‘Et Døgn Med Nano‘ er navnet på et tema på DRs hjemmeside. På siden får man alt at vide om de muligheder, nanoteknologien rummer for os lige nu. På siden skitseres det kort, hvor ordet nano kommer fra og hvad nanoteknologi egentlig er.
Under vejledning af Professor Flemming Besenbacher fra iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, gennemgås alt fra cykler til lys, medicin, mad og tøj. Professor Besenbacher fortæller i små korte klip om fremtidsperspektiverne ved de nogle af de teknikker, vi allerede nu er ved at udvikle.
Men ingen fremtidsperspektiver uden lidt etisk omtanke, nanoetik. Det store spørgsmål er: “Skal vi eller skal vi ikke fortsætte udviklingen af nanoprodukter?” Hvorfor skulle man? Fordi der kan være uanede muligheder inden for nanoteknologien, som vi alle måske kan drage fordel af. Nye og forbedrede lægemidler, ikke-sure sokker og bedre overfladebehandling, så vi slipper for at vaske vinduer. Men hvorfor skulle man så lade være? Måske fordi vi ikke ved nok om ‘bivirkningerne’ ved at bruge fx. nanopartikler. Vi ved heller ikke, hvad det kommer til at betyde for os, at vi efterhånden kan lave elektroniske komponenter så små, at vi nærmest ikke opdager, at de er der. (der tales om bittesmå nanomikrofoner! (= femtofoner?!))
Men er disse spekulationer en god nok grund til at hindre udviklingen? Vi kunne jo også gå hen at vinde i det helt store nanolotteri, men det kræver jo at vi tør at spille.
Tør vi det?
Det skader bestemt ikke at tænke over konsekvenserne, men jeg mener, vi skal passe på med at træde for hårdt på bremsen.
