Kampen om Solsystemet udkæmpes i Prag, og det sidste slag er endnu ikke afgjort. Den allerede beskrevne definition af en planet, der ville føre til 12 planeter i Solsystemet, er bestemt ikke populær hos alle. Der er nu kommet forslag om andre definitioner, og det ser du til at blive en spændende afstemning på torsdag!
For et år siden fløj jeg med Lufthansa til Asien, og undervejs nød jeg godt af selskabets tilbud om trådløst internet til passagerne. Nu ser det desværre ud til, at internetudbyderen Boeing vil stoppe servicen! Desværre har der ikke været brugere nok, og teknologien er temmelig dyr i drift. Der er heldigvis andre udbydere på vej ind på markedet, men der er ingen tvivl om, at Boeings beslutning er et stort tilbageskridt for teknologien.
Vædderen er sejlet afsted, og de første forskningserfaringer er indsamlet. Jeg er som bekendt nysgerrig efter at finde ud af, om ekspeditionen kommer til at fungere optimalt rent forskningsmæssigt, eller om rammerne vil begrænse arbejdet.
En asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter er blevet opkaldt efter den danske forsker Henning Haack ved Geologisk Museum i København! Det officelle navn er “Asteroide 7005 Henninghaack”. Læs historien hos Københavns Universitet.
Som vi allerede vidste, ser det ud til, at Pluto forbliver en planet, men der er noget helt andet spændende nyt fra IAU mødet i Prag: Solsystemet får en dobbelt-planet!
…og nu gør DMI noget ved det. Eller rettere, de hjælper med at erstatte gætterier med konkrete data. DMIs nedbørsradar har tidligere kun været opdateret hver anden time, og det har gjort det svært for alle os, der gerne ville vide, om en regnbyge var lige om hjørnet. Netop i dag, hvor den ene byge har afløst den anden, har DMI opgraderet siden, så man i stedet kan følge bygernes bevægelse som et animeret billede, der opdateres hver halve time. Tusind tak, DMI.
Jeg brugte det faktisk selv, da jeg tog hjem fra arbejde. Allerede en time før, jeg var færdig med arbejdet, var jeg inde på siden. Jeg fulgte så udviklingen lige indtil jeg skulle hjem – og det var derfor på ingen måde en overraskelse for mig, at jeg var drivende våd, da jeg nåede hjem!
Som allerede nævnt er der i øjeblikket møde i den Internationale Astronomiske Union. Man skal blandt andet beslutte, om Pluto i fremtiden skal kategoriseres som en planet, men der foregår også meget andet på mødet. Følg med på mødet fra i dag til den 25. august via liveblogging her. Tak til Bad Astronomer for linket.
Om knap 2 uger afgøres det, om Pluto fortsat skal kaldes en planet, men allerede nu tyder det på, at Pluto vil beholde sin titel. Ifølge NPR.org har et international ekspertpanel enstemmigt besluttet sig for at anbefale den Internationale Astronomiske Union at definere en ny kategori af planeter, som Pluto – og lignende objekter – kan høre under.
I dag fejrer PCen 25 års fødselsdag! Det var nemlig den 12. august 1981, IBM lancerede den første Personlige Computer: IBM 5150. Succesen var kolossal, for det første fordi IBM var velkendte og accepterede af de store virksomheder, som begyndte at indføre computerne på arbejdspladserne, og samtidig fordi størrelsen og prisen hurtigt blev overkommelig for private brugere.
Allerede i starten af 1970erne brugte man betegnelsen personlig computer, men det var IBMs model, der fik navnet til at slå igennem. Med tiden blev PC derfor kun brugt om computere, der var kompatible med IBMs specifikationer. IBM laver ikke længere PCere, men deres markante indflydelse på computeralderen lever videre. Tillykke med fødselsdagen!
I går aftes kom Galathea 3 skibet Vædderen så endelig afsted på sin mission. Knap 100 mennesker er med ombord på den første del af turen, der dog afbrydes af et ophold i dok i Norge, hvor skibet skal repareres.
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.