Ritzau lavede i dag den ultimative brøler: astronomi blev forvekslet med astrologi!
Både BT og Ekstra Bladet citerer Ritzau: “Meldingerne om et meteornedslag nær Kerteminde har skabt stor interesse fra amatørastrologer“. Og længere nede fortælles det, at Anton Norup Sørensen – som arbejder på Niels Bohr Instituttet – kommer fra Astrologisk Institut!
Hvor er det bare dårlig journalistik. Få ting er (lige bortset fra navnene) så fjerne fra hinanden som astrologi og astronomi.
Skal man optages på journalisthøjskolen, skal man bestå en prøve, der viser, at man har en bred, almen viden. Det er svært at definere, hvad der skal betragtes som almen viden, og som naturvidenskabsfolk kommer vi nok ikke langt, når vi foreslår Newtons Love, grundlæggende forståelse af gensplejsning, forståelse af det periodiske system samt forskellen på bakterier og vira som noget, der er almen viden… men forskellen på astronomi og astrologi bør altså betragtes som almen viden!
Stigende omkostninger i britiske prestige-forskingsprojekter fører til at Storbritannien nu laver kraftige nedskæringer i mange internationale fysik og astronomiprojekter.
Især den flotte nye Diamond Synchotron som ses på billedet her får skylden for et hul på 80 millioner pund (804 millioner Kr) i budgettet af Science and Technology Facilities Council (STFC).
En tidligere lukning af en ældre synchotron kunne have dæmmet op for noget af skaden, men det blev blokeret af en minister der var bange for at arbejdspladser ville forsvinde fra hans lokalområde. STFC får heller ingen extra penge fra regeringen, der effektivt har sænket forskningsbudgettet, så nu bliver der nu skåret ned over hele linjen.
“Brintbusser i de danske storbyer vil føre til mere forurening“. Så klart er budskabet fra Økologisk Råd ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Det hele er et pressestunt op til Klimatopmødet i 2009, mener rådet.
Jeg tror, det er vigtigt, at problemerne med brintteknologi bliver tydeliggjort i offentligheden, for efter statsministerens nytårstale har mange nok fået indtryk af, at brint kan redde miljøet. Og så simpelt er det jo ikke. For brint skal produceres, og fremstillingsprocessen er ineffektiv.
Brint kan få forureningen ud af byerne, men i sig selv er det ikke nok til at skabe mindre forurening!
Rekorden som verdens sorteste stof er netop blevet slået! Et lag af carbon nanorør reflekterer kun 0,045 procent af det lys, der rammer det, og det slår den tidligere rekord med flere længder.
Personligt er jeg lidt træt af det, for jeg har lige skrevet et svar på spørgsmålet “hvad er verdens sorteste stof?” til et større populærvidenskabeligt tidsskrift, og så bliver rekorden bare slået 🙁
Jeg så lige på JP, at danske forskere spilder tiden på at søge om penge. He, det er jo ikke nyt, men det er da rart, at medierne bringer fokus på det.
Jeg vil i den forbindelse lige citere mit eget blogindlæg fra april måned:
Netop ordet arbejdsvilkår tror jeg er afgørende. Jeg har selv, da jeg arbejdede i et forskningsmiljø på Aarhus Universitet oplevet kolleger, der brugte uanede kræfter på at søge penge til ansættelser, og en god ven og kollega har oplevet at gå til insituttets julefrokost en fredag i december uden at ane, om han stadig havde job om mandagen, da financieringen af hans post.doc.-ansættelse ikke var på plads!
Det er vist på tide at universiteterne får professionelle fundraisere, så forskerne ikke selv skal bruge tid på den slags!
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.
