Indlæg om teknologi.
I Phoenix afprøves en “science-fiction-agtig” ny scannermetode, som giver sikkerhedsfolk mulighed for at se under flypassagerers tøj. Amerikanerne frygter for privatlivet, men få stiller spørgsmål ved scannernes helbredsmæssige virkning.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Et nyt project, The Night Wind Project, er kommet op med en helt ny løsning på det kendte problem med opbevaring af vedvarende energi. Normalt går forslagene på opbevaring af vindmøllernes overskudsstrøm på traditionelle løsninger såsom brændselsceller, batterier, svinghjul eller andre konventionelle ting, men det nye projekt har fået en genial idé.
Man vil simpelthen lade europas frysehuse regulere temperaturen efter energipriserne, og derved efter produktionen af vedvarende energi. Er der således en periode med overproduktion på nettet (typisk om natten, hvor energiforbruget er lavt) skal frysehusene simpelthen skrue ned for termostaten og således ophobe et overskud af kulde, som gør, at man kan slukke for køleanlæget om dagen, hvor mange andre kan bruge strømmen. Godt tænkt!
Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne.
Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen?
Til sommer lancerer Apple Inc. deres bud på en mobiltelefon, iPhone, på det amerikanske marked. Efter planen kommer den til Europa senere på året. Et af de spændende aspekter ved telefonen er brugerfladen, som består af en stor trykfølsom skærm, der anvender såkaldt multi-touch teknologi. Mange ser denne teknologi som et bud på den næste generation af brugerflader for computere.
Så er DSB – igen – ved at være klar med trådløst internet i toget. Projektet er blevet meget forsinket (hvilket man nok kan tilgive), men det er ganske enkelt alt for dårlig kommunikation, man bruger i DSB.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Philips har for nylig demonstreret deres nye Lumalive tøj med indbyggede lysdioder, så tøjet kan vise forskellige lysende mønstre, tekst, billeder eller film.
Det virker måske lidt poppet, men det her bliver stort. Om ganske få år kommer vi til at se det overalt – på reklamefolk, informationsmedarbejdere, butiksansatte, vejarbejdere, ambulancefolk, politibetjente – med budskaber om reklame, information, sikkerhed og meget andet.
Hvem ved, mon ikke også fodboldlandsholdets reklametrøjer om få år vil dynamiske reklamefilm i stedet for bare et logo?
Læs historien på DailyTech.com eller se film af produktet på YouTube.com.
En artikel i Politiken indledtes i går med ordene:
“Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.“
Allerede i foråret diskuterede man livligt, om der er en fare ved nanoteknologiske produkter, og det resulterede i juni i en rapport fra Teknologirådet om nanofare.
Som Politikens artikel understreger, er interessen for sikkerheden ved nanoprodukterne absolut ikke faldende, og i dag kan man læse om, at der i Folketinget er ved at danne sig et flertal uden om miljøministeren for skærpede krav for den nye teknologi.
Gæsteindlæg: Mens vi bryster os af vores vindmølleeventyr, og Anders Fogh og Connie Hedegaard har travlt med at overbyde hinanden med løfter om satsninger på energi og mjilø, mangler vi ifølge dette gæsteindlæg i fatal grad evnen til at bringe vores viden fra forskning til faktura. Forfatteren Søren Houmøller skriver om det paradoksale ved at have så mange styrkepositioner, som vi har i Danmark, og så ringe evne til at udnytte dem. Søren er til daglig direktør i EGJ Udvikling A/S, der investerer i nye energi- og miljøteknologier som for eksempel Stirling Danmark og Amminex.
Det er den mørke vintertid, og som bekendt er det også TV-tid – husk bare på hvor trist TV-programmet er om sommeren! Nej, det er her på de mørke aftener, stationerne lancerer deres nye store programsatsninger, mens hele landet venter foran skærmen, samtidig med man varmer sig med stearinlys og æbleskiver.
Og netop i denne anledning kommer her et oplagt projekt til TV-seeren og den tekniske gør-det-selv mand: Boost din fjernbetjening, så rækkevidden bliver endnu større!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Det børsnoterede selskab NanoCover Scandinavia A/S producerer blandt andet produkter, som påstås at kunne forhindre dannelse af belægninger og alger på bunden af sejlskibe. Og det lyder jo fremragende – men ifølge Dansk Sejlunion viser en række praktiske tests, at produktet ikke lever op til løfterne.
Og det vil NanoCover ikke finde sig i. Her tror man så meget på produktet, at man foreslår Dansk Sejlunion, at der gennemføres en ny test. Hvis produkterne ikke lever op til forventningerne, vil NanoCover ekstraordinært donere 1.000.000,- til Dansk Sejlunion!
Tak til Nano Blog for historien.