Vædderen er vendt hjem, men hvad fik vi ud af det?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om naturvidenskabelig forskning.
Vædderen er vendt hjem, men hvad fik vi ud af det?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Astronomer har for første gang kunnet eftervise eksistensen af en jordlignende planet uden for vores solsystem.
Planeten er ca 50% større og fem gange mere massiv end jorden. Det er den første gang at en så lille planet er blevet fundet som samtidigt har muligheden for at have flydende vand på overfladen.
Ved hjælp af den super-nøjagtige HARPS spektrograf på ESOs 3.6m teleskop har astronomerne udmålt at planeten Gliese 581 c. har et “år” på kun 13 dage og dermed er meget tæt på stjernen den er i omløb omkring. Stjernen er dog en rød dværgstjerne som er en hel del koldere end vores sol og det er derfor stadigvæk koldt nok på overfladen til at der principielt kan være flydende vand.
Vand er nødvendigt for liv som vi kender det og astronomer håber på efterhånden at finde flere af disse jordlignende planeter eftersom målemetoderne bliver bedre.
edit: Læs mere om exoplaneter i den danske wikipedia
Et australsk forskningsprojekt har fundet ud af, at det er langt sværere at forstå et budskab, hvis man hører og læser ordene samtidig, og derfor får folk meget mindre ud af at lytte til én, der læser sin Powerpoint-præsentation højt, end hvis vedkommende bare talte frit fra leveren.
Det er jo sådan set meget interessant fra et didaktisk synspunkt, men historien bliver desværre fordrejet i medierne, så det virker som om, det er selve Powerpoint-programmet der er den onde. I mediernes overskrifter er det for eksempel blevet til: “Forsker: Powerpoint har været en katastrofe“. Og det er jo en vildledende overskrift! Forskningsprojektet beskriver anvendelsen af programmet, ikke selve programmet. Man kan jo lave lige så dårlige præsentationer, hvis man skriver sine pointer på en gammeldags transparent, som så oplæses for publikum.
Mere interessant er det, at de samme forskere også har konkluderet, at elever lærer bedre, hvis de præsenteres for allerede løste opgaver, end hvis de selv løser opgaverne! Desværre skriver artiklen ikke noget om, hvilken alder forsøgspersonerne havde. Der er som bekendt stor forskel på, hvordan børn, teenagere og voksne indlærer nyt, men mon ikke de australske resultater er meget interessante for de mange naturfagsdidaktikere, der efterhånden dukker op i Danmark?
—
PS. Hvis du vil lave en god Powerpoint-præsentation, skal du ifølge australierne kun vise billeder, grafer og diagrammer, som du så fortæller om. Lad være med at skrive nogen tekst på dine slides! Held og lykke.
Mød Keepon, en lille japansk robot der minder lidt om en gul snemand. Keepon er udviklet af forskere på Japans National Institute of Communications Technology. De to øjne er kameraer, næsen er en mikrofon, og robotten kan reagere på bevægelse og lyde. Formålet med robotten er at studere social interaktion mellem mennesker og robotter, og når Keepon kigger på dig, føler du faktisk, at du har øjenkontakt med den.
På YouTube findes allerede et par film med Keepon – i denne film ses Keepon reagere på bevægelse og lyd, og i denne underholdende film ses Keepon danse til musik.
Tak til Codegirl for historien.
Hvad skal man egentligt tro om alt det med CO2, global opvarmning, drivhuseffekt og klimakatastrofer? Hvad ved vi, og hvad er spekulation?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Der tales meget om nanoprodukter for tiden, men det er ikke alle, der kun er positive over for den nye teknologi. Spørgsmålet er, om visse nanoprodukter kan være skadelige?
I Ingeniøren kan man nu læse, at svenske eksperter advarer mod de typer af nanoprodukter, der indeholder bakteriedræbende sølvpartikler. Dette findes for eksempel i nanosokker, køleskabe og vaskemaskiner. I værste fald frygter eksperterne, at nanoprodukterne kan forøge forekomsten af antibiotikaresistens hos bakterier.
“Det er alvorligt dette her. Derfor er det vigtig, at vi bruger forsigtighedsprincippet og stopper den totalt overdrevne brug af hverdagsprodukter med sølvpartikler,” udtaler overlæge Åsa Melhus fra Uppsala Sygehus.
Gæsteindlæg: Der har været skrevet meget om Galathea 3, især efter at Anders Lund Madsen kritiserede hele ekspeditionen i en skarp kronik, der igangsatte en voldsom debat om hele Galatheas berettigelse. Også her på ScienceBlog har vi skrevet en hel del indlæg om Vædderens verdensomsejling. I dette gæsteindlæg kommenterer de to redaktører på Aktuel Naturvidenskab, Jørgen Dahlgaard og Carsten R. Kjaer, på, hvad vi kan lære af hele debatten set fra en videnskabsjournalists vinkel.
Det er velkendt at flotte billeder er med til at fange interessen for nye forskningsresultater. Men i sjældne tilfælde kan den visuelle præsentation hæve sig over forskningen der ligger bag, og få sit eget liv. Som kunst.
Den europæiske rumsonde Mars Express har gennemlyst polkapperne af Mars og udmålt hvor meget is der gemmer sig under overfladen.
Det viser sig at være forbløffende meget: Isslaget har en tykkelse på op til 3700 meter og er i alt næsten på størrelse af Europa. Det samlede volumen af is vurderes til 1.6 millioner kubikkilometer, hvilket cirka svarer til 2/3 af Grønlandsisen.
I øjeblikket befinder Vædderen sig i nærheden af Galapagosøerne sammen med en hel masse hajer. Sådan en haj er ikke helt tilfreds med, at der bliver forsket i plantesamfund på Galapagos, så en af forskerne blev bidt i armen af den! Så bliver det ikke mere actionpacked at være botaniker! Ved da heller ikke hvad en botaniker laver i vandet, så den haj har vist været i sin gode ret til at bide forskeren, så han lige kan blive sat på plads. Men det er da en sød lille historie om livet som forsker…
Læs historien på Politiken.dk her.