Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Indlæg der endnu ikke er kategoriserede, eller som falder uden for andre kategorier.

PFAS, perfluorerede stoffer, pesticider, og politik – en oprydning i debatten.

Der er plads til lidt oprydning i PFAS debatten. Efter mit indlæg om emnet her på scienceblog, håber jeg ikke der er nogen tvivl om hvor jeg står, og jeg vil vove at påstå at der ikke er nogen der forsvarer de særligt problematiske stoffer.

For der er en vigtig pointe som ikke er belyst i den offentlige debat

Det er nødvendigt at differentiere mellem problematiske, og ikke problematiske PFAS, for der et problem med PFAS definitionen. Den rammer for bredt, og inkluderer ikke-problematiske stoffer, ihvertfald ikke-problematiske i forhold til bioakkumulering, og vedrørende miljøforurening, som er det store problem fluorforbindelser kan have.

Hvad er PFAS?

PFAS er definerede ved kemikalier der har mindst en trifluoromethyl gruppe. Det er en ren kemisk definition, og afspejler kun meget begrænset hvad stof det er, eller hvilke egenskaber det har. PFAS har været en praktisk definition, da den fanger en række af stoffer hvis formål er at snige sig uden om restriktioner på perfluorerede stoffer. Med den brede PFAS definition, stopper man dansen mellem regulative myndigheder og kreative producenter, da den favner så bredt at alle tænkelige kemikalier med mange carbon-flour bindinger er inkluderet.

Problemet er at den favner for bredt, og ind i stoffer der godt kan nedbrydes, og ikke bioakkumulerer… og er vigtige. Det bliver problematisk når den rammer medicin, pesticider og biocider. Sådanne stoffer kan vel være en diskussion værd, det er bare ikke den samme diskussion som for perfluorerede fedtsyrer.

Der er nogen der ved hvad de laver

PFAS definitionen er et tveægget sværd, men heldigvis ved myndighederne godt hvad der er skidt og kanel, og deres tiltag reflekterer dette. Og godt det samme, for ellers ville man med et pennestrøg ulovliggøre en del malariamedicin, HIV medicin, antidepressive lægemidler, og kemoterapi.

Dertil er der pesticiderne. Jeg har ikke forholdt mig til om de er problematiske i andre sammenhænge, men kritikken omkring perfluorerede stoffer er ved siden af. Så når politikere siger de vil have alt der indeholder PFAS ulovligt, handler de ud fra en mangelfuld viden (eller bare et ønske om en stærk retorik).

I den offentlige debat er PFAS bare blevet lig med problematikken omkring perfluorerede stoffer, og den generalisering er ikke gyldig.


Disclaimer: Som altid er jeg så vidt jeg ved uden interessekonflikter, og min primære motivation for denne tekst er at der ikke er andre der har skrevet den, og jeg kan ikke bære hvor misinformeret den offentlige debat er på det her emne. Jeg orker ikke debatten, og jeg håber på et PFAS frit twitter feed.

HPV-update nr. 10

Tiden flyver, når man har det sjovt! Det er et par måneder siden, jeg sidst skrev en opdatering om HPV-debatten, og den mellemliggende tid er forsvundet i et forsøg på at passe alle mine forpligtelser. Sådan er det, når ens hobby pludselig bliver endnu et fuldtidsarbejde… Men jeg har samlet lidt sammen og vil her forsøge at samle op på nogle af de sager, der har været:

  • Er HPV-vaccinen (stadig) sikker?
  • Øger HPV-vaccinen risikoen for aborter?
  • Er det bevist, at en ung kvinde døde som følge af HPV-vaccinen?
  • Benytter vaccinemodstandere sig af falske personer?

Læs videre HPV-update nr. 10

Den teknologiske singularitet

DR har en artikel oppe lige nu om kunstig intelligens og hvornår man kan regne med at computerne trækker lige og integreres med mennesket. Den slags forudsigelser har man hørt før og de skal tages med et ton salt, men det er interessant hvem der udtaler sig her – Ray Kurzweil har nemlig brugt en del tid på at beskæftige sig med teknologisk udvikling.

Læs videre Den teknologiske singularitet

Der er mere mellem en femtometer og et gigalysår end man tror….

Jeg faldt lige over denne flotte flash-side, som illustrerer størrelsesforhold i naturen ved at zoome fra 1027 til 10-15 meter langs en logaritmisk skala. Undervejs får man forklaret de måleenheder man typisk bruger på den aktuelle skala og møder de objekter der typisk har denne udstrækning. Man hurtig bliver ret ydmyg når man ser hvor langt ned der er til størrelser vi oplever i dagligdagen.

Det er ikke første gang det er blevet lavet. Mange har sikkert set filmen “Powers of Ten” fra 1977 på et eller andet tidspunkt – om ikke andet så måske som Simpsons parodi.

Sidste udkald til at vinde $1 million$

Det var der skægt nok ingen horoskoper der forudsagde: Det er ved at lakke mod enden med James Randi Education Foundations berømte 1 million dollar udfordring.

Den 6. marts 2008 er det ti år siden at James Randi udlovede en million dollars af sin personlige formue til den person der efterviseligt kan udføre noget paranormalt. Ideen var simpel nok: Hvis man kunne gøre noget helt specielt skulle man blot melde sig til og demonstrere sine overnaturlige evner under kontrollerede forhold – med andre ord uden at snyde.

I ti år har denne nette sum penge stået og trukket renter uden at der er nogen der er kommet tæt på at vinde præmien. De paranormale kendisser ved jo godt selv de er plattenslagere og har aldrig turdet melde sig til, og de vildfarne sjæle som virkeligt troede på deres talenter og prøvede, måtte lære at de har snydt sig selv.

På sin 12. årsdag bliver udfordringen så trukket tilbage. Det er rigeligt tid for håbefulde spåmænd og -koner, telepater, healere, vandfindere, telekinetikere og andet godtfolk at gi’ den en skalle og gå hen og vinde pengene, men mon ikke vi får en masse undskyldninger og brok at høre i stedet?

Teologer i Etisk Råd

Ifølge Nyhedsavisen har Ateistisk Selskab sendt et åbent brev til de ministre og folketingsmedlemmer, som udpeger de 17 medlemmer af Etisk Råd. Ateisterne ønsker teologerne ud af Etisk Råd. Til Nyhedsavisen udtaler næstformanden Jonathan Szprit, “videnskaben skal ikke styres og fordømmes af at statsstyret råd, hvor folkekirken sidder og prædiker kristendom”.

Læs videre Teologer i Etisk Råd

Die Räuber

Her er en nyhed der der må glæde Schiller Instituttet enormt: Den bayerske landsregering er stort set blevet enig med det tyske trafikministerie, industrien og de tyske statsbaner om at finansiere et maglev tog fra Münchens hovedbanegård til byens lufthavn. Det i alt 37 km lange stræk skal stå færdigt i 2014 og forkorte rejsetiden mellem de to trafikknudepunkter med en halv time fra de cirka 40 minutter det tager med s-toget i dag til blot 10 minutter. Den tid man har sparet kan man jo så passende bruge på at stå i køen af et sikkerhedscheck.

Vi har tidligere berettet om magnettog her på bloggen og Klaus har endda kørt i et af de eneste aktive i Shanghai.
Siden jeg kiggede sidst er konstruktionsprisen dog åbenbart gået op – aktuelt snakkes der om 1.85 milliarder euro (13.8 milliarder kroner) og det er måske endda ikke nok. Allerede nu ser det ud til at der mangler flere hundrede millioner euro i budgettet, da en del konstruktionsmateriale og sikkerhedsudsyr er blevet dyrere.

Oppositionen i Bayern kritiserer da også prestigeprojektet for at være en dyr politisk gave til den afgående ministerpræsident Stoiber, og Münchens bystyre foretrækker også klart et meget billigere ekspres s-tog til samme formål .

Nå ja, hvis vi nu alligevel har et magnettog i Shanghai og et i München, så kan vi jo ligesågodt forbinde dem ligesom Schiller gutterne gerne vil have det. Man kan bare håbe på at prisen per kilometer kan sænkes en smule – 435 milliarder euro er jo ikke ligefrem småpenge.