Kategoriarkiv: Forskning

Indlæg om naturvidenskabelig forskning.

Methansøer på Titan?

Rumsonden Cassini-Huygens har sandsynligvis opdaget en gigantisk sø på Saturns Måne Titan.

NASA/JPL/GSFC: Titan Sø sammenlignet med Lake Superior

NASA/ESA sondens radar har allerede tidligere fundet en række meget glatte områder på Titans nordhalvkugle som man mener er søer af methan og ethan.

Nu har man fundet den hidtil største af dem med en overflade på ca 100.000 km², hvilket omtrent svarer til størrelsen af Island. Man er dog ikke er helt færdig med opmålingen af søen endnu, da den var på kanten af et større måleområde – så den kan sagtens være endnu større.

Til sammenligning har Jordens største sø, det Kaspiske Hav, for tiden en overflade på ca 371.000 km². Det Kaspiske Hav skrumper dog kraftigt på grund menneskets rovdrift på vandet fra søens tilløb, i starten af forrige århundrede skønnes søen at have været på omkring 420.000 km².

En usynlighedsfrakke, tak!

Forskningsrådet har netop givet 14 mio. kroner til ‘forskning i strukturerede materialer’ – dvs. forskning i at designe materialer, så de får andre egenskaber end dem, de havde fra naturens hånd – og håber på vigtige gennembrud inden for trådløs kommunikation, optik og bioteknologi.

Et eksempel på et designet materiale er Gore-Tex®, der holder vanddråber ude, men lader din ‘damp’ passere, således at du kan ånde i en Gore-Tex jakke. Dette er vi efterhånden bekendt med, men fremtiden har mange nye spændende produkter til os, som f.eks. ‘Usynlighedsfrakken’.

Teoretisk er det muligt at fremstille et cylinder, der får lyset sendt videre som om, cylinderen slet ikke var der – og dermed fremstår som usynlig. Sæt et par ærmer på, og du har en usynlighedsfrakke. Med forskningsrådets penge skal denne teori nu omsættes til virkelighed, så der er noget at glæde sig til. Læs mere.

Hvad mon modtrækket fra lufthavnenes sikkerhedskontrol bliver?

Snehvide og de syv små nano’er

Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne. 

Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen? 

 Cover Prey

Læs videre Snehvide og de syv små nano’er

Dansk forsker tryller med lyset

Den danske fysiker Lene Hau er vant til at skabe overskrifter verden over for sin evne til at tæmme lyset. I 1999 ledte hun et forskningsteam, der som de første demonstrerede at det er muligt at bremse lyset, som normalt farer af sted med en hastighed på næsten 300.000 km i sekundet, til den medgørlige fart af blot 17 m/s. To år senere var hun sammen med kolleger på Harvard i stand til at bremse lyset helt op, holde på det et kort stykke tid, for så at slippe det løs igen. Nu har de udviddet deres tricksamling ved at fange en lyspuls, og slippe den løs et stykke borte.

Læs videre Dansk forsker tryller med lyset

Døve kyllinger findes ikke…

… og det er faktisk en ret vigtig erkendelse! Når mennesker udsættes for støj i længere tid eller meget høje lyde, knækker de små hår i ørerne, som giver os evnen til at kunne høre. Hårerne vokser ikke ud igen, så hvis de først er knækket, er der ikke mere at gøre.

Og dog… Det viser sig nemlig, at fugle har en evne til at få hårerne i ørerne til at vokse ud igen, og det arbejder en tysk forsker ansat på Stanford University, Stefan Heller, på at udnytte. Fuglenes knækkede hår gendannes fra stamceller, men denne evne er gået tabt hos mennesket.

Hvis man nu kunne finde ud af, hvordan fuglene forestod denne regenerering af hårene, kunne man måske udnytte denne viden til at få døve mennesker til at høre igen – i øjeblikket arbejdes der på, at få døve mus til at genvinde hørelsen.

Og skulle det kunne lade sig gøre at få døve mus til at høre igen, er man ikke ret langt fra at lave forsøg med døve børn. Det ville da være ret fantastisk, hvis man bare kunne lave et par øredråber med stamceller og hørelse i!

Historien blev bragt på Politiken.dk 18. februar.

Fra laboratoriet til cafébordet

Videnskabscaféerne i Danmark er nomineret til EUs fornemme Descartes pris for fremragende forskningskommunikation. Prisen er på 275.000 euro, som bliver uddelt til fem finalister ved lanceringen af EU’s 7. rammeprogram for forskningen den 7. marts i Bruxelles. De nominerede er udvalgt af førende forskere og mediefolk blandt i alt 80 deltagende projekter. Se alle nominerede her.

Videnskabscaféen startede i København 2001, og i 2004 kom der en århusiansk pendant.

Zap din svamp

En helt almindelig køkkensvamp eller karklud indeholder myriader af bakterier og andet skidt, som man desværre ikke lægger mærke til med det blotte øje. Men det er der!

Amerikanske forskere har nu undersøgt, hvordan man bedst muligt steriliserer en svamp, så man nemt, hurtigt og billigt kan forbedre sin køkkenhygiejne markant. Og svaret er en mikrobølgeovn. To minutter i mikrobølgeovnen på fuld kraft vil dræbe 99 procent af alle bakterier, virus, parasitter, sporer og andet godt.

Læs historien hos Reuters.

Update (25. januar 2007): Reuters udsender en advarsel.