James Kakalios er en mand, som er meget glad for superhelte. Som så mange af os andre kan han simpelthen ikke få nok at af farverige personer med ekstraordinære evner og underbukserne uden på tøjet.
Men heldigvis for os andre er James Kakalios også professor i fysik ved universitetet i Minnesota. Derfor har valgt at skrive det lille mesterværk “The Physics of Superheroes” (isbn: 0-7156-3549-2). Jeg var så heldig at få bogen i julegave, og den er en sand guldgruppe af viden om superhelte og (især) fysik.
Kun med brug af folkeskolematematik introduceres kapitel for kapitel vigtige koncepter indenfor stort set alle områder af fysikken med farverige eksempler fra superheltenes verden. Med forfatterens hjælp regner vi for eksempel let ud, hvor tung Supermands fødeplanet, Krypton, var. Ja, vi finder faktisk ud af, at den var så tung, at den må have hafte en kerne af stof fra en hvid dværgstjerne – og så er det jo faktisk ikke så mærkeligt, at den sprang i luften!
Bogen indeholder en perlerække af sjove forklaringer på, hvordan superheltene må fungere, hvis de skulle overholde fysikken love (hvem vidste for eksempel, at Lynet nødvendigvis må spise 150 millioner cheeseburgere, før han har energi nok til at bevæge sig ud på en løbetur), men den slår med lige så usvigelig sikkerhed fast, når et superheltetrick ganske enkelt er umuligt.
Som en sidste vigtig ting giver bogen en mænge inspiration til opgavestillere i fysik til en gang i mellem at krydre et opgavesæt med en lille superhelteopgave i ny og næ. Jeg har i hvertfald personligt svært ved at se et opgavesæt i mekanik, som ikke ville blive en kende sjovere ved at inkludere Kakalios beregning over, hvorfor Spidermans kæreste, Gwen Stacy, døde, selvom hun blev grebet af et heltens net lige før hun ramte jorden.
