Kategoriarkiv: Medier

Indlæg om naturvidenskab i film, TV, bøger, aviser, radio og andre medier.

Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

En veninde sendt dette billede til mig idag. “Hvad kan det være?”spurgte hun. Jeg tjekkede linket og læste overskiften.

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

Først tænkte jeg at hvis hele verden havde set billedet, og endnu ikke vidste hvad det var, hvor skulle jeg så vide det fra? Jeg er uddannet marinebiolog, men alligevel. Jeg er ikke japansk dybhavsfiskeekspert.

Men jeg dykkede ned i det, og opdagede at billedet af de flotte og sortglinsende fisk optrådte flere steder på de sjove og hurtige sider som 9gag, imgur og reddit. Men umiddelbart kunne jeg ikke finde det andre steder.

Lidt dybere research fremskaffede en googleoversættelse der fortalte at de er fanget to kilometer ud for kysten, på ca. 70 meters dybde. Dette kommer dog fra Japan Sea Turtle Association, der så vidt jeg kan se ikke har haft nævneværdig aktivitet siden 2007.

Længden er 10-25 cm og en enkelt blev fanget i live, den er dog svag og jeg tvivler på at de kan holde liv i den. Den kan ses her:

Billedet af de sorte mystiske og ukendte fisk har fået rigtig mange tastatur-ryttere afsted.  Alt fra spekulationer om radioaktivitet til jordens kommende undergang bliver kommenteret under billedet. Flere hundrede kommentarer på ganske kort tid.

Jeg kan dog ikke komme op af stolen over dem. Eller jo, lige nøjagtig langt nok til at række ned på hylden efter Claire Nouvian´s  THE DEEP, the extraordinary creatures of the abyss. 240 sider med kendte og ukendte fantastiske dyr fra dybet. For i øvrigt en aldeles imponerende bog jeg aldrig bliver færdig med.

Efter en kort bladren, kan de sorte fisk slet ikke imponerer mig mere. Dybhavet er så fuld af fantastiske skabninger, at disse fisk faktisk er de mest genkendelige og kedelige af dem.

Reelt er der nok tale om en slags black dragonfish. De små øjne, den store mund (når der endelig er noget mad i nærheden, så skal den sluges, om det så er på størrelse med dig selv), og føletråden (der muligvis kan udsende lysglimt) tyder på det.

At de er fanget på 70 m er som at fange dem i overfladen. For dybhavsfisk skal vi ned på dybder mellem 500 og 8000 meters dybde før det bliver rigtig interessant.

Vi er virkelig hurtige til at sende awesome nyheder videre i vores netværk, især på de hurtige medier som 9gag, twitter, facebook osv.

Men lige så hurtigt som de er sendt videre, lige så hurtigt er de glemt.

 

Datalogi og it, Medier, Nyheder, Teknologi

Følg Ocean Shields jagt på MH370

Som beskrevet for et par uger siden har man via AIS kunnet følge nogle ganske få skibe live i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, men nu har hjemmesiden MarineTraffic.com åbnet op for alle redningsskibenes signaler.

Verdens øjne er især rettet mod det australske skib Ocean Shield, der indtil nu har lyttet efter de sorte bokse med en Towed Pinger Locator, og senere vil gå igang med at bruge en drone til at undersøger havbunden. Som man kan se på hjemmesiden, zig-zagger skibet i dette øjeblik(*) i søgeområdet med en fart på kun 1,5 – 2 knob, formentlig fordi den stadig lytter efter lydsignaler.

Som en særlig service til læserne på Scienceblog, lægger vi hermed et livekort ud, hvor Ocean Shield og de øvrige skibe kan følges:

LINK TIL LIVEKORT

 

(*) Jeg kan se, at “i dette øjeblik” er signalet fra Ocean Shield faktisk 5 timer gammelt. Helt live er det altså ikke.

Biologi, Forskning, Medier, Nyheder, Teknologi

Hvornår går hjorten over vejen?

Myten om sammenhængen mellem trafikramte rådyr og sommertid.

En netop udgivet rapport har analyseret forholdet mellem trafik og påkørt større vildt (krondyr, rådyr og dådyr). Rapporten er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Schweiss Registret og Aarhus Universitet. Især Schweiss folket ved hvad de taler om, i 2013 havde de 5449 eftersøgninger efter påkørt råvildt. Hertil skal så lægges de dyr der a) er døde på stedet b) ikke bliver indberettet c) folk ikke opdager de er kørt ind i. Så det reelle tal for påkørte dyr må formodes at være væsentligt større.

Schweiss hunde og deres fører er trænet til at søge efter påkørt og anskudt vildt. Et skadet dyr i flugt vil efterlade sig fært, blodspor, hårtotter og lign. og den fært er schwiess hundende fantastisk dygtige til at følge. Selv over store områder, og et godt stykke tid efter at vildtet er forsvundet kan de opsporer det og sørge for dyret bliver slået helt ihjel, i fald det er skadet.

En generel stigning i antallet af påkørte dyr over de sidste 10 år kan ifølge rapporten hverken forklares ved øget trafik, eller øget indrapportering. Til gengæld finder de at der er en tilsvarende stigning i jagtudbytte, hvilket kan tyde på at mængden af dyr simpelthen er steget.

Det sjove ved denne rapport, finder vi når der ledes efter sammenhæng mellem skiftet i sommer- og vinter tid, og påkørte rådyr. Hvert forår og efterår buldrer bla. Dyrenes beskyttelse om at man skal køre særligt forsigtigt i disse dage. Men her kan rapporten altså ikke finde en sammenhæng, hvilket i min hjemegn (Norddjurs) ellers altid har været et samtaleemne ”pas nu på når du kører på arbejde i morgen tidlig, dyrene ved jo ikke at vi har skiftet sommertid”.

Myten hedder at dyrene har indrettet deres færden efter den voldsomme morgen- og aftentrafik, og når vi så forskyder vores trafik en time, så burde der går et par uger før dyrene også har rettet ind, og dette burde kunne aflæses som en stigning i påkørte dyr umiddelbart efter skiftet. Men rapporten finder altså ingen stigning i indrapporterede påkørsler af rådyr efter skiftet. Rapportens forfattere har heller ikke været i stand til at finde tidligere dokumentation for at der skulle være en sammenhæng.

På dette kort kan du selv se hvor stor risiko du har for at køre ind i et rådyr på vej til arbejde. Hvor jeg bor er der rødt på alle veje, så især her burde risikoren lige netop i disse dage være højest. Men samtidig er vi så langt ude på landet, at der altså ikke er en decideret morgen- eller aftentrafik.

I de områder hvor der virkelig er tale om tidsspecifik pendlertrafik, ja der er nok ikke så mange rådyr?

Hvis du har oplevet en sammenhæng mellem vores skift i tid, og påkørte rådyr, så byd ind i kommentarfeltet herunder.

Anmeldelse, Arrangementer, Biologi, Formidling, Medier, Nyheder, Skoler og uddannelse

Naturhistorisk Museum: Ny hjemmeside, nyt indhold?

Så er der ny hjemmeside på adressen http://www.naturhistoriskmuseum.dk/.

Jeg har selv haft min gang både foran og bagved scenen på museet i mange år. Faktisk siden jeg i 9. klasse var i erhvervspraktik på museet. Meget er sket siden dengang, og meget har fået lov at være det samme. En ny hjemmeside er et skridt på vejen mod en opdateret udgave.

Museet kom for nyligt i vælten både nationalt og internationalt pga. den berømte dissektion af Marius (og nej, der var ikke tale om en obduktion, vi VED godt hvad dyret døde af…).

Da vinterferien efterfølgende dukkede op gjorde Naturhistorisk Museum (både i Århus og Statens i København) blot hvad de altid har gjort. Nemlig at holde offentlige dissektion af døde dyr. Jeg har selv haft fornøjelsen af at skære og klippe både hajer og blæksprutter op på museet, foran en fyldt sal af glade og interesserede børn og voksne. Og ja, det lugter, og ja det er grænseoverskridende. Men når man høre børnenes ligefremhed og nysgerrighed så….

Hov, det var slet ikke det indlægget skulle handle om. Tilbage til hjemmesiden.

Hjemmesiden har fået et gevaldigt løft. Siden er blevet opdateret og rummer nemt tilgængelige oplysninger, både mht. til det praktiske (det er utroligt hvor mange hjemmesider hvor f.eks et telefonnummer eller adressen er gemt godt af vejen). Siden er nem at navigere rundt på, og virker lige godt på mobile platforme som på almindelig webbrowser.

Der er ikke tale om noget nyt indhold, der er ikke mange nye features, og webbutikken er stadig brugbar men ikke særlig sexet. Jeg kan heller ikke finde oplysninger om kantinen, men det kan man heldigvis ringe og snakke med de venlige og erfarne mennesker i receptionen om. Telefonnummeret står på forsiden.

Der er stadig enkelte småting, noget tekst står mærkeligt, og enkelte genveje er blevet til blindgyder. Jeg mangler også lidt mere dybde om selve udstillingerne, og gerne endnu flere billeder. Jeg bruger selv billeder til at danne mig et indtryk og lidt ejerfornemmelse inden et besøg, og der er nok af flotte motiver både på museet og på deres afdeling på Mols. Brug det.

Linket til deres Instagram viser et blot et enkelt billede fra 2012. Hvis den ikke er opdateret, så lad være med at linke til den!

Til gengæld bruges deres Facebookprofil som et supplement til hjemmesiden, med backstagebilleder, link til interessante artikler, og “husk nu weekendens krybdyrstur på mols”-indlæg. Bliv ved med det.

Lad os håbe at de holder opdateringerne ved lige, får udviklet nye features og får rettet de små ting til. Så burde museet kunne aflæse hyppigere og længervarende besøg i deres hjemmesidestastik.

Ny hjemmeside, gammelt indhold.

Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder

Løvemord og andre vigtige nyheder

2 kommentarer

Havde egentligt en naiv forestilling om at mit første blog indlæg skulle dreje sig om en fantastisk god ide, som nogle virkeligt smarte mennesker i en eller anden forkromet tænketank havde udklækket. Eller om en løsning som en græsrodsgruppe havde udviklet, og dermed kunne sprede en masse optimisme og glæde, over alle de ting vi formår at opnå som samfund, når vi sætter os det for. Du ved, man sætter hurtigt høje forventninger op. Men i stedet blev jeg gjort opmærksom på nogle Breaking News.

Københavns Zoo har igen været ude med boltpistolen og har begået løvemord denne gang. Min første indskydelse var at det kan da umuligt være en historie en gang til? Men jo, jeg sidder og kigger på at historien ligeså langsomt kravle op ad trending listen på Facebook. Ligger nu ligger den lige under historien om Gwyneth Paltrow og Chris Martin’s separation. Lige interessante nyheder leger åbenbart bedst.

Men lad os da tage den en gang til så. Københavns Zoo har slået fire løver ihjel. Fire stk. Fire. De havde sikkert alle sammen et navn, fordi vi kun kan relatere til naturen hvis den bliver antropomorfiseret (læs: tillagt menneskelige egenskaber). De gjorde det fordi de vælger at følge retningslinjer udstedt af EAZA (European Association of Zoos and Aquariums) og IUCN’s (International Union of Conservation of Nature) programmer der skal sørge for at holde generne raske og diverse i vores dyr i zoo´s rundt om i verden.

Sidstnævnte er samme organisation som laver rødlisten over truede dyrearter, og dem der kortlægger hvor disse arter findes samt hvor truede de er. Det stoler vi nok på dem til de får lov at styre. De retningslinjer specificerer at aflivningen er set som en sidste udvej, og ifølge EAZA selv “We are ethically obliged to strike an informed balance between the life of an individual and maintaining the long term viability of a managed population.” Altså at det er artens overlevelse der er den vigtige, ikke individets. Som evolution nu engang virker. Ifølge BBC er der på europæisk plan ca. 3000-5000 aflivninger om året. Dog er ikke alle dyr med samme cute factor som giraffer eller løver.

Hvorfor er vi ikke vildt forargede over at der  i første omgang overhovedet skal være et program som sikrer arternes overlevelse? Hvorfor er vi ikke forargede over, at disse gener skal holdes sunde og raske, fordi det måske ender med at være de eneste levende eksemplarer der er tilbage, med den hast vi udrydder arterne med? Vi sidder midt i den sjette masseudryddelse af arter på jorden, og går i moralsk stivkrampe over fire løver og en giraf. Hold nu op hvor er det bare tamt og hult at høre på. Nej giv mig hellere nogle vigtige nyheder, som Gwyneth’s og Chris’ break-up. Se det er noget man kan forstå bliver verdensomspændende..

Formidling, Medier, Nyheder, Rumfart, Skoler og uddannelse

Nedtælling sat i gang – snart har vi en dansker i rummet

På en ny hjemmeside tæller et ur ned minut for minut. I skrivende stund er der 569 dage, 2 timer og 56 minutter tilbage. “Tid til launch” står der over uret.

Den nye side ESA-astronaut.dk er den officielle hjemmeside for den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation ISS i oktober 2015.

Det er meningen, at siden skal samle informationer om Andreas’ mission, men lige nu er det mest en rodebutik med alle mulige nyheder og arrangementer som smager lidt af rumforskning, men som sådan ikke har noget med Andreas Mogensen at gøre.

På sigt er det dog meningen, at man vil kunne finde en masse formidlings- og undervisningsaktiviteter, og det er jo et eller andet sted vores største udbytte med missionen.

Andreas virker til at være superdygtig og skal nok gøre et fantastisk stykke arbejde, men at Danmark har en astronaut, gør os ikke til en stor rumfartsnation.

En dansk astronaut er til gengæld en mulighed for at give naturfagsundervisningen et kæmpe boost, for mediedækningen må forventes at være intens, og det kan landets lærere bygge på; især hvis de får undervisningsmateriale af høj kvalitet stillet til rådighed.

Lige nu har siden dog ikke meget at byde på, bortset fra en konkurrence om at navngive missionen. ESA har gjort det før, f.eks. da svenske Christer Fuglesang var i rummet. Men helt ærligt virker det en anelse komisk, for ESAs missions-navne er bare paranteser i rumfartshistorien og på ingen måde at sammenligne med f.eks. Apollo-missionerne, som Jyllands-Posten antyder.

Jeg vil gerne holde øje med, hvad siden kommer til at byde på i fremtiden, men desværre har man valgt at lave siden uden nyhedsfeed(!).

I stedet vil jeg anbefale, at man følger Andreas’ eget, og ganske udmærkede, twitter-feed.

Fysik, Medier, Nyheder, Rumfart

Afsløring: Denne film vinder IKKE en Oscar for bedste film i aften

3 kommentarer

I aften afvikles den 86. Oscar-uddeling i Los Angeles, og er du en af dem, der skal sidde vågen hele natten for at følge med på TV, skal du ikke læse videre, for nu bringer jeg en afsløring: Af de ni film, der er nomineret til Bedste Film, kan vi på forhånd afskrive én af dem som vinder.

 

 

Læser du stadig med?

 

 

Er du klar…?

 

 

Gravity!

Gravity vinder ikke en Oscar som Bedste Film i aften.

Hvorfor ikke? Fordi science fiction-film aldrig vinder den pris. Flere har været nomineret, men science fiction vinder bare ikke den pris. Ikke Star Wars, ikke E.T., ikke A Clockwork Orange, Inception, District 9 eller Avatar. Og heller ikke Gravity.

Og det er synd, for Gravity er en helt fantastisk film. Den er uhyre flot, den er gribende, og den viser den hidtil bedste udnyttelse af det populære 3D-format.

Det vil klæde Hollywood endelig at anerkende genren, og savner man en kunstnerisk begrundelse, kan man uden problemer finde den i de særlige filmiske virkemidler: Kun to skuespillere, masser af store panoramabilleder, ganske få men lange klip (åbningsscenen er én ubrudt 17 minutters sekvens), og så selvfølgelig lydene.

Eller mangel på samme.

For i det lufttomme rum er der jo netop ingen lyde, og som tilskuer føler man virkelig hovedpersonens angst dybt i egen krop, når man kun hører hendes paniske åndedræt, mens dræbende rumskrot farer forbi som fuldstændig lydløse projektiler, der knuser alt på deres vej.

Faktisk er filmen i mine øjne en fuldstændig klar vinder som Bedste Film.

Hvis ikke det var fordi, det netop er… science fiction.

Formidling, Forskning, Forskningspolitik, Medier, Nyheder

Videnskaben er det rene vrøvl

Et slidigt gravben vridrede

i brumringen på tidvis plent,

og lappingen var vaklig, og

det borte grøfgrin grent

Teksten kan ved første øjekast give fin mening. Men det er i virkeligheden det rene vrøvl, taget fra den gamle danske oversættelse af Lewis Carrolls  Bag spejlet .

I den akademiske verden er  vrøvl, humbug og bevist eller ubevist snyd ikke noget nyt. Men der plejer at være mennesker bag. Ifølge  The Guardian skal det nyeste inden for snyd i videnskabens verden findes i et sindrigt computerprogram. Dette program kan klippe nye artikler sammen, ud fra allerede eksisterende artikler.

Disse artikler bliver derfor det rene vrøvl, hvis man rent faktisk læser hvad der står. Hvis man kun skimmer hen over artiklen kan det dog være svært at skelne imellem artikler lavet af rigtig forskere, og så disse vrøvle artikler, især indenfor videnskabsfelter der ligger udenfor ens eget område. Men burde der ikke være en sikkerhed i vores nuværende review-system? Hvorfor er disse artikler ikke opdaget noget før? Jeg tror at vi i dette tillfælde har gjort som mennesker gør tit. Vi følger loven om den nemmeste vej. Hvis det lyder rigtigt, så er det det nok også. Videre. Det er ligemeget. Vi laver bare en ny artikel.

Modtrækket og grunden til at flere end 100 vrøvleartikler er blevet afsløret, er et nyt program, der kan scanne artiklerne og vurdere om der står rigtig forskning bag sætningerne. Kapløbet er altså i gang, og det er nok ikke sidste gang at der er snyd eller computerprogrammer bag videnskabelige artikler. Men skal vi ikke bare acceptere at der er enkelte snydere imellem? Eller skal vi bruge endnu flere ressourcer på at dobbelttjekke hinanden?

Man ved ikke hvor mange Jabberwocky-artikler der stadig ligger derude, men du kan øve dig i at spotte dem her.

 

Formidling, Medier

Cosmos

3 kommentarer

Hejsa.

Jeg er ny her på bloggen så jeg vil lige sige hej og fortælle hvem jeg er.

Mit navn er Thomas Mailund. Jeg er uddannet datalog men de sidste godt ti år har jeg arbejdet med genetik og specielt menneskets og menneskeabernes evolution. Det er det jeg vil blogge om fremover.

Min første post vil dog være om noget helt andet. Det at formidle videnskab. Det var nemlig ikke altid at det var naturligt for videnskabsmænd også at formidle deres forskning og deres viden uden for de akademiske cirkler.

En af de første der virkelig gjorde det var kosmologen Carl Sagan. Siden er der kommet mange til, men jeg tror det virkelig startede med ham. Han dukkede lidt op på radio og tv tidligere, men hvad der virkelig fik videnskabsformidling igang var et tv program han lavede i 78 og 79 der hed Cosmos, sendt i 1980.

Jeg var blot fem år da Cosmos blev sendt. Jeg aner ikke hvornår, hvis overhovedet, Cosmos kom til Danmark. Det eneste videnskabsprogram jeg husker fra jeg var barn er Vitek. Jeg er ikke flov over at sige at jeg downloadede Cosmos som internet pirat. Det var det værd. Men du kan se det på YouTube hvis du er interesseret.

Der er ingen tvivl om, dog, at Cosmos ændrede forholdet mellem videnskabens elfensbenstårn og tv-seerne. En befolkning der droppede videnskab efter månelandingen – eller måske mere en presse der droppede interessen – blev fanget igen af universets vidundere. I 10 år holdt Cosmos rekorden for det mest populære PBS show og så vidt jeg ved er det stadig det PBS program flest har set verden over.

Carl Sagan blev aldrig medlem af videnskabernes akademi i USA. Om han burde være er en længere diskussion, han var mest kendt for at forklare videnskaben til ikke-forskere og måske ikke så meget for sin egen videnskab, men det vil jeg ikke ind på. Det er en anden snak.

Hvad han gjorde var dog helt fantastisk. Han fik formidlet fascinationen af kosmos spredt ud til alle og blev videnskabens stemme til en hel generation. Meget han gjorde var pop. En guldplade på en sonde der næppe nogensinde rammer en civilation er ikke andet end pop. Men det er god pop. Det skaber drømme, og det har vi trods alt brug for.

Alt for ofte ser vi avisoverskrifter med de uhyggelige ting videnskaben nu har gjort mulig. Vi glemmer for let hvad videnskaben også har gjort. Vi kan da sagtens leve i harmoni med naturen, men vi lever ikke meget længere end 35 år og da slet ikke syv milliarder af os.

Jeg vil gemme til en anden god dag en diskussion hvor meget grundvidenskab bidrager, for tro nu endelig ikke at jeg bedømmer kvaliteten af videnskab på hvor meget længere du lever eller hvor mange flere mennesker vi kan holde i live…

Carl Sagan gjorde noget uhørt og fantastisk. Han forklarede de dybe spørgsmål så alle kunne forstå dem og skabte en interesse for videnskaben i en verden der var ved at glemme den. I tiden efter anden verdenskrig var videnskabsmænd superstjerner, alle vidste hvem Albert Einstein var. Alle så månelandingerne. Blot ti-femten år senere var vidunderne glemt og folk frygtede den videnskab der skabte atombomben og den kolde krig.

I dag frygter folk også videnskaben. Der er skrækhistorier på TV om genmodificerede planter. Planter der er den eneste mulighed for mange milioner hvis de vil overleve. Bevares, man skal da være lidt frygtsom omkring hvad vi kan strikke sammen, men alligevel. Jeg har sågar hørt folk være imod gener i deres mad. Det er en himmelråbende uvidenhed. Det er på tide at vi får forklaret hvad videnskaben fortæller os og hvad de teknologiske vidundere vi lever med i dag faktisk er, og hvad de ikke er.

Vi lever i en fremtid vi ikke kunne forestille os blot tyve år tilbage. Fra hvor som helst på kloden (næsten) kan du hive din mobiltelefon frem og ringe til din ven på den anden side af kloden. På internettet kan du skændes med med folk fra hele verden om de mest ligegyldige ting. Vi lever i fremtiden og opdagede slet ikke da vi kom hertil. Og vi glemmer helt hvad der skabte den fremtid vi lever i.

Videnskaben.

Det var ikke andet.

Vi lever i en fremtid som science fiction forfattere i 70’erne ikke forestillede sig, og vi glemmer det helt. Man forestillede sig godt nok telefoner hvor vi kunne se hinanden på en tv skærm, men ingen forestillede sig at vi havde den telefon i lommen og kunne ringe til hinanden fra en bjergtop i alperne. Det er næsten magisk, hvis ikke man vidste bedre.

Jeg finder afkoblingen fra de vidundere jeg ser i min hverdag og den videnskab der førte til den foruroligende. Jeg frygter for en fremtid hvor befolkningen ikke forstår videnskaben og hvor meget den har gjort for os.

Er man ikke ekspert inden for et videnskabeligt område har man ikke en jordisk chance for at følge med på kanten af den videnskab. Jeg skal gladelig indrømme at jeg fatter meget lidt af moderne fysik. Men jeg forstår hvordan videnskaben fungerer. Hvordan man evaluerer idéer og bedømmer om de holder eller ej. Jeg stoler på processen og tror på at fysikkere og cosmologer tjekker hinanden og vil råbe op hvis noget af det jeg ikke personligt forstår ikke holder vand. Jeg ved at vi vil i genetik, som jeg selv arbejder med.

Jeg forventer ikke at befolkningen som sådan følger med på grænsen af vores uvidenhed, hvor den spændende videnskab udfolder sig. Videnskaben er så specialiseret i dag at det er en umulighed. Jeg håber blot at vi kan respektere metoden og have tiltro til processen.

Vi er kommet langt siden vi først opfandt den videnskabelige metode, og vi kan komme meget længere. Det sker dog kun hvis alle er med på vognen og ser nytten af videnskaben.

Derfor var Cosmos så vigtig.

Netop derfor glæder jeg mig meget til den nye Cosmos. Der kommer nemlig en ny version. Seth MacFarlane kendt fra American Dad og Family Guy (det så I næppe komme) har nemlig strikket en ny version sammen, og det bliver med Neil deGrasse Tyson der nok faktisk kan tage rollen som vores generations Carl Sagan.

Det bliver fantastisk, og jeg glæder mig til at se det. Indtil da, ser jeg Cosmos igen på YouTube.

Mit håb er også at denne blog kan bidrage lidt til dette.

Hygge

Thomas

Fysik, Kemi, Medier

Sådan! laver du ikke videnskab

1 kommentar

Internetaviserne har efterhånden lært, at hvis man skal have mange hits på en historie, skal overskriften være god. Lister er meget populære (“10 grunde til at…“), og skal det være virkelig godt, skal der stå “Sådan gør du dit og dat“.

BT er gået hele vejen og har lavet en hel serie med videoklip, der hedder “Sådan!”

I dette klip viser de angivelige, hvordan man undgår, at en rystet coladåse bruser over. BT laver dog en klassisk børnehavefejl i deres systematiske demonstrationsforsøg, idet de overhovedet ikke har styr på alle variable.

Først vises et forsøg, hvor man banker på sodavandsdåsen på én måde, og desværre bruser sodavanden over. Herefter vises, hvordan man ifølge BT banker korrekt på dåsen, og sørme om sodavanden ikke undlader at bruse over.

Men i første forsøg går der 6 sekunder, fra dåsen er rystet, til den åbnes. I andet forsøg går der 18 sekunder, altså hele 3 gange så lang tid.

Hvad kan vi lære af det forsøg?

At hvis du vil undgå, at en rystet cola bruser over, så skal du vente længe nok…