Kategoriarkiv: Forskning

Indlæg om naturvidenskabelig forskning.

Sort som bare… ja, faktisk som intet andet!

Rekorden som verdens sorteste stof er netop blevet slået! Et lag af carbon nanorør reflekterer kun 0,045 procent af det lys, der rammer det, og det slår den tidligere rekord med flere længder.

Personligt er jeg lidt træt af det, for jeg har lige skrevet et svar på spørgsmålet “hvad er verdens sorteste stof?” til et større populærvidenskabeligt tidsskrift, og så bliver rekorden bare slået 🙁

Forskning går op i funding

Jeg så lige på JP, at danske forskere spilder tiden på at søge om penge. He, det er jo ikke nyt, men det er da rart, at medierne bringer fokus på det.

Jeg vil i den forbindelse lige citere mit eget blogindlæg fra april måned:

Netop ordet arbejdsvilkår tror jeg er afgørende. Jeg har selv, da jeg arbejdede i et forskningsmiljø på Aarhus Universitet oplevet kolleger, der brugte uanede kræfter på at søge penge til ansættelser, og en god ven og kollega har oplevet at gå til insituttets julefrokost en fredag i december uden at ane, om han stadig havde job om mandagen, da financieringen af hans post.doc.-ansættelse ikke var på plads!

Det er vist på tide at universiteterne får professionelle fundraisere, så forskerne ikke selv skal bruge tid på den slags!

Første film af speciel gnaver

For første gang nogensinde er det lykkedes at optage en film af en meget speciel gnaver, den langørede springmus, som lever i ørkenen i Kina og Mongoliet. Det er da fantastisk, at vores planet stadig gemmer på pattedyr, som vi aldrig før har filmet. Jo, Jorden har stadig hemmeligheder!

Du kan læse mere om opdagelsen på BBC News, og så skal du helt sikkert ind og se filmen af det usædvanligt nuttede dyr på YouTube!