Danskerne er bange for nanoteknologi, i hvert fald ifølge en overskrift til en artikel i Ingeniøren.
En ny undersøgelse viser, at forbrugerne mener, at udviklingen inden for nanoteknologi skal fortsætte, og at samfundet må tage nogle chancer. På den anden side er de dog også bekymrede for mulige risici, og de ønsker mere kontrol og mærkning.
Lidt sjovt så nævnes dieselpartikler og asbest også i artiklen. Godt nok er der tale om nanopartikler, men det er ikke lige, hvad jeg forstår ved nanoteknologi.
Der er valg i Danmark, og om godt en halv time lukker valgstederne. En af dem, der er i fare for at ryge ud af Folketinget, er Videnskabsminister Helge Sander. Jeg synes bestemt ikke, Sander har været en anonym minister, men den 57-årige journalistuddannede herningenser har dog været kritiseret fra flere sider. Se for eksempel dette blogindlæg.
Hvis Regeringen mister Sander – og hvis Venstre altså bliver siddende i Regeringen – kunne en mulighed være at slå Undervisningsministeriet sammen med Videnskabsministeriet, som Nyhedsmagasinet Ingeniøren beskrev i sidste uge. Helt sikkert et interessant forslag! Så er spørgsmålet bare, hvem der skal overtage ministerposten. Bertel?
DRs ungdomsprogram NØRD er virkelig blevet dårligt, efter der er kommet nye værter. I ugens afsnit ville de to kiksede nørder bygge en “extreme burnout maskine”, så de kunne brænde dæk af. DR lever sandelig op til sine public service forpligtelser!
I praksisk var maskinen bare en lille gocart med et par bildæk på. Nørderne har i flere udgaver lavet projekter, som enten ikke virkede, eller som virkede ret dårligt, og denne gang var succesen da også ret begrænset, idet de tidligere i programmet havde lavet en betydelig bedre dækafbrænding i en bil. I hvert fald hvis man definerer en god dækafbrænding som mængden af røg. Ikke meget “extreme” over den maskine.
Højdepunktet for mig var, da de forklarede, hvorfor de hældte lidt metanol i benzinen:
“I dag der har vi valgt at blande en tredjedel metanol i, fordi at det køler sår’n motor her, når vi ikke har nogen køler på i dag. Så når metanolen kommer ind, så bliver der koldt, og det køler så motoren.”
Fem måneder er der gået, siden Lone Frank råbte danske forskere op i Weekendavisen. Et opråb hun for øvrigt har gentaget igennem længere tid.
På onsdag har du mulighed for at høre mere: Naturvidenskaben har haft afgørende indflydelse på vores tankegang og mentalitet. Men hvor er naturvidenskabens stemme i den offentlige debat i dag? Hvorfor gemmer naturvidenskaben sig fortsat i laboratorierne?
Dette spørger Lone Frank om, når hun i et åbent arrangement på Det Kongelige Bibliotek interviewer professor, dr.scient. Ole Seberg fra Københavns Universitet.
Vær med, når Det Kongelige Bibliotek tager naturvidenskabens rolle i den offentlige debat op til revision. Det foregår onsdag den 7. november kl. 19.00 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant. Entré: 50 kr., halv pris for studerende.
For en måneds tid siden foreslog Rambøll, at man fremover installerer 12 V netværk i alle nye huse for at undgå tab ved at omtransformere til de mange lavspændingsapparater, vi fylder vores hjem med. I dag afviste Energiminister Jakob Axel Nielsen så planen: “En sådan standardisering og tilpasning af produkterne er vanskelig og omkostningskrævende, hvis det alene skal ske i forhold til det danske marked“.
Allerede i midten af 2004 besluttede DSB sig for at indføre trådløst internet i togene, og man vurderede den gang, at det ville være klart i slutningen af 2005. Siden da har lanceringen været ramt af udsættelse på udsættelse, og samtidigt har DSB været tavse om sagen.
Ove Hoegh-Guldberg er navnet. Og ham er der nok ikke så mange, der har hørt om før. Det lyder dansk, og det er det da også, selv om han er australsk statsborger. Familien stammer dog fra Danmark, og for to uger siden dukkede navnet op i verdens medier. Ove Hoegh-Guldberg er nemlig en førende forsker i koraller ved University of Queensland i Australien, og for nylig har han været med til at afsløre et af naturens helt store mysterier.
Koraller er dyr og ikke planter, som mange tror. Hvert år gyder hele koralrev på én gang lige omkring fuldmånen, og mysteriet bestod i, hvordan de mange mikroskopiske dyr synkroniserede begivenheden, så de store skyer af æg og sæd blev frigivet samtidigt. Den nye forskning viser, at korallerne faktisk besidder primitive fotoreceptorer, der måske ikke er egentlige øjne, men som er nok til at kunne holde øje med lyset fra den tiltagende måne.