Den amerikanske rumfærge Endeavour vender i nat ved halv et tiden tilbage til arbejdet. Rumfærgen, der ikke har fløjet siden 2002, opsendes fra Florida klokken 00:36 dansk tid, og opsendelsen kan ses live og gratis på NASA TV over nettet.
Kategoriarkiv: Nyheder
Indlæg om nyheder fra naturvidenskabens verden.
Når UFOerne sværmer
For ikke så mange år siden blev politi og brandvæsen kimet ned af danskere, der var dybt forundrede over en UFO på himlen. To kraftige lysende pletter i tæt formation blev observeret over hele landet. TV kunne afsløre, at der altså bare var tale om to planeter, der stod i nærheden af hinanden. Et fuldstændigt naturligt – omend sjældent – himmelfænomen var nok til at få folk op af sofaen.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Matematik i TV
En “matematikcamp” har set dagens lys, og journalisterne har taget imod den med den mest uopfindsomme tilgang mulig.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Achtung, Minen!
Vi venter stadig på et gennembrud i jagten på miner fra danske Aresa, hvis aktiekurs endnu ikke er kommet sig over sidste efterårs nedtur. Nu fortæller New Scientist om en ny metode, der kan bruges til at spore de millioner af dødbringende våben, der ligger nedgravet verden over. Umiddelbart virker fysikken og teknologien bag ikke ret revolutionerende, men hvis man kan anvende kendt viden til at løse et så stort problem, som minerne udgør i fattige U-lande, så er det da bare med at komme igang.
Nørd på den fede måde: Gennembrud for natur- og ingeniørvidenskaberne
Så kom dagen hvor mange tusinde unge fik svar på om de var blevet optaget på deres drømmestudie. Politiken skriver i den trykte udgave af dagens avis, at der er tale om et “Gennembrud for naturvidenskab og tekniske fag”.
Hvis der på noget tidspunkt har været en “naturvidenskabelige krise” kan den vist godt siges at være afblæst nu – hvis man altså skal tage antallet af optagne studerende på landets natur- og ingeniørvidenskabelige studier som et tegn på fagenes status og popularitet i samfundet.
Antallet af studerende på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser stiger med 14 procent i forhold til 2006, mens de tekniske uddannelser oplever en vækst på 12 procent. En samlet liste over studieoptag i 2007 kan ses her.
– Med de øgede krav, der stilles i et globaliseret samfund, er det utroligt glædeligt, at et rekordantal unge starter på de danske universiteter efter sommerferien. Samtidig er det virkelig positivt, at flere og flere starter tidligere på deres uddannelse – og at vigtige fag som naturvidenskab, ingeniør-studier og it oplever en stigende popularitet, udtaler videnskabsminister Helge Sander bl.a. i en pressemeddelelse udsendt fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Årsagen til den øgede popularitet skal muligvis findes i rigtig mange seriøse tiltag, der har været dyrket over de sidste år. Her nævner jeg i flæng Sciencecamps fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), ungdomskonkurrencer ved Komiteen Unge Forskere, Forskningens Døgn, ScienceShows og diverse skoletilbud. Alle disse og mange flere tilbud til børn og unge er hver dag med til at øge interessen for naturvidenskab og teknik – særligt blandt de helt unge. Det er godt gået!
Med denne fremgang, er det derfor med at holde aktivitetsniveauet oppe på alle disse gode og velfungerende aktiviteter til glæde for endnu flere unge i fremtiden – også dem der bor lidt uden for metropolerne. Et positivt møde med naturvidenskaben i folkeskolen er den grund vi skal bygge fagene op om – så derfor bør der satses endnu flere ressourcer i opgradering af naturfagslokaler, nye undervisningsmaterialer i natur og teknik samt gives et mærkbart løft til efteruddannelse indenfor natur og teknik i landets folkeskoler.
Det er her fremtiden sås og høstes!
Et fantastisk sted at dyrke sex
Nogen mennesker fascinerer bare ved deres fremtræden. Et eksempel på dette er naturvejleder Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet, der i aften optrådte i TV2s regionalprogram.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Velkommen til BlogMagasinet
Et nyt spændende internetmagasin om den danske blogosfære har set dagens lys. På BlogMagasinet behandles weblogs og den danske blogkultur i podcastformat.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Omblogning
Kræftens Bekæmpelse vil også blogge, og det er hidtil ikke gået så godt. Nu ser det dog ud til, at de gør endnu et forsøg. På Blog om Kræft har man slettet alle indlæg og startet forfra! Det ser ud til, at man vil have patienter til at skrive på bloggen, og det kan jo sådan set være meget fornuftigt.
Relanceringen er indtil videre sket i al stilhed – lige bortset fra at de nye indlæg dukker op hos os, der allerede har abonneret på deres RSS feed.
Ud & Se igen igen
Igen en god videnskabelig artikel i Ud & Se: I juli måneds nummer kan man læse en spændende og velskrevet artikel om Fermats Sidste Sætning, og det er endda bare den første af 3 artikler om matematikere. Igen ros til DSB – noget rigtigt gør de da! Artiklen kan for øvrigt læses gratis på DSBs hjemmeside.
Første danske nanoteknolog
Så er den første klar! For første gang bliver en dansker uddannet som cand.scient. i nanoteknologi.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.