Indlæg om nyheder fra naturvidenskabens verden.
I snart halvandet år har EU arbejdet med planer om at oprette et European Institute of Technology (EIT), og i går besluttede Ministerrådet sig så for, at et af EITs fremtidige fokusområder skal være vedvarende energi og klimaforandringer. Fornemmer man en dansk indflydelse?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Nyhedsmagasinet Ingeniøren blev for 13 år siden det første danske medie, der lagde sine nyheder på nettet. Her til eftermiddag blev siden relanceret med helt nyt layout og ny teknologisk platform. Sidstnævnte skulle gerne betyde, at en række irritationsmomenter (såsom problemer med login i debatten) nu skulle være løst. Samtidigt satses der mere på blogs, som har fået en tydeligere placering på forsiden.
I starten skal diverse indkøringsproblemer selvfølgelig lige overvindes, men når alt er på plads, kan man forvente nye digitale tjenester til efteråret. Indholdet af disse beskrives dog ikke nærmere i dagens nyhed.
På P3 holdes der i denne uge Sommerskole med naturvidenskab. Værterne hedder Julie og Johan, og Johan vil de fleste kende som biokemikeren, der også er forsanger i bandet Magtens Korridorer.
Programmet får besøg af fysikere og kemikere fra Cirkus Naturligvis ved Københavns Universitet. For lidt siden lavede Morten og Mikkel fra Cirkus Naturligvis et kæmpebrag ved at hælde flydende kvælstof i en colaflaske, hvilket kan lade sig gøre fordi kvælstof efter sigende udvider sig 1800 gange, når det går fra at være flydende til at være på gasform.
Udover forsøgene bliver der svaret på alskens spørgsmål fra lytterne også selv om spørgsmålene ikke har noget med naturvidenskab at gøre. Men det kan programmet jo ikke gøre for – jeg synes såmænd, det er helt fint, at der bliver svaret på det hele.
En af de ting, man har kunnet blive klogere på i dag, er om det kan lade sig gøre at sejle rundt på en lavaflod i en diamantbåd. Det kan det ikke…
‘Et Døgn Med Nano‘ er navnet på et tema på DRs hjemmeside. På siden får man alt at vide om de muligheder, nanoteknologien rummer for os lige nu. På siden skitseres det kort, hvor ordet nano kommer fra og hvad nanoteknologi egentlig er.
Under vejledning af Professor Flemming Besenbacher fra iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, gennemgås alt fra cykler til lys, medicin, mad og tøj. Professor Besenbacher fortæller i små korte klip om fremtidsperspektiverne ved de nogle af de teknikker, vi allerede nu er ved at udvikle.
Men ingen fremtidsperspektiver uden lidt etisk omtanke, nanoetik. Det store spørgsmål er: “Skal vi eller skal vi ikke fortsætte udviklingen af nanoprodukter?” Hvorfor skulle man? Fordi der kan være uanede muligheder inden for nanoteknologien, som vi alle måske kan drage fordel af. Nye og forbedrede lægemidler, ikke-sure sokker og bedre overfladebehandling, så vi slipper for at vaske vinduer. Men hvorfor skulle man så lade være? Måske fordi vi ikke ved nok om ‘bivirkningerne’ ved at bruge fx. nanopartikler. Vi ved heller ikke, hvad det kommer til at betyde for os, at vi efterhånden kan lave elektroniske komponenter så små, at vi nærmest ikke opdager, at de er der. (der tales om bittesmå nanomikrofoner! (= femtofoner?!))
Men er disse spekulationer en god nok grund til at hindre udviklingen? Vi kunne jo også gå hen at vinde i det helt store nanolotteri, men det kræver jo at vi tør at spille.
Tør vi det?
Det skader bestemt ikke at tænke over konsekvenserne, men jeg mener, vi skal passe på med at træde for hårdt på bremsen.
En ny acceleratorsimulator skal forbedre danske kræftbehandlinger. Men hvad hjælper det, hvis ingen gider at bruge den?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Allerede sidst i maj var Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ude med en advarsel om at de kystnære områder denne sommer vil hive ekstra meget efter vejret. En prognose fra DMU viser at iltsvind mange steder vil indtræffe langt tidligere end tilfældet har været de tidligere år.
Årsagen skal findes i en kombination af en meget våd vinter og den varme sommer, der er i sigte. Farvandene er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) to grader varmere end normalt for årstiden. Samtidig har en meget våd vinter udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet.
Det er meget usædvanligt med sådanne varslinger så tidlig på året. Vanligt er det først i august vi ser disse overskrifter.
De tidlige varslinger om iltsvind har allerede givet politiske reaktioner på Christiansborg, hvor SF og S har kaldt miljøministeren i samråd om sagen:
»Når vi efterhånden alle sammen tager klimatruslen alvorligt, så nytter det ikke noget, at miljøministeren ikke vil se virkeligheden i øjnene, når det drejer sig om den nuværende vandmiljøplan 3, der slet ikke tager højde for de forventede temperaturstigninger«, siger SF’s miljøordfører, Steen Gade til Ritzau.
Det bliver interessant om prognoserne fra DMU holder. Er man nervøs for denne sommers vind og vejrforhold i Europa, kan ekstreme vejrforhold følges på Meteoalarm. Dog varsler siden ikke om algeopblomstringer og døde fisk i vandet, forårsaget af øget indhold af næringstoffer og iltsvind. Men det kunne jo være et fremtidigt varslingsprodukt.
Vi troede, vi var sjove, men nu er den god nok: Den fjerde Galathea-Ekspedition er på vej!
Det er Dansk Naturvidenskabsformidling og seks danske akvarier, der til september arrangerer Galathea Danmark. På turen vil coasteren M/S Samka i en måned sejle landet rundt, og undervejs anløbes 10 havne. Lastrummet har man indrettet som en flydende foredragssal, hvor forskere fra Galathea 3-ekspeditionen vil holde foredrag for gymnasieklasser og 7.-10. klasser, mens 1.-6. klasser kan booke en
rundvisning i aktiviteterne på havnen og på selve skibet.
Som skrevet tilbage i april vil vi helt sikkert komme til at høre mere om den forskning, der blev udført på Galathea, og det vil altså være tilfældet med dette initiativ. Selve navnet er måske lidt slidt efterhånden, men modsat Galathea 3 vil denne sejltur komme helt tæt på danskerne!
Jeg er blevet hånet og latterliggjort i landsdækkende TV.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Så er den amerikanske rumfærge Atlantis netop gået i kredsløb om jorden. Følg missionen til den internationale rumstation på NASAs hjemmeside de næste 12 dage. Der vil som altid være direkte TV fra rummet via NASA TV.
På årets Roskilde Festival har Dansk Naturvidenskabsformidling, Onesto Mong og selvfølgelig Roskilde Festival begået følgende projekt:
Camp Know How
Camp Know How kommer til at bestå af 24 naturvidenskabsstuderende, der i løbet af festivalens første fire dage, skal hjælpe resten af festivalens gæster med at finde på løsninger og opfindelser, der gør livet nemmere for en festivalgæst. I følge Roskilde Festivals hjemmeside kommer vi til at befinde os et sted i nærheden af Agora F, så hvis du skal på Roskilde Festival i år, skal du helt bestemt tjekke det sted ud! (På campingpladsen er der atten forskellige agoraer eller åbne pladser, hver agora har et tema og temaet for Agora F er ‘experiment’.)
Jeg er selv i blandt de 24 studerende, der skal hjælpe til, så I kan selvfølgelig forvente at få mere at vide om projektet hen ad vejen her på ScienceBlog.dk. Det er planen, at den viden vi opnår i løbet af festivalen, bliver puttet ud på campknowhow.com (siden virker ikke endnu), så der kan man altså også følge lidt med.