Det er bestemt ikke let at gætte, hvem der modtager årets Nobelpriser, og ofte er navnene på modtagerne ukendte udenfor en snæver forskerkreds. Men dagens annonceringen af Nobelprisen i fysik bød på et glædeligt gensyn. Den ene vinder er nemlig George F. Smoot, der i starten af 1990erne skrev bogen “Big Bang“, der er en af de mest fængende og inspirerende naturvidenskabsbøger, jeg nogensinde har læst.
Jeg holdt for omkring 10 år siden et foredrag om astronomi, hvor jeg læste op fra første kapitel af Smoots bog. Den indledning beskriver nemlig rigtig godt den nysgerrighed, der driver naturvidenskaben. En nysgerrighed, der som regel grundlægges i barndommen.
Teknologi kan være ganske fantastisk, men teknologien er ikke meget bedre end brugeren, der benytter den. Elektronikfirmaer tænker for eksempel meget over brugervenligheden, når de designer nye apparater. Det går jo ikke, at vaskemaskinen har så mange knapper, at brugeren ikke kan finde ud af at betjene den. Og har man ikke en lille smule forståelse for, hvordan en mikrobølgeovn virker, kan man måske finde på at tørre sin kat i den. Den menneskelige brugers psykologi og tankegang er altså en væsentlig del af teknologien.
Her skal vi nu se på et stykke knap så avanceret teknologi: Et standard dansk lyskryds. Det specifikke lyskryds befinder sig i Århus lige ved det populære spillested Voxhall, der hvor Vester Allé går hen over Århus Å.
Ja okay, overskriften er nok lidt overdrevet, men der er faktisk lidt om det. I februar skrev jeg om, hvordan mange kendte programmeringssprog er udviklede af danskere, men også Windowsprogrammerne Word og Excel har faktisk en perifær duft af Danmark.
I sidste uge kunne man på ing.dk læse om Årets bedste Science-foto. Det er da helt sikkert også et ganske fascinerende billede, men se lige dette billede! En fransk astrofotograf Thierry Legault har taget et billede af den internationale rumstation ISS, kort efter den amerikanske rumfærge Atlantis havde forladt stationen.
I forgårs foretog den danske satellit Ørsted sit kredsløb nummer 40.000 om jorden! Det er da dansk teknologi af allerhøjeste kvalitet. På DMIs hjemmeside kan man læse meget mere om Ørsted. Blandt andet har den lille satellit haft flere forsidehistorier i prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter som Nature og Geophysical Research Letters. Tillykke gamle dreng!
Efter en hektisk august måned for Solsystemet har den Internationale Astronomiske Union (IAU) nu endelig navngivet det objekt, der var med til at skabe problemerne for Plutos status som planet. Objektet, som er større end Pluto, men ligger længere væk fra Solen, har været kaldt Xena efter en amerikansk TV-eventyrserie. Det officielle navn er nu besluttet: “Eris“, som altså er en dværgplanet ligesom Pluto.
Plutos nedgradering har skabt oprør i den astronomiske verden, og det er meget sandsynligt, at debatten om Plutos status vil blive taget op igen i nær fremtid. Meget passende er Eris da også den græske gudinde for strid og disharmoni – godt tænkt IAU!
Se lige denne historie! New Scientist bringer her til aften en historie om dansk nanoforskning fra DTU og Syddansk Universitet (godt gået Odense!). Forskerne har belagt en siliciumskive med opretstående nanorør, og ved at skubbe små gummikugler hen over overfladen har man vist, at materialet er 4 gange glattere end teflon!
Jeg så lige på Today in Science, at det var på netop denne dato i 1949, den danske Nobelprismodtager August Krogh døde. Og så kom jeg i tanke om, at årets Nobelpriser snart vil blive offentliggjort, hvilket traditionelt sker i starten af oktober; om mindre end tre uger.
Når man er en Iransk kvinde, er oddsene for at man på et tidspunkt vil flyve rundt i rummet nok ikke ret store. Men for iransk-fødte Anousheh Ansari (som nu er amerikansk statsborger) bliver drømmen til virkelighed, når hun formentligt i næste uge sendes op som den første private kvindelige rumturist. Læs den spændende historie i dagens NY Times.
Kender du Stephen Hawking? Jo, det gør du nok: Det er ham den handicappede superfysiker, der blandt andet har skrevet den populærvidenskabelige bestseller “A Brief History of Time” (“Hawkings Univers” hed den vist på dansk). Han er måske den mest kendte, nulevende naturvidenskabelige berømthed – en moderne Albert Einstein.