Et billede kan sige mere end tusind ord. Det princip er tanken bag konkurrences Art of Physics som arrangeres af The Canadian Association of Physicists. I konkurrencen kan bl.a. gymnasieelever og klasser indsende egne billeder, som illustrerer et interessant og flot fysisk fænomen. Billederne ledsages af en kort forklarende tekst. Det er der kommet nogle rigtige flotte bidrag ud af, som kan nydes på konkurrencens hjemmeside.
Kategoriarkiv: Formidling
Indlæg om formidling af naturvidenskab.
Der er mere mellem en femtometer og et gigalysår end man tror….
Jeg faldt lige over denne flotte flash-side, som illustrerer størrelsesforhold i naturen ved at zoome fra 1027 til 10-15 meter langs en logaritmisk skala. Undervejs får man forklaret de måleenheder man typisk bruger på den aktuelle skala og møder de objekter der typisk har denne udstrækning. Man hurtig bliver ret ydmyg når man ser hvor langt ned der er til størrelser vi oplever i dagligdagen.
Det er ikke første gang det er blevet lavet. Mange har sikkert set filmen “Powers of Ten” fra 1977 på et eller andet tidspunkt – om ikke andet så måske som Simpsons parodi.
Lynevolution til Walkürenritt
Vor allesammens Bad Astronomer har gravet en interessant video med en simplificeret evolutions-simulation op på sin blog.
Her er den på YouTube, skru ned for lyden med mindre du er vild med Wagner.
Videoen demonstrerer meget fint at man med meget få simple spilleregler hurtigt kan nå frem til en utrolig mangfoldighed som så samtidigt er tilpasset sine omgivelser.
Kreationister prøver tit at få det til at lyde som om at det er et utroligt usandsynligt mirakel at naturen ser ud som den gør i dag, men her kan man se at der faktisk ikke skal så meget til – især hvis man har masser af tid, og det har man jo hvis man ikke er religiøs tumbe som tror at jorden er 6000 år gammel.
Kampen om 2009
2009 er Internationalt Darwinår – 2009 er Internationalt Astronomiår!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Sådan sælges videnskab
Sådan kan man skabe interesse for naturvidenskab; fascination, begejstring og en god histore.
“The biggest questions in science will be answered by the biggest experiment in history“!
Sol er farligt – sol er sundt
Det er let at blive forvirret over forskningsformidlingen. Journalisterne skal tænke over deres ansvar.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Hvordan slides skosåler?
Hvis det første ord der falder der ind, er “Friktion” kan du med det samme stille dig hen i skammekrogen og tænke over et nyt svar.
Imens kan vi andre overveje hvad vi vil svare. Den overvejelse gør vi sammen med min yndlingsformidler, nemlig Richard P. Feynman. For en del år siden holdt han en forelæsning med titlen What Is Science? Her gør Feynman på elegant vis op med en grumsom misforståelse i alt formidling, nemlig at man skulle have forstået et fænomen, bare fordi man har fået at vide, hvad det hedder!
Tak DSB !!!
På trods af meget brok over DSB, har de stadig ét trumfkort, som gør mig rigtig, rigtig glad.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Sidste udkald til at vinde $1 million$
Det var der skægt nok ingen horoskoper der forudsagde: Det er ved at lakke mod enden med James Randi Education Foundations berømte 1 million dollar udfordring.
Den 6. marts 2008 er det ti år siden at James Randi udlovede en million dollars af sin personlige formue til den person der efterviseligt kan udføre noget paranormalt. Ideen var simpel nok: Hvis man kunne gøre noget helt specielt skulle man blot melde sig til og demonstrere sine overnaturlige evner under kontrollerede forhold – med andre ord uden at snyde.
I ti år har denne nette sum penge stået og trukket renter uden at der er nogen der er kommet tæt på at vinde præmien. De paranormale kendisser ved jo godt selv de er plattenslagere og har aldrig turdet melde sig til, og de vildfarne sjæle som virkeligt troede på deres talenter og prøvede, måtte lære at de har snydt sig selv.
På sin 12. årsdag bliver udfordringen så trukket tilbage. Det er rigeligt tid for håbefulde spåmænd og -koner, telepater, healere, vandfindere, telekinetikere og andet godtfolk at gi’ den en skalle og gå hen og vinde pengene, men mon ikke vi får en masse undskyldninger og brok at høre i stedet?
Clarke fylder 90 i dag
Arthus C. Clarke fylder 90 år i dag!
Ved du ikke lige, hvem han er, kan jeg nævne, at han er science fiction forfatter, og han skrev blandt andet bogen Rumrejsen år 2001, der blev filmatiseret i Stanley Kubricks berømte film fra 1968. Både Apollo 13’s kommandomodul Odyssey og rumsonden Mars Odyssey er opkaldt efter bogens originale titel. Man har desuden opkaldt en asteroide (4923 Clarke) og en dinosaur (Serendipaceratops arthurcclarkei) efter Clarke.
Clarke er også kendt for at være den første, der foreslog at placere satellitter i den geostationære bane, der selvfølgelig også kaldes Clarke banen i dag. I en bestemt højde over ækvator vil satellitter nemlig have en omløbstid om Jorden på præcis 24 timer, og dermed vil de i praksis hænge stille på et bestemt punkt over jordoverfladen. Det er i dag det koncept, der bruges til blandt andet kommunikationssatellitter og vejrsatellitter.
Clarke har desuden forsøgt at forudsige udviklingen af menneskehedens teknologi, og det har ført til formuleringen af Clarkes Tre Love.
- “When a distinguished but elderly scientist states that something is possible, he is almost certainly right. When he states that something is impossible, he is very probably wrong.”
- “The only way of discovering the limits of the possible is to venture a little way past them into the impossible.”
- “Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”
Endelig er Clarke manden bag den formentligt korteste science fiction novelle nogensinde. Den gengives her i sin fulde ordlyd:
God said, ‘Cancel Program GENESIS.’ The universe ceased to exist.