I Phoenix afprøves en “science-fiction-agtig” ny scannermetode, som giver sikkerhedsfolk mulighed for at se under flypassagerers tøj. Amerikanerne frygter for privatlivet, men få stiller spørgsmål ved scannernes helbredsmæssige virkning.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Et nyt project, The Night Wind Project, er kommet op med en helt ny løsning på det kendte problem med opbevaring af vedvarende energi. Normalt går forslagene på opbevaring af vindmøllernes overskudsstrøm på traditionelle løsninger såsom brændselsceller, batterier, svinghjul eller andre konventionelle ting, men det nye projekt har fået en genial idé.
Man vil simpelthen lade europas frysehuse regulere temperaturen efter energipriserne, og derved efter produktionen af vedvarende energi. Er der således en periode med overproduktion på nettet (typisk om natten, hvor energiforbruget er lavt) skal frysehusene simpelthen skrue ned for termostaten og således ophobe et overskud af kulde, som gør, at man kan slukke for køleanlæget om dagen, hvor mange andre kan bruge strømmen. Godt tænkt!
I går løb Galathea Ekspeditionens forskningsaktiviteter ind i alvorlige problemer. Lejet i den tromle, der bærer Vædderens seks kilometer lange wire, er flækket, og dermed kan forskerne ikke indsamle vigtige prøver fra de store havdybder. Lejet, der er fremstillet af Rolls Royce, kan tidligst repareres, når ekspeditionen når Galapagos Øerne.
James Kakalios er en mand, som er meget glad for superhelte. Som så mange af os andre kan han simpelthen ikke få nok at af farverige personer med ekstraordinære evner og underbukserne uden på tøjet.
Men heldigvis for os andre er James Kakalios også professor i fysik ved universitetet i Minnesota. Derfor har valgt at skrive det lille mesterværk “The Physics of Superheroes” (isbn: 0-7156-3549-2). Jeg var så heldig at få bogen i julegave, og den er en sand guldgruppe af viden om superhelte og (især) fysik.
Kun med brug af folkeskolematematik introduceres kapitel for kapitel vigtige koncepter indenfor stort set alle områder af fysikken med farverige eksempler fra superheltenes verden. Med forfatterens hjælp regner vi for eksempel let ud, hvor tung Supermands fødeplanet, Krypton, var. Ja, vi finder faktisk ud af, at den var så tung, at den må have hafte en kerne af stof fra en hvid dværgstjerne – og så er det jo faktisk ikke så mærkeligt, at den sprang i luften!
Bogen indeholder en perlerække af sjove forklaringer på, hvordan superheltene må fungere, hvis de skulle overholde fysikken love (hvem vidste for eksempel, at Lynet nødvendigvis må spise 150 millioner cheeseburgere, før han har energi nok til at bevæge sig ud på en løbetur), men den slår med lige så usvigelig sikkerhed fast, når et superheltetrick ganske enkelt er umuligt.
Som en sidste vigtig ting giver bogen en mænge inspiration til opgavestillere i fysik til en gang i mellem at krydre et opgavesæt med en lille superhelteopgave i ny og næ. Jeg har i hvertfald personligt svært ved at se et opgavesæt i mekanik, som ikke ville blive en kende sjovere ved at inkludere Kakalios beregning over, hvorfor Spidermans kæreste, Gwen Stacy, døde, selvom hun blev grebet af et heltens net lige før hun ramte jorden.
Sidste år vandt en dansker for første gang den prestigefyldte Turing Award, der er kendt som “datalogiens Nobelpris“. I dag blev årets pris så offentliggjort, og igen er der tale om en nyskabelse i prisens 40-årige historie. Årets modtager er nemlig for første gang en kvinde; den 75-årige Frances E. Allen, der hos IBM har arbejdet med at optimere compilere.
Læs mere på CNN.
Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne.
Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen?
Til sommer lancerer Apple Inc. deres bud på en mobiltelefon, iPhone, på det amerikanske marked. Efter planen kommer den til Europa senere på året. Et af de spændende aspekter ved telefonen er brugerfladen, som består af en stor trykfølsom skærm, der anvender såkaldt multi-touch teknologi. Mange ser denne teknologi som et bud på den næste generation af brugerflader for computere.
Den danske fysiker Lene Hau er vant til at skabe overskrifter verden over for sin evne til at tæmme lyset. I 1999 ledte hun et forskningsteam, der som de første demonstrerede at det er muligt at bremse lyset, som normalt farer af sted med en hastighed på næsten 300.000 km i sekundet, til den medgørlige fart af blot 17 m/s. To år senere var hun sammen med kolleger på Harvard i stand til at bremse lyset helt op, holde på det et kort stykke tid, for så at slippe det løs igen. Nu har de udviddet deres tricksamling ved at fange en lyspuls, og slippe den løs et stykke borte.
… og det er faktisk en ret vigtig erkendelse! Når mennesker udsættes for støj i længere tid eller meget høje lyde, knækker de små hår i ørerne, som giver os evnen til at kunne høre. Hårerne vokser ikke ud igen, så hvis de først er knækket, er der ikke mere at gøre.
Og dog… Det viser sig nemlig, at fugle har en evne til at få hårerne i ørerne til at vokse ud igen, og det arbejder en tysk forsker ansat på Stanford University, Stefan Heller, på at udnytte. Fuglenes knækkede hår gendannes fra stamceller, men denne evne er gået tabt hos mennesket.
Hvis man nu kunne finde ud af, hvordan fuglene forestod denne regenerering af hårene, kunne man måske udnytte denne viden til at få døve mennesker til at høre igen – i øjeblikket arbejdes der på, at få døve mus til at genvinde hørelsen.
Og skulle det kunne lade sig gøre at få døve mus til at høre igen, er man ikke ret langt fra at lave forsøg med døve børn. Det ville da være ret fantastisk, hvis man bare kunne lave et par øredråber med stamceller og hørelse i!
Historien blev bragt på Politiken.dk 18. februar.
Skulle man gå og tumle med spørgsmål som: Hvorfor flipper jordens magnetfelt?, Hvad er universet lavet af? og Hvorfor har vi stadig store spørgsmål? så er der nu hjælp at hente – eller rettere hjælpen er på vej. På Big Questions Wiki arbejdes der på spørgsmålene. Siden er lavet som en wiki, så alle kan være med til at forklare og stille spørgsmål.
Wikien har en række personer tilknyttet, så der står faktisk noget fornuftigt på siden, og det giver jo også håb om udvikling på siden.