En gammel skrøne siger at kineserne egentligt slet ikke har brug for atombomber for at afskrække vesten – de får bare alle 1.3 milliarder borgere til at stige op på en stol for så at hoppe ned på et bestemt klokkeslæt. Så mange folk der hopper på en gang vil føre til et kæmpemæssigt jordskælv som især vil kunne føles på den anden side af kloden.
Kategoriarkiv: Fag
Spilnostalgi
Spillede du også computerspil i 1980erne? Så er der her lidt nostalgi på kun 4 minutter.
Vi skal blogge… fordi… det skal vi bare!
Alle blogger – så det skal vi da også! Sådan tænker mange organisationer og virksomheder for tiden, og det resulterer desværre i nogle elendige projekter.
Vores undervisningsminister er for eksempel begyndt at blogge, og han skriver faktisk jævnligt. Indlæggene er også interessante, men desværre kan man ikke kommentere på dem, hvilket i sig selv er et stort problem. Helt komisk bliver det dog, når man læser teksten under hvert indlæg: “Du kan følge kommentarerne til indlægget via RSS … kommentarer og pings er lukket i øjeblikket“!
På Københavns Universitet forsøgte det naturvidenskabelige fakultet sig også med en blog. Det gik egentligt godt. Der var løbende indlæg, og af og til var der rigtig mange kommentarer. Dekanatet havde åbenbart opnået den ønskede dialog, men pludselig gik bloggen i stå. Ingen nye indlæg og ingen forklaring på, hvad der var sket. Farvel blog.
Bloggen var dog bedre, end det man har på Aarhus Universitet. Ja, her i virkeligheden ingen blogs, men hvis man søger på “blog” på deres hjemmeside, finder man denne mærkelige side under deres officielle domæne. Man undres.
Kræftens Bekæmpelse har været kendt for lave nogle kiksede blogs med kongelige skribenter, men nu er de vist ved at dumme sig igen. “Formanden blogger” skrev foreningen i marts måned, da de lancerede en helt ny blog på eget domæne: BlogOmKraft.dk. Bortset fra en velkomstbesked fik læserne kun ét indlæg fra formanden og ét fra foreningens direktør. Det er nu over to måneder siden, og vi venter stadig…
Xploorit
I Kolding åbnedes i går et helt nyt science center, Xploorit, som har kroppens allermindste beboere som tema. Jeg nåede desværre kun lige indenfor dørene, men fordi jeg var der allerede på andendagen, var der lidt ekstra guf! En biolog eller zoolog eller en afart deraf fortalte os om specielle vandrende pinde og viste en kæmpestor en af slagsen frem for os (min søster og jeg). Den kom fra Australien og ligende et blad. På afstand var den ikke helt så grim, som jeg forestiller mig, at den ville være tæt på. Håber ikke det er almindeligt at have sådan en kravlende på kroppen.
Rumjubilæum
Så er det i dag præcis 46 år siden, John F. Kennedy holdte sin berømte tale, der startede Apollo-projektet:
…I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth. No single space project in this period will be more impressive to mankind, or more important in the long-range exploration of space; and none will be so difficult or expensive to accomplish…
Tilbage fra Shanghai
Med svævetog til Århus. En rejse til Shanghai slutter med stil.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Thank you, Mr. Donut
Jaget vildt – og så en tur på hospitalet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Clinton og klimaet
I går overværede jeg Bill Clinton og Kofi Annan i NRGi-park i Århus. Arrangementet havde bl.a. Aarhus Universitet som medarrangør.
Selvfølgelig blev der talt om problemerne i de andre dele af verden end lige Danmark. Der er mangel på rent drikkevand i store dele af verden og mange mennesker er ved at dø af HIV, AIDS, tuberkulose m.fl. Vi burde kunne gøre et eller andet, men det er jo ikke kun teknologiske landvindinger eller medicinske opfindelser, der skal til. Nogen skal jo gennemføre en politik henimod at hjælpe disse sårbare mennesker. Så hvis man ikke er nede med at stå i laboratoriet at forske eller udvikle nye metoder til at sørge for rent drikkevand, er det mindst lige så vigtigt, at man arbejder på at få overbevist verdens magthavere om, at vi kan og skal gøre noget. Og hvis man selv en dag bliver magthaver, håber jeg at man ved, at videnskab og teknologi virkelig kan hjælpe verden frem – også den tredje verden.
Ny dansk science portal
Danmark har fået en ny portal med nyheder om naturvidenskabelig/teknologisk forskning og innovation. Portalen er redigeret af journalist Uffe Laursen, som lancerede siden for en lille måned siden. I den periode har den været løbende opdateret med nyheder om naturvidenskab, teknologi, sundhed, innovation og forskningspolitik.
Siden er stadig meget ny og enkel, men det bliver spændende at se, hvordan den udvikler sig. Desværre er der endnu ikke kommentarfunktion eller RSS-feed, men mon ikke det kommer i fremtiden.
Besøg den nye portal: Science Report Denmark.
Engelsk primetime forskning
Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.