Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om formidling af naturvidenskab.
Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
I Tivoli Friheden i Århus er der i denne weekend 28.-29. april tema; Forsøgscenter Friheden. Fysikere, kemikere, ingeniører og robotførere står for at give gæsterne i Tivoli Friheden indsigt i naturvidenskabens finurligheder. Hos fysikerne kan man få lov at bygge sin helt egen elektromoter, hos kemikerne kan man iført kittel og briller lave helt rigtige kemiforsøg og hos ingeniørerne får man lov at teste sine evner inden for brobygning. Endelig er der mulighed for at finde ud af, om mennesker er sejere end robotter eller omvendt.
Forsøgscenter Friheden kører i år for anden gang og forhåbentlig bliver det et tilbagevendende arrangement fremover. Helt sikkert er det at gæsterne i parken nyder de forskellige temadage og så kan vi jo bare glæde os over, at Tivoli Friheden er opmærksom på, at også naturvidenskab har stor underholdningsværdi.
Fredag d. 27. april begyndte Forskningens Døgn her i landet og når man er professionel naturvidenskabsformidler som mig, er man selvfølgelig med til sådan et arrangement. På Hovedbanegården i København samledes fysikformidlere fra hele landet:
Vi fik besøg af Helge Sander, som jo er initiativtager til Forskningens Døgn og TV2 News lavede indtil flere indslag fra Hovedbanegården i løbet af dagen. (Desværre uden helikopter!) Sidst på dagen fik jeg selv æren af at komme ind i studiet på TV2 News og medvirke i en af nyhedsudsendelserne (som blev sendt ~16.50). Derudover var der indslag i Go’morgen Danmark og i en af DRs radioudsendelser.
For os studerende er det selvfølgelig sjovt at komme lidt ud og lave noget, vi ikke er vant til. I Fysikshow Aarhus tager vi mestendels ud til folkeskoler og gymnasier, men vi griber bestemt også enhver chance for at komme ud til resten af befolkningen. Og til det formål er Forskningens Døgn ganske velegnet.
Så var der igen fysikforsøg i Go’ Morgen Danmark! Også denne gang havde de en “undskyldning” for at vise det. Der er stadig ikke tale om et fast indslag, men i dag skyldes æren, at den 27. april er Forskningens Døgn. Forsøgene blev i dag udført af aktive fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
Vædderen er vendt hjem, men hvad fik vi ud af det?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mens DR i disse dage lancerer deres store spareplaner, vælger TV2 fra i aften at genudsende deres program Er du rigtig klog? Som man måske husker, er programmet en udsendelse med naturvidenskabelige forsøg, der er poppet op med TV2s sædvanlige, overdrevne anvendelse af kendte mennesker.
Som udgangspunkt er det en fin platform for at få naturvidenskab ind i primetime TV; men programmet virker nu ikke helt så seriøst, som DRs VQ, der for øvrigt snart kommer igen med helt nye udsendelser.
Om TV2 også planlægger nye udsendelser af Er du rigtig klog?, ved jeg ikke, men mediekrigen om de naturvidenskabelige seere fortsætter åbenbart.
Et australsk forskningsprojekt har fundet ud af, at det er langt sværere at forstå et budskab, hvis man hører og læser ordene samtidig, og derfor får folk meget mindre ud af at lytte til én, der læser sin Powerpoint-præsentation højt, end hvis vedkommende bare talte frit fra leveren.
Det er jo sådan set meget interessant fra et didaktisk synspunkt, men historien bliver desværre fordrejet i medierne, så det virker som om, det er selve Powerpoint-programmet der er den onde. I mediernes overskrifter er det for eksempel blevet til: “Forsker: Powerpoint har været en katastrofe“. Og det er jo en vildledende overskrift! Forskningsprojektet beskriver anvendelsen af programmet, ikke selve programmet. Man kan jo lave lige så dårlige præsentationer, hvis man skriver sine pointer på en gammeldags transparent, som så oplæses for publikum.
Mere interessant er det, at de samme forskere også har konkluderet, at elever lærer bedre, hvis de præsenteres for allerede løste opgaver, end hvis de selv løser opgaverne! Desværre skriver artiklen ikke noget om, hvilken alder forsøgspersonerne havde. Der er som bekendt stor forskel på, hvordan børn, teenagere og voksne indlærer nyt, men mon ikke de australske resultater er meget interessante for de mange naturfagsdidaktikere, der efterhånden dukker op i Danmark?
—
PS. Hvis du vil lave en god Powerpoint-præsentation, skal du ifølge australierne kun vise billeder, grafer og diagrammer, som du så fortæller om. Lad være med at skrive nogen tekst på dine slides! Held og lykke.
På siden www.greatturtlerace.com kan man fra i dag følge 11 havskildpadder på deres rejse fra Costa Rica til Galapagos øerne. Skildpadderne blev tidligere i år udstyret med satellitsendere efter de havde været oppe på stranden for at lægge æg. Nu genbruges den indsamlede videnskabelige data til at formidle om denne yderst truede dyreart på en sjov måde. Der er desuden en hel del ekstra information skildpadder og andet godt at hente på siderne.
En dansk fysiklærer har netop vundet en prestigefyldt europæisk pris, og det sætter gang i diskussionen om, hvordan man belønner skolernes ildsjæle. Skal de overhovedet have mere for at passe deres job?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Debatten om forskningsformidling kører videre. Senest med en kronik i Jyllands Posten, hvori Klaus Kjøller plæderer for, at forskerne som formidlere må levere gode figurer og drama. Har den saglige og grundige fremlægning helt udspillet sin rolle i det offentlige rum?