Det er den mørke vintertid, og som bekendt er det også TV-tid – husk bare på hvor trist TV-programmet er om sommeren! Nej, det er her på de mørke aftener, stationerne lancerer deres nye store programsatsninger, mens hele landet venter foran skærmen, samtidig med man varmer sig med stearinlys og æbleskiver.
Og netop i denne anledning kommer her et oplagt projekt til TV-seeren og den tekniske gør-det-selv mand: Boost din fjernbetjening, så rækkevidden bliver endnu større!
Er man interesseret i teknik og naturvidenskab, er det over 160 år gamle amerikanske tidsskrift Scientific American et rigtig godt blad at læse. Nu har gode gamle SciAm lanceret en naturvidenskabelig podcast med ugentlige nyheder og kommentarer. Man kan blandt andet få en daglig “60 Second Science” kommentar om et aktuelt emne. Der er selvfølgelig RSS feed på podcasten, og servicen er helt gratis.
Jeg fik lige en fantastisk video tilsendt. Den viser en række forsøg med vand og luftbobler ude i rummet. Forsøgene er foretaget på Den Internationale Rumstation, og eftersom vandet er i vægtløs tilstand, danner det blot en sfærisk kugle. Bobler i vandet ved ikke, hvad der er op eller ned, og det kan man lave nogle spændende ting med. Blandt andet viser astronauterne, hvad der sker, når en brusetablet puttes ind i vanddråben.
Meteorsværmen Leoniderne blev ikke den helt store succes i år, men et amerikansk videokamera har dog filmet himlen hele natten, og så bliver det hele alligevel ret imponerende. Specielt ser man lidt i 3 om natten et kæmpemeteor, der eksploderer voldsomt. Resterne fra eksplosionen kan følges med det lysfølsomme kamera i næsten en time.
FOXNews.com bringer i dag en artikel om Danmarks forhold til alternative energikilder. Artiklen beskriver Danmark som værende hjemsted for “the world’s happiest people” ifølge en engelsk undersøgelse, og så skulle vi værende førende på området for alternativ energi.
Livet er for kort til de gamle julekalendere, hvor man åbnede en låge bare for at finde et billede af en stjerne eller et juletræ. På DMIs hjemmeside kan man finde et alternativ, nemlig et dagligt vejrspørgsmål i december måned. Der er selvfølgelig præmier til dagens hurtigste besvarelse.
Det er yderst interessant at følge den aktuelle sag om ventelister indenfor kræftbehandling, specielt fordi jeg ser sagen fra begge sider som ansat på en kræftafdeling. Jeg fik dette indlæg fra Lisbeth Knudsens nye medieblog tilsendt i dag, og jeg giver hende helt ret. Knudsen skriver blandt andet:
“Medierne burde for længst have afdækket kommunikationsbristen mellem sygehusene og Sundhedsstyrelsen, når det gælder hvem der havde ansvaret for at finde alternative behandlingsmuligheder for patienterne. Medierne burde for længst have afsløret, at en politisk behandlingsgaranti ikke er en juridisk behandlingsgaranti. Vi burde have afsløret, at ingen havde kontrol med en præcis opfølgning på den stærkt profilerede kræftplan, og at en bebudet undersøgelse var blevet udskudt. Medierne burde have afsløret, at der ikke for alvor er sat gang i at øge antallet af uddannede medarbejdere til at betjene strålekanonerne – det der gang på gang har været påvist som flaskehalsen i processen.
…
Når det er på plads kan vi tage fat på at kulegrave, hvem der burde have gjort hvad siden 2001. Medierne har i hvert fald ikke levet op til sit kritiske ansvar for at efterse politikernes løfter.“
…på næste udvikling i sagen om ventelister til kræftbehandling, vil jeg lige bidrage med lidt positivt om det danske sundhedssystem. Jo, selvfølgelig skal ventelisterne være så korte som muligt, og selvfølgelig skal patienter oplyses om mulige tilbud i udlandet. Og selvfølelig er der altid meget, der kan forbedres i et system, der er så kolossalt belastet, som strålebehandlingsafdelingerne er for tiden.
En gang imellem skal man nu også se på nogen af de positive historier, og det vil jeg da lige bidrage med her.
Som frygtet blev meteorsværmen Leoniderne ikke den store oplevelse, men forhåbentligt betød det tidlige tidspunkt, at kun meget få stod ud af sengen forgæves. Som Tycho Brahe Planetariet dog meget fornuftigt pointerer i dagens Politiken, vil der stadig være mulighed for at se stjerneskud de næste par dage. Så hvis man alligevel møder tidligt på arbejde, kan man jo lige kaste et blik opad.
Ritzau udsendte i dag en meddelelse om, at man søndag morgen vil kunne se over 100 stjerneskud i timen. Det er meteorsværmen Leoniderne, der rammer Jorden, og den slags beskeder om kommende stjerneskud ser man ind imellem i medierne.
Hvad man dog ofte glemmer er, at der ikke findes nogen præcis forudsigelse af, hvor mange stjerneskud, man kan se med det blotte øje, og derfor bliver mange ofte skuffede. Man skal desuden sørge for at se sværmen på sit højdepunkt, som typisk ligger efter midnat, og endelig skal man kigge i den rigtige retning, da sværmene kommer i helt bestemte områder på himlen. Det er altså ikke nok at gå ud og kigge op lige før man går i seng.
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.