Hvad synes du om Danmarks nye forskningssite?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om formidling af naturvidenskab.
Hvad synes du om Danmarks nye forskningssite?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Det er ved at være sommertid, og mange har sikkert allerede planlagt ferien. Har man børn, har disse som regel afgørende indflydelse på, hvad sommeren bruges til. Og dit valg er vigtigt, for børnenes oplevelser er med til at forme deres personlighed, og minderne følger dem i årevis frem.
Her har jeg 10 forslag til, hvad du ikke må snyde dine børn for – ikke kun i ferien, men generelt i løbet af deres barndom!
Er der nogen, der gør virkelig gør meget ud af at lave spændende og lærerige oplevelser for børn, er det naturvidenskabsfolk. Science Centre som Experimentarium og Danfoss Universe tilbyder enestående kombinationer af leg og læring, som ofte fastholder børnene i timevis. Og erfaringen viser, at far og mor også tit gribes af aktiviteterne.
Jeg tror på, det er sundt for enhver at have et fornuftigt forhold til naturen, og mange børn er da også interesseret i dyr. Når det er tid til familieudflugten, så overvej derfor, om Sommerland og Tivoli skal erstattes af en zoologisk have. Mine egen klare favorit er Randers Regnskov, der er noget helt unikt. Det, at man bogstaveligt talt går rundt blandt eksotiske dyr som aber, flyvende hunde, leguaner, dværgantiloper og farvestråelende fugle gør besøget til noget helt andet, end når dyrene bare befinder sig bag glas og bur.
I forlængelse af punkt 2 vil jeg foreslå, at man køber et dyr. Børn synes som regel, at dyr er sjove at lege med, og automatisk lærer de også noget om dyrenes udvikling og måde at opføre sig på. Men hvorfor nøjes med en hund eller kat? Hvorfor ikke købe et mere spændende og eksotisk dyr? Mange børn er interesserede i krybdyr, og en slange er langt nemmere at holde end en hund!
For ganske få penge kan man købe et simpelt teleskop, der gør det muligt at se kratere og bjerge på Månens overflade, Saturn kæmpestore ringsystem og Jupiters fire største måner. Få ting er så overvældende som første gang man virkelig fornemmer, at Jorden bare er en lille knold i et langt, langt større univers.
Det er ikke kun planeter, man kan se på himlen. Tag for eksempel et kig på Heavens-Above.com. Her kan du se, hvilke satellitter og bemandende rumfartøjer, der passerer hen over dit hus. Det er dybt fascinerende at se den Internationale Rumstation (ISS) langsomt og majestætisk svæve hen over himlen, mens man tænker på, at den lysende plet, man ser på, er et kæmpestort bemandet bygningsværk langt ude i rummet.
…ISS kan for øvrigt ses over Danmark i disse dage!
Lav små forsøg i dagligdagen. Hvis du leger med dit barn, så prøv en gang i mellem noget andet end boldspil og sandkasse. Prøv at lave nogle små, sjove forsøg, som barnet kan tænke over og fascineres af. Find eksempler på Fysikbasen.dk. Det er slet ikke så svært.
Når video, DVD, laptop, CD, TV, blender, radio, mikrobølgeovn og lignende går i stykker, hvorfor så bare smide det ud? Skil det ad, så man kan se, hvad der er inden i. Moderne elektronik bliver (desværre?) mere og mere “black boxes”, der bare består af printkort og ledninger, men der er dog stadig mange ting, der indeholder interessant mekanik, og i hvert fald bør man altid benytte sig af muligheden for kigge ind bag fabrikscoveret.
Naturfænomener som regnbue, lyn og torden, blå himmel/rød solnedgang og så videre bør ikke være noget mystisk. Alle bør allerede som børn få forklaringer på, hvordan naturen fungerer.
Der findes masser af butikker – specielt webbutikker – der sælger naturvidenskabeligt legetøj. Prøv for eksempel Captoy.dk, Gadgets.dk eller den amerikanske Teachersource.com.
Min generation havde Vitek, mens nutiden børn og unge har DR’s NØRD, VQ og Viden Om programmer. Science TV husker børn ofte i mange år, og som forælder bør holde øje med, hvornår TV programmet byder på lærerige udsendelser. Personligt er jeg ret vild med BBC’s dokumentarprogrammer som “Den Blå Planet” og “Vores Planet”, men jeg følger også med i NASA TV (live på nettet) eller MythBusters, der demonstrerer anvendelsen af den naturvidenskabelige metode til at undersøge udbredte myter.
Hvad husker du fra din barndom? Er der noget, der har haft indflydelse på dit valg af uddannelse, eller bruger du dine egne oplevelser i opdragelsen af dine egne børn?
[Indlægget blev oprindeligt publiceret på Seiersen Science]
Dansk forskning får nu en rigtig stærk portal med nyheder og gode historier fra videnskabens verden.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Tja det kan jo diskuteres om 2009 skal være et astronomi eller et Darwinår, men en ting er sikkert: Det Internationale Astronomiår har helt klart den sejeste reklamefilm. Hvad syntes I? For meget biograffilm eller er det det der skal til for at fange folks opmærksomhed nu om dage?
Slaget om 2009 fortsætter. Nu med ny klima-deltager.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Så har du mulighed for at gense Vitek. Men det kræver, at du afgiver din stemme på programmet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Google Sky er nu ikke længere blot et plugin i Google Earth programmet, men kan nu bruges direkte gennem webbrowseren ligesom man kender det fra Google maps.
Det er et meget fint interface – mange af de flotte PR billeder fra Hubble, Chandra, GALEX og Spitzer rumteleskoperne er inkluderet og man kan blandt andet vælge at se universet i længere bølgelængder end det synlige lys.
WIRED har samlet en flok sjove kemi-videoer på deres blog – kig ind for din ugentlige dosis af ting der brænder, bobler, lyser og skifter farve.
Der linkes også til kentchemistry.com, som har en masse fine forsøg med lidt mere udførlige forklaringer.
Lysforurening er betegnelsen for den overskydende kunstig belysning der oplyser nattehimlen og den omgivende natur. Ud over at være stjerneirriterende for astronomer, der har brug for en fuldstændig mørk atmosfære for deres målinger, virker det menneskeskabte lys også forstyrende for dyr og planter og er selvfølgeligt energifråds af værste skuffe.
Fra den 25. februar til den 8. marts kan du være med til at kortlægge jordens lysforurening.
For tredie år i træk afholdes GLOBE at Night forsøget hvor alle kan være med til at måle lysforureningen i deres lokalområde og sammenligne med tilsvarende målinger for resten af verdenen.
Læs videre Vær med til at måle lysforurening
Jeg begynder at blive irriteret og endda vred, når jeg af og til falder over DRs program Store Nørd, som før i tiden var spændende og lærerig naturvidenskab for børn og unge. Det er det ikke længere.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.