Mød Keepon, en lille japansk robot der minder lidt om en gul snemand. Keepon er udviklet af forskere på Japans National Institute of Communications Technology. De to øjne er kameraer, næsen er en mikrofon, og robotten kan reagere på bevægelse og lyde. Formålet med robotten er at studere social interaktion mellem mennesker og robotter, og når Keepon kigger på dig, føler du faktisk, at du har øjenkontakt med den.
På YouTube findes allerede et par film med Keepon – i denne film ses Keepon reagere på bevægelse og lyd, og i denne underholdende film ses Keepon danse til musik.
Som tidligere rapporteret her på bloggen, er man på CERN for tiden ved at bygge det der skal blive til LHC – Large Hadron Collider. Det involverer konstruktionen af et 27 km langt rør fyldt med magneter, og ikke mindst nedkøling af hele herligheden til omkring 2 grader over det absolutte nulpunkt, eller minus 271 grader Celsius. Men for nylig løb arbejdet ind i uventede problemer.
Der tales meget om nanoprodukter for tiden, men det er ikke alle, der kun er positive over for den nye teknologi. Spørgsmålet er, om visse nanoprodukter kan være skadelige?
I Ingeniøren kan man nu læse, at svenske eksperter advarer mod de typer af nanoprodukter, der indeholder bakteriedræbende sølvpartikler. Dette findes for eksempel i nanosokker, køleskabe og vaskemaskiner. I værste fald frygter eksperterne, at nanoprodukterne kan forøge forekomsten af antibiotikaresistens hos bakterier.
“Det er alvorligt dette her. Derfor er det vigtig, at vi bruger forsigtighedsprincippet og stopper den totalt overdrevne brug af hverdagsprodukter med sølvpartikler,” udtaler overlæge Åsa Melhus fra Uppsala Sygehus.
Ingeniørens nye blog skrives af lektor i nanoteknologi Peter Bøggild fra DTU. Det er altså yderst kompetente folk, der står bag begge blogs, og i praksis kan man meget vel forestille sig, at man må læse begge, hvis man vil følge med i den hastigt udviklende nanoteknologi.
Er der mon lidt konkurrence på nanoblog-området på vej?
I Internetavisen Jyllandsposten finder man for tiden en artikel med overskriften Tog fra Århus til København: 25 min. Indslaget kommer som reaktion på en tidligere halvbagt ide der ligeledes blev luftet i JP: At bygge direkte bro fra Jylland til Sjælland. Nu udtaler en åbenlys ekspert at det bedste klart ville være at forbinde Århus og København med en magnetsvævebane. Med en hastighed på næsten 500 km/h tager det jo ingen tid at komme fra by til by, og for at gør det ekstra overbevisende linker man til et eksempel på hvordan en køreplan i fremtiden kunne se ud.
Foreslaget kommer fra selveste Schiller Instituttet, og med et flot navn som det må de jo vide hvad de snakker om ikke sandt?
Det er velkendt at flotte billeder er med til at fange interessen for nye forskningsresultater. Men i sjældne tilfælde kan den visuelle præsentation hæve sig over forskningen der ligger bag, og få sit eget liv. Som kunst.
Det viser sig at være forbløffende meget: Isslaget har en tykkelse på op til 3700 meter og er i alt næsten på størrelse af Europa. Det samlede volumen af is vurderes til 1.6 millioner kubikkilometer, hvilket cirka svarer til 2/3 af Grønlandsisen.
I øjeblikket befinder Vædderen sig i nærheden af Galapagosøerne sammen med en hel masse hajer. Sådan en haj er ikke helt tilfreds med, at der bliver forsket i plantesamfund på Galapagos, så en af forskerne blev bidt i armen af den! Så bliver det ikke mere actionpacked at være botaniker! Ved da heller ikke hvad en botaniker laver i vandet, så den haj har vist været i sin gode ret til at bide forskeren, så han lige kan blive sat på plads. Men det er da en sød lille historie om livet som forsker…
