Indlæg om naturvidenskabelig forskning.
Det er blevet tid til endnu en opdatering – denne gang om et blogindlæg og en ret ringe videnskabelig artikel:
For nylig lavede Københavns Universitet en aftale med Microsoft om, at den første kvantecomputer skal laves på Københavns Universitet i samarbejde med afdelinger i Europa og Australien. Målet er, at de forskellige afdelinger kommer til at arbejde med forskellige dele af udarbejdelsen af en kvantecomputer til hjemmebrug. Københavns Universitet kommer til at arbejde med det essentielle – nemlig fysikken bag udarbejdelsen af kvantecomputeren.
I forbindelse med Microsoft investering, som var på mere end 100 millioner kroner var der en stor reception. som kommer til at foregå i samarbejde med Niels Bohr Institutet (NBI). Det var tydeligt, at mærke begejstringen fra både Microsoft og KU´s side over, at kvantecomputeren snart bliver tilgængelig for den bredde befolkning. Pengene går til forsøgsudstyr og lokaler.
Sommeren er forbi nu, og det er blevet tid til endnu en HPV-opdatering for lige at runde nogle af de ting, der er dukket op henover de seneste par måneder.
Herudover kan du måske blive lidt klogere på bivirkningsdatabaser og grundlæggende statistik!
Læs videre HPV-update nr. 5
Hvad kalder man alternativ medicin med en dokumenteret effekt?
Dette indlæg har egentlig været længe undervejs, for hvad skulle vinklen være? Der er jo så meget at skrive om. Da endnu et studie for nylig viste, at cancerpatienter ikke har gavn af alternativ behandling – tværtimod var deres risiko for at dø mere end fordoblet, hvis de erstattede konventionel behandling med alternativ behandling – kunne jeg ikke længere lade være. Det er jo ikke første gang. Ja, man har endda vist, at chancerne forringes hos patienter, som starter ud med alternativ behandling for sidenhen at modtage konventionel behandling.
Læs videre Har alternativ behandling en berettigelse?
Dette er et lidt anderledes indlæg i forhold til de andre indlæg der er her på bloggen. Det handler om noget, som jeg brænder virkelig meget for – og det er uddannelse.
Hvis man nu kigger på universitetet. Så kan man undre over, at der på universitetet er tusindvis, der starter hvert eneste år, men der er også tusindvis, der dropper ud. Der kan selvfølgelig være mange grunde til at droppe ud af universitetet. Og de kan sagtens være fornuftige grunde, men der er også masser, der bare giver op på deres drømmestudie. Jo længere man kommer i studiet jo færre fortsætter. Hvis man tager ph.d-studerende og postdocs med i betragtningen bliver det endnu mere tydeligt. Selvom mange ph.d.-studerende nok drømmer om en karrierer indenfor forskningensverdenen, så er det de færreste der ender med at arbejde i forskningensverden som professor eller lektor i sidste ende. Kan grunden til at så mange dropper ud være, at de ikke føler, at de er kloge nok?
Det at være god til matematik, fysik eller biokemi er en færdighed ligesom alt muligt andet, og det er en færdighed, som kan trænes. Hvornår skal man så træne disse færdigheder? Min holdning er, at man skal træne dem hele tiden, så tidligt som muligt og så meget som muligt. Forskning viser, at tidligt i livet, så lærer man hurtigst. Vi har brug for dygtige ingeniører såvel som dygtige håndværkere og dygtige lærere, men det kræver hårdt arbejde at nå dertil, og hvis vi kan finde talenterne så tidligt som muligt, så kan vi også kultivere dem.
Nu er jeg formand i en forening, der beskæftiger sig med at formidle naturvidenskab til unge, og jeg vil argumentere for, at formidleres største ansvar er at inspirere de unge og undervisningen kommer i anden række. Dette tror jeg er vigtigst, da forskning viser, at det meste læring ikke sker på skolebænken, men derimod udenfor skolen. Ikke alle elever har lige stor interesse for alting, men interessen skal helst findes tidligt, så den kan nå at blomstre. Det er en lærers ansvar at sikre, at alle hans elever er godt med i skolen og ikke mister interessen. Det kræver mange års arbejde at blive en god ingeniør eller matematiker, og der er masser af tidspunkter, hvor ens interesse kan falme.
Naturvidenskab på universitet
Alle der læser en naturvidenskabelige uddannelse på universitetet ved, at det er hårdt arbejde. Men det gode ved mange naturvidenskabelige uddannelser er, at alle har chancen for at vælge den uddannelse de har lyst til, da snittet stadig er lavt (med nogle få undtagelser).
Jeg kan se en stor udvikling i dem der går på studiet nu i forhold til da vi startede på studiet. Alle er meget hårdtarbejdende, og der er en generel tro på, at man kan blive bedre, hvis man bare arbejder hårdt nok. Det er en tro som ikke mange unge bliver opvokset med. De er bange for at fejle og tror deres position i verden er fikseret, og dermed gør de ikke noget for at forbedre deres position. Unge i folkeskolen, gymnasiet såvel som på universitetet er så bange for at tage fejl, at de ikke har lyst til at række hånden op i timerne. De ser det at lave en fejl som et stort nederlag i stedet for at se det som en mulighed for at blive bedre.
Det er troen på, at man kan udvikle sig og en kultur der bygger på hårdt arbejde der får de unge til at blive succesfulde.
Afsluttende vil jeg sige til de studerende. Lad være med at brokke dig. Studiet er hårdt. Det er jeg enig i, men fokuser på at lære og læg mærke til dine fejl, så du kan forbedre dem. Kun igennem hårdt fokuseret arbejde kan du blive bedre. Dit fokus bør ikke være på dine karakterer men derimod på at lære noget.
Til forældre og lærere så vil jeg opfordre til, at fortælle dine børn/elever, at kun igennem hårdt arbejde kan man opnå hvad man vil, og man ikke skal være bange for at fejle. Du kan hvad du vil. Det kræver bare hårdt arbejde. At fejle har aldrig skadet nogen, derimod er det kun igennem at have fejlet gentagende gange, at man bliver bedre.
I år er der flere uddannelser med tårnhøjt snit, hvor tusindvis har søgt ind. Dette er uddannelser såsom medicin, statskunstskab og psykologi, som er blandt de mest populære. Rekordmange har fået afslag på disse uddannelse til trods for, at alle ved at adgangskvotienten på disse uddannelser er tårnhøje, og dette ikke kommer til at ændre sig de næste par år.
Denne forskel på de videregående uddannelse tyder på, at valget ikke er strategisk, men derimod vælger folk efter de populære uddannelser. Før jeg vil komme med min analyse af, hvorfor dette kunne være tilfældet, så lad os lige kigge lidt på nogle tal.
Hvis man ser på antallet af ansøgere siden 2005, så er det tydeligt, at antallet har været stigende de sidste par år med undtagelse af 2008, hvor der var et mindre fald. Hvis man går tilbage til 90´erne så lå antallet af ansøgere nogenlunde konstant på 60.000.
Hvis vi også kigger på antallet af beståede studenter, så har antallet de sidste par år været stigende, og går man længere tilbage, så har antallet kun været stigende. Dette kunne tyde på, at denne tendens også vil fortsætte.
Hvis man sammenligner antallet af beståede studenter (den orange linje) med antallet af ansøgere på videregående uddannelser (den blå linje), så er det tydeligt, at afstanden imellem de to linjer vokser, og selv antallet flertallet af de studerende påbegynder to uddannelser, så er dette en interessant tendens. Jeg forudser, at den blå linje vil begynde at falde igen til omkring 80.000 studerende om året over de næste par år.
Det der dog er mest interessant ved optaget de sidste par år er dog fordelingen, at køn på de forskellige uddannelser. Hvis man kigger på naturvidenskab er det specielt interessant at kigge på de forskellige studier indenfor naturvidenskab. De ´hårde´ videnskaber har primært drenge der søger ind, og i de ´bløde´ videnskaber er det primært piger der søger ind.
Konklusion
At der er mandefag og pigefag er ikke en ny ting, dog vil jeg mene at det er problematisk, da fremtidens har brug for dygtige dataloger, fysikere, biokemikere såvel som statistikere. Jeg tror det kan blive et problem, at nogle færdigheder for fremtiden primært kun kan løses af mænd eller kvinder. Jeg mener det er meget problematisk, at det stort set kun er kvinder der bliver sygeplejerske og dyrlæger og stort set kun mænd der bliver dataloger og IT-eksperter.
Jeg vil ikke argumentere for en kønskvoter på landets universiteter, men derimod opfordre til, at alle der skal søge ind på en videregående uddannelse for fremtiden tænker mere strategisk. Man skal ikke blive for påvirket af, hvad samfundet forventer af en. Det betyder, at mænd ikke skal være bange for at påbegynde en videregående uddannelse som dyrlæge eller kvinder ikke skal være nervøs for at starte på datalogi. Desuden er universitetet ikke for alle, så man bør også kigge på andre muligheder end at læse på universitetet.
Man bør selvfølgelig vælge den uddannelse, som man brænder for, men det giver simpelthen ikke mening, at der kan være masser af studier med ledige pladser samtidigt med, at der er flere videregående uddannelser, hvor gennemsnittet ligger over 11.
Lørdag eftermiddag lykkedes det danske forskere fra Aarhus Universitet at mærke en vågehval, der var gået i en fiskers net nær Skagen dagen før. Hvalen kan nu følges live på nettet, hvor man kan se, at den i skrivende stund bevæger sig rundt i Kattegat.
Præcisionen af målingerne varierer, hvilket nok forklarer, hvorfor det ser ud som om, hvalen vandrer hen over Jyllands spids ved Skagen.
Kun én gang tidligere er en vågehval mærket i Danmark, hvilket skete i 2003. Den 5 meter lange hval, som i øvrigt blev fanget i det samme bundgarn og mærket af de samme forskere, tilbagelagde dengang ikke mindre end en 11.500 km over 87 dage, før senderen løb tør for batteri.
Weekendens mærkning kan ses her:
Læs hele historien her.
Copenhell er overstået, og det er blevet tid til endnu en opdatering om HPV-vaccinen. Denne gang dækker jeg tre historier, der af forskellige grunde fortjener at få et par ord med på vejen:
Da jeg løbende skriver om HPV-debatten, har jeg tænkt mig at bruge en ny form for de generelle blogindlæg – nemlig disse relativt korte tekster, hvor jeg skriver om 2-3 relevante artikler eller indlæg. Dette er det første indlæg i rækken og handler om:
Jacob Sherson. Jacob Sherson. Hvor har jeg hørt det navn før? Med et halvt øre og et enkelt øje følger jeg Go´Morgen Danmarks faste program. Jævnlige nyheder, noget om kost der mindsker gasudvikling i tarmen (eller prutter, som de kalder det), et sørgmodigt indslag om unge etnisk-udseende kvinders udfordringer på gaden, og så kommer det. Kvantefysiker og spil siges i samme sætning, og så ved jeg hvem de snakker om.
Læs videre Forsknings-kommunikations-prisen 2017: Gamificering og kvantefysik
