NASA frigiver ny, fantastisk video fra rumfærgeopsendelse.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om rumfart.
NASA frigiver ny, fantastisk video fra rumfærgeopsendelse.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Køn, klog og kvinde. Korea udnævner forbillede for landets unge som første astronaut.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
…kan der jo godt være nogen, der følger efter en!
Så kører den tåbelige “har vi mon været på Månen, det er altså umuligt, og billederne er tydeligvis falske“-diskussion igen! Men denne gang er det Kina, der er under anklage.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Japansk månesonde leverer igen fantastiske billeder. Denne gang kigger den mod en lille, blå planet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
En advarsel om en asteroide, der ville flyve ekstremt tæt på Jorden, er blevet trukket tilbage. Det var en af vores egne!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
To helt nye videoer viser virkelig fantastiske billeder fra Solens og Månens overflade.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Torsdag d. 4. oktober var det 50 år siden russerne sendte den første satellit – Sputnik 1 – i kredsløb om Jorden. Man kan bl.a. læse om jubilæet på denne hjemmeside om NASAs historie. Denne begivenhed er ofte blevet kaldt for startskuddet til Rumalderen, og i samtiden skabte den en enorm interesse omkring menneskets udforskning af rummet. I Hillary Clintons nyligt afholdte tale om naturvidenskab, som er nævnt i et andet indlæg her på bloggen, refererer hun også til Sputnik:
“Fifty years ago, Sputnik marked the dawn of the Space Age and the beginning of a new era filled with new challenges. Fifty years later, there is no single, galvanizing event to steel our resolve and to lift our eyes to the heavens. The challenges we face are more complex and interconnected.“
Men når Sputnik var med til at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskabelig forskning i samtiden skyldtes det langt fra kun fascinationen over, at mennesket nu var i stand til at indtage rummet. Sputnik satellitten blev i høj grad et symbol på den kolde krig og frygten for at russerne skulle komme foran videnskabeligt, teknologisk og i sidste ende militært. Og den samme frygt var en af hovedgrundene til at USA i årene fra slutningen af halvtredserne satsede stort på naturvidenskabelig forskning og ikke mindst uddannelse.
I Danmark skete der en lignende udvikling fra slutningen af halvtredserne – ikke i samme størrelsesorden selvfølgelig – men staten begyndte for første gang for alvor at investere i forskning. Her i landet skyldtes det dog ikke så meget frygten for kommunisterne fra øst, som vi alligevel ikke kunne hamle op med militært, men snarere frygten for international konkurrence, som kom af at de europæiske markeder var ved at åbne op. En klar parallel til globaliseringen i dag.
Så, hvis det er svært at mobilisere den samme begejstring for og opbakning til naturvidenskaben som dengang, skyldes det ikke kun manglen på “a single galvanizing event to steel our resolve and lift our eyes to the heavens”, men i mindst lige så høj grad, at der ikke er det samme militære incitament.
Science fiction bøger og film har beskrevet det i årtier: privat rumfart. Og nu er det lige om hjørnet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Under ferie i USA havde jeg for nylig lejlighed til at besøge National Air and Space Museum, Steven F. Udvar-Hazy Center, som ligger lidt udenfor Washington D.C.. Centeret er en underafdeling af det store Smithsonian National Air and Space Museum, der ligger midt inde i byen. Steven F. Udvar-Hazy centeret er paceret ved den internationale lufthavn, og er bygget til at huse megastore udstillingsgenstande, som man ikke har fundet plads til inde i byen. Hovedattraktionen er rumfærgen Enterprise.