Indlæg om naturvidenskabelig forskning.
Der er netop udvalgt fokusområde for The Longitude Prize, som jeg beskrev her i sidste måned.
Præmien på 93 millioner kroner (dagens valutakurs) vil blive uddelt til dem, der kan løse problemet med antibiotika-resistens!
De præcise detaljer og regler for prisen vil blive defineret i den kommende tid.
Historien kan læses på BBC News.
Torsdag aften sker der noget interessant i Sydamerika som i dagens anledning ikke har noget med fodbold at gøre: Den 19/6 klokken 20 (vores tid) sprænges toppen af bjerget Cerro Armazones i Chile for at gøre plads til at bygge det europæiske kæmpeteleskop E-ELT.
Det europæiske Extremely Large Telescope bliver det første af en ny klasse af optiske teleskoper med en spejldiameter på omtrent 39 meter. Her er video der fortæller lidt om hvad kæmpeaparatet skal bruges til.
Ligesom de eksisterende teleskoper bygges teleskopet højt oppe i en af jordens tørreste ørkener for at få et uforstyrret udblik til universet. Man kan gå på virtuel rundtur i området her. Det ligner vitterligt noget fra en anden planet.
Sprængningen kan ses live her, udsendelsen starter ca. kl 18:30.
Der er også mulighed for at få sidste nyt og stille spørgsmål på Twitter under hashtaggen #EELTblast.
Ja, selvfølgelig kan skibe sejle på havvand, altså ovenpå havvand, men kan de også sejle udelukkende ved hjælp af energi udvundet af havvand? Jeg tvivler, men med-blogger Klaus gjorde mig opmærsom på denne artikel, som angiveligt fortæller, at vi kan lave energi ud af havvand og få et ganske stort skib ud at sejle: http://rt.com/usa/navy-fuel-conversion-ship-197/
Med jævne mellemrum dukker historier op, som baseret på et passende antal misforståelser, kommer frem til en konklusion om at verden i virkeligheden overhovedet ikke har problemer med hverken udledning af drivhusgasser eller med at sikre en stabil energiforsyning. Desværre er loven om energibevarelse, som den som ofte er, en kedelig show-stopper. Sagen er, at problemerne omkring en bæredygtig energiforsyning ofte præsenteres i en stor pærevælling selvom spørgsmålet består af en række forskellige teknologiske problemer.
Ultra kort sagt, har vi (mere eller mindre) disse problemer i forhold til vores nuværende måde at forsyne verden med energi på:
1) Udledning af drivhusgasser.
2) Mangel på energikilder når vi løber tør for fossilt brændstof (eller holder op med at bruge dem).
3) Egnede måder at transportere den energi vi i dag og i fremtiden producerer fra ikke-fossile kilder.
Teknologien i artiklen relaterer sig til punkt 3, nemlig at anvende brint CO2 og overskudsenergi til at producere flydende brændstof som kan anvendes til eksempelvis skibsfart eller anden form for transport hvor direkte forsyning fra elektriske ledninger er upraktisk. Desværre forsvinder alle mellemregninger (herunder behov for energi og frit brint) fra artiklen og tilbage står kun det meget besnærende budskab: havvand -> fremdrift af skib. I virkeligheden drejer teknologien sig formentlig om såkaldt CO2 reduktion, som i øjeblikket er et meget hypet felt inden for elektrokatalyse. Jeg er meget langt fra at være ekspert i elektrokatalyse (som i bund og grund forekommer mig at være en smule magisk), men jeg omgives at en del elektrokemikere til daglig og kan bekræfte at den skam er god nok; det er fuldt ud muligt at omdanne CO2 til flydende brændstof, omend det ikke er specielt let. Faktisk er der derfor emnet er så meget fremme i øjeblikket; en række grupper rundt om i verden konkurrerer i korte træk om at kunne omdanne CO2 til brændstoffer som er så direkte anvendelige som muligt i vores eksisterende infrastruktur, hvilket i praksis vil sige flydende brændstoffer. De fleste katalysatorer vil hovedsageligt danne gasformige produkter og kunsten er derfor at optimere sin katalysator til at undgå dette.
Sagen er blot¸at uanset hvor god en katalysator der bliver fundet, er er ikke tale om en energikilde, men derimod en metode til at omdanne en energiform, typisk elektrisk energi, til en anden. Dette kan være uhyre nyttigt og så afgjort en vigtig teknologi, men at fremføre det som at der skabes energi ud af havvand er at spænde buen en del mere end den kan tåle.
For knap 4 år siden skrev jeg en anbefaling af den helt fantastiske bog “Manden der målte længdegraden“, om en konkurrence udskrevet i 1714. Her kunne opfinderen af en præcis måde at måle længdegrader på skibe vinde op til 20.000 pund.
For at fejre 300 året for prisen er det i Storbritannien besluttet at lave en ny konkurrence med en præmiesum på hele 10 millioner pund (godt 91 mio. danske kroner). Offentligheden kan være med til at afgøre, hvad udfordringen skal gå ud på, og i den forbindelse har man valgt følgende seks emner, som udgør nogen af tidens største videnskabelige udfordringer:
Den næste måneds tid vil en afstemning afgøre, hvilket emne konkurrencen skal omfatte. Når emnet er fundet, vil konkurrencebetingelserne blive formuleret, og kvantiserbare kriterier vil blive defineret.
Du kan følge prisen på Longitudeprize.org eller @longitude_prize.
Hvilken af de seks emner synes du, bør være målet for den nye Longitude Prize?
Her er en film med serie superflotte time-lapse optagelser taget rundt omkring ESO‘s forskellige observatorier.
Se den på fuld skærm og med den højeste opløsning du kan komme afsted med.
ESO Ultra HD Timelapse Compilation
Man kan se ALMA‘s radioteleskoper mens jorden roterer universet hen over dem, lyse nætter omkring La Silla‘s observatoriespækkede bjergtoppe og de fire VLT teleskoper på Paranal (inklusive laser).
Jeg kan især godt lide de sidste minutter hvor man ser nattehimlen og skyerne spejle sig i det gamle Svenske ESO Submillimeter Teleskop.
Virkeligt flotte optagelser, tillykke til folkene bag ESOs Ultra HD Ekspedition som har lavet dem.
En veninde sendt dette billede til mig idag. “Hvad kan det være?”spurgte hun. Jeg tjekkede linket og læste overskiften.
105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.
Først tænkte jeg at hvis hele verden havde set billedet, og endnu ikke vidste hvad det var, hvor skulle jeg så vide det fra? Jeg er uddannet marinebiolog, men alligevel. Jeg er ikke japansk dybhavsfiskeekspert.
Men jeg dykkede ned i det, og opdagede at billedet af de flotte og sortglinsende fisk optrådte flere steder på de sjove og hurtige sider som 9gag, imgur og reddit. Men umiddelbart kunne jeg ikke finde det andre steder.
Lidt dybere research fremskaffede en googleoversættelse der fortalte at de er fanget to kilometer ud for kysten, på ca. 70 meters dybde. Dette kommer dog fra Japan Sea Turtle Association, der så vidt jeg kan se ikke har haft nævneværdig aktivitet siden 2007.
Længden er 10-25 cm og en enkelt blev fanget i live, den er dog svag og jeg tvivler på at de kan holde liv i den. Den kan ses her:
Billedet af de sorte mystiske og ukendte fisk har fået rigtig mange tastatur-ryttere afsted. Alt fra spekulationer om radioaktivitet til jordens kommende undergang bliver kommenteret under billedet. Flere hundrede kommentarer på ganske kort tid.
Jeg kan dog ikke komme op af stolen over dem. Eller jo, lige nøjagtig langt nok til at række ned på hylden efter Claire Nouvian´s THE DEEP, the extraordinary creatures of the abyss. 240 sider med kendte og ukendte fantastiske dyr fra dybet. For i øvrigt en aldeles imponerende bog jeg aldrig bliver færdig med.
Efter en kort bladren, kan de sorte fisk slet ikke imponerer mig mere. Dybhavet er så fuld af fantastiske skabninger, at disse fisk faktisk er de mest genkendelige og kedelige af dem.
Reelt er der nok tale om en slags black dragonfish. De små øjne, den store mund (når der endelig er noget mad i nærheden, så skal den sluges, om det så er på størrelse med dig selv), og føletråden (der muligvis kan udsende lysglimt) tyder på det.
At de er fanget på 70 m er som at fange dem i overfladen. For dybhavsfisk skal vi ned på dybder mellem 500 og 8000 meters dybde før det bliver rigtig interessant.
Vi er virkelig hurtige til at sende awesome nyheder videre i vores netværk, især på de hurtige medier som 9gag, twitter, facebook osv.
Men lige så hurtigt som de er sendt videre, lige så hurtigt er de glemt.
En yderst interessant historie har spredt sig på nettet gennem de seneste år, og nu får den fornyet styrke efter en artikel i går på BBC News:
I løbet af det meste af 1900-tallet har benzin været tilsat blyforbindelser for at øge motorens effektivitet. Anvendelsen ophober bly i vores omgivende miljø, og det er velkendt, at blyforgiftning kan give skader som lavere IQ og anti-social opførsel.
Og fra denne sammenhængskæde er følgende teori opstået: Bly i benzinen fører til mere kriminalitet!
Og statistisk er der faktisk noget, der tyder på, at sammenhængen er reel.
Bly blev udfaset i løbet af 1980’erne, og i 1990’erne blev det efterhånden helt forbudt i de fleste lande. Ser man på mængden af bly i miljøet, kan dette korreleres rigtig tæt til bl.a. voldtægt, overfald, mord og selv teenage-graviditeter! Da bly blev forbudt, faldt mængden af kriminalitet.
Se bare nogle af de bemærkelsesværdige grafer i denne artikel.
Sammenhængen er også tydelig i forskellige stater i USA, og i forskellige lande i resten af verden, hvor blyforbuddet er indført på vidt forskellige tidspunkter. Ændringer i mængden af kriminalitet sker godt 20 år efter en tilsvarende ændring i blyudledning. Her er f.eks. en graf for USA:
Ifølge artiklen fra BBC antyder dataene, at “lead could account for as much as 90% of the changing crime rate during the 20th Century across all of the world“.
Hvis resultaterne her virkelig er valide og ikke bare en tilfældig statistisk sammenhæng, kan man lege med tanken om, hvordan verden ville se ud i dag, hvis blyet aldrig var introduceret. Vi havde måske haft langt mindre kriminalitet, og dermed kunne verden måske have opnået langt større velstand. Dermed måske færre krige. Måske endda endnu større teknologisk udvikling.
Men nu bliver det vist bare spekulation…
Myten om sammenhængen mellem trafikramte rådyr og sommertid.
En netop udgivet rapport har analyseret forholdet mellem trafik og påkørt større vildt (krondyr, rådyr og dådyr). Rapporten er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Schweiss Registret og Aarhus Universitet. Især Schweiss folket ved hvad de taler om, i 2013 havde de 5449 eftersøgninger efter påkørt råvildt. Hertil skal så lægges de dyr der a) er døde på stedet b) ikke bliver indberettet c) folk ikke opdager de er kørt ind i. Så det reelle tal for påkørte dyr må formodes at være væsentligt større.
Schweiss hunde og deres fører er trænet til at søge efter påkørt og anskudt vildt. Et skadet dyr i flugt vil efterlade sig fært, blodspor, hårtotter og lign. og den fært er schwiess hundende fantastisk dygtige til at følge. Selv over store områder, og et godt stykke tid efter at vildtet er forsvundet kan de opsporer det og sørge for dyret bliver slået helt ihjel, i fald det er skadet.
En generel stigning i antallet af påkørte dyr over de sidste 10 år kan ifølge rapporten hverken forklares ved øget trafik, eller øget indrapportering. Til gengæld finder de at der er en tilsvarende stigning i jagtudbytte, hvilket kan tyde på at mængden af dyr simpelthen er steget.
Det sjove ved denne rapport, finder vi når der ledes efter sammenhæng mellem skiftet i sommer- og vinter tid, og påkørte rådyr. Hvert forår og efterår buldrer bla. Dyrenes beskyttelse om at man skal køre særligt forsigtigt i disse dage. Men her kan rapporten altså ikke finde en sammenhæng, hvilket i min hjemegn (Norddjurs) ellers altid har været et samtaleemne ”pas nu på når du kører på arbejde i morgen tidlig, dyrene ved jo ikke at vi har skiftet sommertid”.
Myten hedder at dyrene har indrettet deres færden efter den voldsomme morgen- og aftentrafik, og når vi så forskyder vores trafik en time, så burde der går et par uger før dyrene også har rettet ind, og dette burde kunne aflæses som en stigning i påkørte dyr umiddelbart efter skiftet. Men rapporten finder altså ingen stigning i indrapporterede påkørsler af rådyr efter skiftet. Rapportens forfattere har heller ikke været i stand til at finde tidligere dokumentation for at der skulle være en sammenhæng.
På dette kort kan du selv se hvor stor risiko du har for at køre ind i et rådyr på vej til arbejde. Hvor jeg bor er der rødt på alle veje, så især her burde risikoren lige netop i disse dage være højest. Men samtidig er vi så langt ude på landet, at der altså ikke er en decideret morgen- eller aftentrafik.
I de områder hvor der virkelig er tale om tidsspecifik pendlertrafik, ja der er nok ikke så mange rådyr?
Hvis du har oplevet en sammenhæng mellem vores skift i tid, og påkørte rådyr, så byd ind i kommentarfeltet herunder.
Havde egentligt en naiv forestilling om at mit første blog indlæg skulle dreje sig om en fantastisk god ide, som nogle virkeligt smarte mennesker i en eller anden forkromet tænketank havde udklækket. Eller om en løsning som en græsrodsgruppe havde udviklet, og dermed kunne sprede en masse optimisme og glæde, over alle de ting vi formår at opnå som samfund, når vi sætter os det for. Du ved, man sætter hurtigt høje forventninger op. Men i stedet blev jeg gjort opmærksom på nogle Breaking News.
Københavns Zoo har igen været ude med boltpistolen og har begået løvemord denne gang. Min første indskydelse var at det kan da umuligt være en historie en gang til? Men jo, jeg sidder og kigger på at historien ligeså langsomt kravle op ad trending listen på Facebook. Ligger nu ligger den lige under historien om Gwyneth Paltrow og Chris Martin’s separation. Lige interessante nyheder leger åbenbart bedst.
Men lad os da tage den en gang til så. Københavns Zoo har slået fire løver ihjel. Fire stk. Fire. De havde sikkert alle sammen et navn, fordi vi kun kan relatere til naturen hvis den bliver antropomorfiseret (læs: tillagt menneskelige egenskaber). De gjorde det fordi de vælger at følge retningslinjer udstedt af EAZA (European Association of Zoos and Aquariums) og IUCN’s (International Union of Conservation of Nature) programmer der skal sørge for at holde generne raske og diverse i vores dyr i zoo´s rundt om i verden.
Sidstnævnte er samme organisation som laver rødlisten over truede dyrearter, og dem der kortlægger hvor disse arter findes samt hvor truede de er. Det stoler vi nok på dem til de får lov at styre. De retningslinjer specificerer at aflivningen er set som en sidste udvej, og ifølge EAZA selv “We are ethically obliged to strike an informed balance between the life of an individual and maintaining the long term viability of a managed population.” Altså at det er artens overlevelse der er den vigtige, ikke individets. Som evolution nu engang virker. Ifølge BBC er der på europæisk plan ca. 3000-5000 aflivninger om året. Dog er ikke alle dyr med samme cute factor som giraffer eller løver.
Hvorfor er vi ikke vildt forargede over at der i første omgang overhovedet skal være et program som sikrer arternes overlevelse? Hvorfor er vi ikke forargede over, at disse gener skal holdes sunde og raske, fordi det måske ender med at være de eneste levende eksemplarer der er tilbage, med den hast vi udrydder arterne med? Vi sidder midt i den sjette masseudryddelse af arter på jorden, og går i moralsk stivkrampe over fire løver og en giraf. Hold nu op hvor er det bare tamt og hult at høre på. Nej giv mig hellere nogle vigtige nyheder, som Gwyneth’s og Chris’ break-up. Se det er noget man kan forstå bliver verdensomspændende..
Et slidigt gravben vridrede
i brumringen på tidvis plent,
og lappingen var vaklig, og
det borte grøfgrin grent
Teksten kan ved første øjekast give fin mening. Men det er i virkeligheden det rene vrøvl, taget fra den gamle danske oversættelse af Lewis Carrolls Bag spejlet .
I den akademiske verden er vrøvl, humbug og bevist eller ubevist snyd ikke noget nyt. Men der plejer at være mennesker bag. Ifølge The Guardian skal det nyeste inden for snyd i videnskabens verden findes i et sindrigt computerprogram. Dette program kan klippe nye artikler sammen, ud fra allerede eksisterende artikler.
Disse artikler bliver derfor det rene vrøvl, hvis man rent faktisk læser hvad der står. Hvis man kun skimmer hen over artiklen kan det dog være svært at skelne imellem artikler lavet af rigtig forskere, og så disse vrøvle artikler, især indenfor videnskabsfelter der ligger udenfor ens eget område. Men burde der ikke være en sikkerhed i vores nuværende review-system? Hvorfor er disse artikler ikke opdaget noget før? Jeg tror at vi i dette tillfælde har gjort som mennesker gør tit. Vi følger loven om den nemmeste vej. Hvis det lyder rigtigt, så er det det nok også. Videre. Det er ligemeget. Vi laver bare en ny artikel.
Modtrækket og grunden til at flere end 100 vrøvleartikler er blevet afsløret, er et nyt program, der kan scanne artiklerne og vurdere om der står rigtig forskning bag sætningerne. Kapløbet er altså i gang, og det er nok ikke sidste gang at der er snyd eller computerprogrammer bag videnskabelige artikler. Men skal vi ikke bare acceptere at der er enkelte snydere imellem? Eller skal vi bruge endnu flere ressourcer på at dobbelttjekke hinanden?
Man ved ikke hvor mange Jabberwocky-artikler der stadig ligger derude, men du kan øve dig i at spotte dem her.
