har man simpelthen opdaget at sådan en opstilling med to spoler har en ganske bestemt resonansfrekvens, og hvis signalet udsendes ved denne frekvens, vil effektiviteten stige med omtrent en faktor million i forhold til den almindelige opstilling fra fysiklokalet. På denne måde, er forskerne i stand til at få en elektrisk pære til at lyse på 8 meters afstand med en effektivitet på 40% – i sandhed imponerende! Faktisk så imponerende at præstationen slap igennem TV-Avisens nåleøje.

Inden man for alvor går i gang med at smide sine stikdåser og forlængerledninger i skraldespanden, skal det dog siges, at der er meget, meget lang vej tilbage, før dette for alvor kan benyttes i praksis. Eksempelvis findes der endnu ingen dokumentation for, at der ikke kan induceres strøm i andre objekter, end modtagerspolen – en pacemaker for eksempel. Desuden er der endnu også begrænsninger for, hvor stor effekt, der kan overføres, så den trådløse mikrobølgeovn bliver nok ikke det første produkt på markedet.

Forskningsforsinkelse er nu en realitet

Nu er LHC projektet officielt forsinket. I foråret blev nogle magneter ødelagt under en test, og dette har ført til, at man nu har valgt at opgive de planlagte test-kørsler sidst på året.

Det har hele tiden været planen, at LHC først for alvor skulle op at køre til næste forår (2008), og da dette stadig forventes at kunne gøres, kan man selvfølgelig diskutere, om der er tale om en egentlig forsinkelse. Der er to ting at sige til det:

Læs videre Forskningsforsinkelse er nu en realitet