Kategoriarkiv: Forskning

Indlæg om naturvidenskabelig forskning.

Den Femte Revolution

Lone Frank kom for tre måneder siden med et opråb til danske naturvidenskabsfolk: Bland jer i samfundsdebatten!

Lone Frank har som videnskabsjournalist selv haft en fremragende platform til at ytre sine holdninger i for eksempel DR og Weekendavisen, men hun skriver skam også gerne bøger. Hendes seneste bog, Den Femte Revolution, beretter fra hjerneforskningens forskningsfront.

Jeg har ikke selv haft mulighed for at læse den, men Rasmus på Ursuppen har en fin anmeldelse her, ligesom han følger op med kommentarer til bogen fra dagspressen her.

Kig forbi!

Hardcore kvantekunst II

I går havde jeg fornøjelsen af at overvære forestillingen: Bevægelse tæt på stilstand: Et møde mellem kunst og videnskab. Arrangementet bestod af et forskerhold fra Aarhus Universitet med Michael Drewsen i spidsen og en musikgruppe, der befandt sig på spillestedet Train. De to grupper var i forbindelse med hinanden via internettet og det hele gik ud på, at forskerne fangede ioner, som musikerne kunne styre fra Train, mens der blev spillet musik til indfangelsen. I det hele taget ret pudsigt, men det fungerede egentlig meget godt. Vi fik billeder af indfangede ioner op på et lærred, hvor publikum så kunne følge med. I starten var der bare en enkelt prik, men til sidst så vi store fine billeder af ionkrystaller.
ionkrystal

Jeg fulgtes med en gruppe, der mestendels bestod af fysikere. Fysikerne var ganske godt tilfredse med arrangementet, men biologen i selskabet syntes, det havde været bedre, hvis ionerne kunne få nogle forskellige farver måske.

Jeg havde godt kunne tænke mig, at der havde været en transmission fra selve laboratoriet, så vi kunne have fået at se, hvordan et forskerhold arbejder. Det havde sikkert været kedeligt at kigge på, men ikke desto mindre havde vi fået indblik i arbejdet som forsker. Jeg havde også gerne set, at der havde været lidt mere fokus på, hvad det egentlig var vi så på lærredet. Måske bare en plakat i indgangen med nogle kolde facts ligesom i festugens beskrivelse i programmet. Musikerne oplyste os om, at det var noget med at fange nogle ioner og noget. Måske ikke vildt oplysende, men der blev heldigvis stillet om til en reporter direkte fra laboratoriet. Kort blev det nævnt, hvad vi ville få at se på lærredet, forskerne blev præsenteret og så blev der stillet om til Train af Michael Drewsen, direkte fra ionfældelab.

Placebo

Ny forskning viser, at ellers virkningsløs salve kan give smertedæmpning hos testpersoner, der udsættes for brændende smerte. Det er den gode gamle placeboeffekt, der er i spil, men det interessante er, at forsøget har påvist, at testpersonernes hjerner rent faktisk udskilte smertelindrende stoffer.

Placeboeffekten er altså ikke rent psykologisk. Hjernen bilder sig ikke bare ind, at det ikke gør ondt. Der er tale om en egentlig biokemisk reaktion.

Mælkevejens centrum beskudt med laser

Mælkevejens center markeret med laserESO astronomen Yuri Beletsky har lavet nogle utroligt flotte fotografier af nattehimlen over Very Large Telescope mens et af de fire store teleskoper var i gang med en observationsserie af mælkevejens centrum.

På billedet ses det spredte lys fra en laserstråle der bruges til at tegne en kunstig stjerne på nattehimlen. Denne “stjerne” skal bruges til af detektere forstyrelserne fra jordens atmosfære så de kan fjernes ved hjælp af adaptiv optik og man dermed får et knivskarpt billede. Kameraerne i teleskopet kigger på en meget lille del af himmelen ad gangen og teleskopet er rettet ud langs med laseren. Så strålens endepunkt peger faktisk nøjagtigt på vores galakses centrum – så ved vi hvor det er.

Der er mere information og et billede mere i ESOs pressemeddelelse.

Achtung, Minen!

Vi venter stadig på et gennembrud i jagten på miner fra danske Aresa, hvis aktiekurs endnu ikke er kommet sig over sidste efterårs nedtur. Nu fortæller New Scientist om en ny metode, der kan bruges til at spore de millioner af dødbringende våben, der ligger nedgravet verden over. Umiddelbart virker fysikken og teknologien bag ikke ret revolutionerende, men hvis man kan anvende kendt viden til at løse et så stort problem, som minerne udgør i fattige U-lande, så er det da bare med at komme igang.

På vej mod billigere protoner til kræftbehandling

Hvis man i dag er så uheldig at få en kræftsygdom, som kræver strålebehandling, vil man typisk blive behandlet med kraftig røntgenstråling. Denne stråling dræber forhåbenligvis kræftsvulsten, men desværre også alt det raske væv rundt omkring det syge område. Røntgenstrålingen skelner nemlig ikke mellem forskelligt slags væv, men afsætter blot energi udefra og ind gennem vævet.

Det har længe været kendt, at det ultimative våben mod kræft ville være behandling med antiprotoner frem for røntgenstråling. Med en stråle af antiprotoner, kan man afsætte energi langt mere nøjagtigt og derved kun ramme kræftknuden og skåne det raske væv. Helge Knudsen, Niels Bassler, Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj har skrevet en fin artikel om dette emne i Aktuel Naturvidenskab.

Af artiklen fremgår det også, at selvom antiprotoner formentlig vil være det ultimative våben mod kræft, så vil selv helt almindelige protoner være langt mere effektive end den nuværende røntgenstråling. Desværre er anlæg til behandling med protoner (for slet ikke at tale om antiprotoner) urealistisk dyre og desuden umådeligt pladskrævende.
Det er en gruppe forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory nu ved at lave om på. I følge Technology Review er forskerne i fuld sving med at udvikle en protonaccelerator som både fylder og koster en femtedel af de kendte typer og vil derfor være et kæmpe skridt mod langt mere effektiv strålebehandling.

Læs videre På vej mod billigere protoner til kræftbehandling