Danmarks Radio er åbenbart stadig fanget i agurketiden. Det er i hvert fald det indtryk man får når man læser denne fantastiske nyhed om brændende saltvand. For at gøre historien kort så berettes der om en fyr der åbenbart kan få saltvand til at brænde ved at proppe det ned i sin vidundermaskine. Temmeligt ukritisk videregives informationer fra amerikanske nyhedsmedier og der linkes til en video på YouTube, åbenbart uden at den ansvarlige journalist fik en fornemmelse af at historien lyder for godt til at være sandt.
Kategoriarkiv: Medier
Indlæg om naturvidenskab i film, TV, bøger, aviser, radio og andre medier.
Hardcore kvantekunst II
I går havde jeg fornøjelsen af at overvære forestillingen: Bevægelse tæt på stilstand: Et møde mellem kunst og videnskab. Arrangementet bestod af et forskerhold fra Aarhus Universitet med Michael Drewsen i spidsen og en musikgruppe, der befandt sig på spillestedet Train. De to grupper var i forbindelse med hinanden via internettet og det hele gik ud på, at forskerne fangede ioner, som musikerne kunne styre fra Train, mens der blev spillet musik til indfangelsen. I det hele taget ret pudsigt, men det fungerede egentlig meget godt. Vi fik billeder af indfangede ioner op på et lærred, hvor publikum så kunne følge med. I starten var der bare en enkelt prik, men til sidst så vi store fine billeder af ionkrystaller.
Jeg fulgtes med en gruppe, der mestendels bestod af fysikere. Fysikerne var ganske godt tilfredse med arrangementet, men biologen i selskabet syntes, det havde været bedre, hvis ionerne kunne få nogle forskellige farver måske.
Jeg havde godt kunne tænke mig, at der havde været en transmission fra selve laboratoriet, så vi kunne have fået at se, hvordan et forskerhold arbejder. Det havde sikkert været kedeligt at kigge på, men ikke desto mindre havde vi fået indblik i arbejdet som forsker. Jeg havde også gerne set, at der havde været lidt mere fokus på, hvad det egentlig var vi så på lærredet. Måske bare en plakat i indgangen med nogle kolde facts ligesom i festugens beskrivelse i programmet. Musikerne oplyste os om, at det var noget med at fange nogle ioner og noget. Måske ikke vildt oplysende, men der blev heldigvis stillet om til en reporter direkte fra laboratoriet. Kort blev det nævnt, hvad vi ville få at se på lærredet, forskerne blev præsenteret og så blev der stillet om til Train af Michael Drewsen, direkte fra ionfældelab.
Danfoss Universe misbruger Wikipedia
Det brugerstyrede internetleksikon Wikipedia blev i sidste uge udsat for et lidt pinligt forsøg på at lave ren reklame for science parken Danfoss Universe.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
3 point til TV2
Så var der igen forsøg i Go’ Morgen Danmark! Denne gang fordi programmet sender fra Århus Festuge, og her benyttede man sig af Natur i Teltet, der er opstillet på Rådhuspladsen. Et af de gode forsøg, der blev vist, var “Det store pendul“, hvor Fysikshowet testede værtens tro på energibevarelse.
Det virker til, at TV2 endelig er ved at indse, at kemi- og fysikforsøg er godt TV. Lige præcis! Nu må de da snart indføre et fast science indslag, som vi kender det fra Steve Spangler og Mats Selen!
Endeavour tilbage på arbejde
Matematik i TV
En “matematikcamp” har set dagens lys, og journalisterne har taget imod den med den mest uopfindsomme tilgang mulig.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Et fantastisk sted at dyrke sex
Nogen mennesker fascinerer bare ved deres fremtræden. Et eksempel på dette er naturvejleder Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet, der i aften optrådte i TV2s regionalprogram.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Velkommen til BlogMagasinet
Et nyt spændende internetmagasin om den danske blogosfære har set dagens lys. På BlogMagasinet behandles weblogs og den danske blogkultur i podcastformat.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Omblogning
Kræftens Bekæmpelse vil også blogge, og det er hidtil ikke gået så godt. Nu ser det dog ud til, at de gør endnu et forsøg. På Blog om Kræft har man slettet alle indlæg og startet forfra! Det ser ud til, at man vil have patienter til at skrive på bloggen, og det kan jo sådan set være meget fornuftigt.
Relanceringen er indtil videre sket i al stilhed – lige bortset fra at de nye indlæg dukker op hos os, der allerede har abonneret på deres RSS feed.
Camp KnowHow er i gang!
De 24 naturvidenskabsstuderende på Camp KnowHow er godt i gang med at teste festivalgængerne på Roskilde for dette og hint. Der er kommet en masse fine billeder ud på bloggen fra dag1, og vidste man ikke bedre skulle man næsten tro, at det slet ikke regnede på Roskilde i år. Formålet med hele Camp KnowHow er at give folk en chance for at forstå, at naturvidenskab også er dem vedkommende selv om de måske ikke læser naturvidenskab til daglig. Det ser ud til at lykkes meget godt efter min mening.