Philips har for nylig demonstreret deres nye Lumalive tøj med indbyggede lysdioder, så tøjet kan vise forskellige lysende mønstre, tekst, billeder eller film.
Det virker måske lidt poppet, men det her bliver stort. Om ganske få år kommer vi til at se det overalt – på reklamefolk, informationsmedarbejdere, butiksansatte, vejarbejdere, ambulancefolk, politibetjente – med budskaber om reklame, information, sikkerhed og meget andet.
Hvem ved, mon ikke også fodboldlandsholdets reklametrøjer om få år vil dynamiske reklamefilm i stedet for bare et logo?
I forbindelse med Anders Lund Madsens angreb på Galathea 3 nævnte jeg, at en af mine foretrukne formidlere, som måske kunne have reddet ekspeditionen, er Bo Skaarup, som tidligere har lavet udsendelser på TV. DR er nu begyndt at genudsende Bos program “Tæt på dyrene”, som kommer lørdage klokken 19.05.
Allerede 2007 kan blive året, hvor vi ser de første kliniske forsøg med nanoteknologiske behandlingsformer af kræft. Metoden er baseret på, at man lokalt kan placere nanopartikler af metal i en tumor, hvorefter partiklerne opvarmes, så kræftcellerne dør.
Læs historien her på TechReview.com. Artiklen skriver, at metoden kan “transform cancer therapy”, men om metoden nu også er så revolutionernende, stiller jeg mig lidt tvivlsom over for.
Der gøres i disse år mange forskellige ting for at få flere børn og unge gjort interesseret i teknik og naturvidenskab. På Galathea 3 er tanken, at skoleelever skal præsenteres med virkelighedens forskere som rollemodeller, i mit gamle Fysikshow bruger vi virkemidler som fascination og humor, og i TV-programmet NØRD bruger man ungdommens egen stil og jargon til at gøre naturvidenskaben trendy.
Spirit og Opportunity – navnene på de to Mars rovere, som nu har faret rundt på vores røde naboplanet i tre år, bør efterhånden være kendte af de fleste. Med helt enestående billeder strømmende ned fra verdensrummet uge efter uge leverer projektet et, som Galathea-ekspeditionen efter nogens mening savner: Frontforskning hvis resultater blandt andet måles i flotte og fascinerende billeder fra en verden, vi kun kan drømme om.
De gjorde det i februar og igen i september. Og nu er DSBs blad Ud & Se igen klar med en præsentation af en naturvidenskabelig forsker. I decembernummer kan man læse om Anja C. Andersen, der er forsker i astrofysik på Niels Bohr Instituttet. Anja Andersen er et af de forbilleder, naturvidenskaben har brug for, hvis vi skal give flere unge lyst til en forskerkarriere. Anja har netop modtaget Rosenkjærprisen for sit arbejde med at formidle viden om astronomien til offentligheden.
“Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.“
Som Politikens artikel understreger, er interessen for sikkerheden ved nanoprodukterne absolut ikke faldende, og i dag kan man læse om, at der i Folketinget er ved at danne sig et flertal uden om miljøministeren for skærpede krav for den nye teknologi.
Gæsteindlæg:Mens vi bryster os af vores vindmølleeventyr, og Anders Fogh og Connie Hedegaard har travlt med at overbyde hinanden med løfter om satsninger på energi og mjilø, mangler vi ifølge dette gæsteindlæg i fatal grad evnen til at bringe vores viden fra forskning til faktura. Forfatteren Søren Houmøller skriver om det paradoksale ved at have så mange styrkepositioner, som vi har i Danmark, og så ringe evne til at udnytte dem. Søren er til daglig direktør i EGJ Udvikling A/S, der investerer i nye energi- og miljøteknologier som for eksempel Stirling Danmark og Amminex.
I mandags åbnede en ny dansk hjemmeside med oversættelser af Charles Darwins værker. En gruppe universitetsstuderende har bidraget til at scanne teksterne ind, og med teknisk assistance fra Cambridge University er siden nu offentlig tilgængelig.
Philips har for nylig demonstreret deres nye Lumalive tøj med indbyggede lysdioder, så tøjet kan vise forskellige lysende mønstre, tekst, billeder eller film.
Gæsteindlæg: Mens vi