Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om forskningspolitik.
Skal vi have en Galathea 4? Nej, lad os i stedet lære af englænderne.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Fredag d. 27. april begyndte Forskningens Døgn her i landet og når man er professionel naturvidenskabsformidler som mig, er man selvfølgelig med til sådan et arrangement. På Hovedbanegården i København samledes fysikformidlere fra hele landet:
Vi fik besøg af Helge Sander, som jo er initiativtager til Forskningens Døgn og TV2 News lavede indtil flere indslag fra Hovedbanegården i løbet af dagen. (Desværre uden helikopter!) Sidst på dagen fik jeg selv æren af at komme ind i studiet på TV2 News og medvirke i en af nyhedsudsendelserne (som blev sendt ~16.50). Derudover var der indslag i Go’morgen Danmark og i en af DRs radioudsendelser.
For os studerende er det selvfølgelig sjovt at komme lidt ud og lave noget, vi ikke er vant til. I Fysikshow Aarhus tager vi mestendels ud til folkeskoler og gymnasier, men vi griber bestemt også enhver chance for at komme ud til resten af befolkningen. Og til det formål er Forskningens Døgn ganske velegnet.
Vædderen er vendt hjem, men hvad fik vi ud af det?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Overskriften er desværre ikke set ret ofte i de seneste årtier, men det mener Helge Sander nu, at han kan gøre noget ved.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mens debatten forsat kører omkring årsager og konsekvenser af den opvarmning vi i øjeblikket ser på jorden, har andre forskere rettet blikket længere ud i solsystemet.
Her har man som bekendt i mange år udforsket mars i efterhånden meget stor detalje og det har længe været kendt at temperaturen på den røde planet har været stigende. Faktisk 0,65 grader siden Viking-sonden ankom til planeten i 1976.
Mekanismen for denne opvarmning har ikke været forstået før nu, hvor et hold forskere via en model af marsatmosfæren har fundet frem til, at stigningen skyldes, at støvstorme langsomt har ændret farven af planeten. Mars er simpelthen blevet en smule mørkere og derfor optager den en større del af det sollys, den modtager. Forskerne mener i øvrigt også at kunne vise, at dette skaber et positivt feedback, hvor den forøgede temperatur øger mængden af vind, som derved yderligere gør planeten mørkere og derved eskalerer hele processen.
Og hvad betyder alt dette nu for vores egen situation? Den viser i hvertfald, at klimaforandringer kan være ganske alvorlige, netop fordi de kan have denne selvforstærkende effekt, et fænomen som jo også kendes fra istiderne på jorden.
Omvendt lærer vi også, at hele planeter altså sagtens kan skifte temperatur, uden at der har været indblanding fra intelligent liv. Dette sætter med andre ord fokus på et af de emner, som jeg personligt mener ikke bliver belyst nok i den nuværende debat; alle er enige om, at temperaturen stiger, men der er er ikke enighed om, at det entydigt skulle være CO2, som forårsager denne effekt.
Hvad skal man egentligt tro om alt det med CO2, global opvarmning, drivhuseffekt og klimakatastrofer? Hvad ved vi, og hvad er spekulation?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Gæsteindlæg: Der har været skrevet meget om Galathea 3, især efter at Anders Lund Madsen kritiserede hele ekspeditionen i en skarp kronik, der igangsatte en voldsom debat om hele Galatheas berettigelse. Også her på ScienceBlog har vi skrevet en hel del indlæg om Vædderens verdensomsejling. I dette gæsteindlæg kommenterer de to redaktører på Aktuel Naturvidenskab, Jørgen Dahlgaard og Carsten R. Kjaer, på, hvad vi kan lære af hele debatten set fra en videnskabsjournalists vinkel.
Da jeg forleden købte en flybillet via en internet bookingside, blev jeg venligt opfordret til at købe en CO2 kompensation for min rejse. For et beskedent beløb oveni i billetprisen kunne jeg således udligne flyets udledning af CO2 i atmosfæren ved at investere i økologiske projekter.
Så er det Aalborg Universitets tur til at udvide på nanoområdet, og i den forbindelse kan man passende minde om dette ét år gamle gæsteindlæg her på ScienceBlog.dk.
For et år siden skrev jeg om Nyhedsmagasinet Ingeniørens opgørelse af, hvem der er de mest magtfulde mennesker i dansk forskning. Den gang hed top-3: Anders Fogh Rasmussen, Jørgen Mads Clausen, Flemming Besenbacher.
Nu har Ingeniøren gentaget undersøgelsen (denne gang med undertegnede i dommerpanelet), og de samme tre personer finder man på listens top. Dog har Anders Fogh og Besenbacher byttet plads, således at vi nu finder en forsker øverst på listen.
Se hele top-30 her.