Overskriften er desværre ikke set ret ofte i de seneste årtier, men det mener Helge Sander nu, at han kan gøre noget ved.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Indlæg om nyheder fra naturvidenskabens verden.
Overskriften er desværre ikke set ret ofte i de seneste årtier, men det mener Helge Sander nu, at han kan gøre noget ved.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Franske materialeforskere har fundet på en interessant måde at forme små plastikfolier op i tre-dimensionelle strukturer. Ved at skære folierne ud i bestemte former og placere en vanddråbe et strategisk sted kan man f.eks få dem til at folde sig op i små kugler, terninger eller pyramider.
En dansk fysiklærer har netop vundet en prestigefyldt europæisk pris, og det sætter gang i diskussionen om, hvordan man belønner skolernes ildsjæle. Skal de overhovedet have mere for at passe deres job?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mød Keepon, en lille japansk robot der minder lidt om en gul snemand. Keepon er udviklet af forskere på Japans National Institute of Communications Technology. De to øjne er kameraer, næsen er en mikrofon, og robotten kan reagere på bevægelse og lyde. Formålet med robotten er at studere social interaktion mellem mennesker og robotter, og når Keepon kigger på dig, føler du faktisk, at du har øjenkontakt med den.
På YouTube findes allerede et par film med Keepon – i denne film ses Keepon reagere på bevægelse og lyd, og i denne underholdende film ses Keepon danse til musik.
Tak til Codegirl for historien.
Ja, så kom han afsted. Stort tillykke til næsten danske Simonyi, der nu har forladt planeten. Misundelse er tilladt.
Rexona reklamerer i disse dage for deres nye deodorant, Rexona Biorythm. Om deodoranten virker eller ej ved jeg ikke, men Rexona bruger reklamen til at fortælle om biorytmer, og på deres hjemmeside kan man få beregnet sine egne biorytmer og læse mere om den gamle overtro. Rystende! Velkommen til det 21. århundrede…
Som tidligere rapporteret her på bloggen, er man på CERN for tiden ved at bygge det der skal blive til LHC – Large Hadron Collider. Det involverer konstruktionen af et 27 km langt rør fyldt med magneter, og ikke mindst nedkøling af hele herligheden til omkring 2 grader over det absolutte nulpunkt, eller minus 271 grader Celsius. Men for nylig løb arbejdet ind i uventede problemer.
ScienceBlog.dk kan hermed eksklusivt berette, at Anders Lund Madsen og skabsbladet 21st Century Science & Technology har planer om at starte en ny Galatheaekspedition på denne dag om ét år!
Scienceblog har tidligere beskrevet Anders Lund Madsens kritik af den igangværende Galatheaekspedition, og vi har fulgt debatten nøje. Ikke desto mindre var vi meget overraskede, da vi fik en telefonopringning fra Anders i går: “Nu skal I se hvordan forskning og formidling gøres rigtigt! Jeg har købt en brig, altså ligesom Beagle“, fortæller Anders Lund Madsen stolt. “Hvis Darwin kunne forske på sådan en skude dengang, så er det da i hvert fald muligt i dag – computerne er jo blevet meget mindre“.
Der tales meget om nanoprodukter for tiden, men det er ikke alle, der kun er positive over for den nye teknologi. Spørgsmålet er, om visse nanoprodukter kan være skadelige?
I Ingeniøren kan man nu læse, at svenske eksperter advarer mod de typer af nanoprodukter, der indeholder bakteriedræbende sølvpartikler. Dette findes for eksempel i nanosokker, køleskabe og vaskemaskiner. I værste fald frygter eksperterne, at nanoprodukterne kan forøge forekomsten af antibiotikaresistens hos bakterier.
“Det er alvorligt dette her. Derfor er det vigtig, at vi bruger forsigtighedsprincippet og stopper den totalt overdrevne brug af hverdagsprodukter med sølvpartikler,” udtaler overlæge Åsa Melhus fra Uppsala Sygehus.
Gennem snart to år har man kunne følge med på den ganske udmærkede Nano Blog, der er et fællesskab mellem iNANO centeret på Aarhus Universitet og Innovation Lab. Nu lancerer Nyhedsmagasinet Ingeniøren en ny weblog om nanoteknologi.
Ingeniørens nye blog skrives af lektor i nanoteknologi Peter Bøggild fra DTU. Det er altså yderst kompetente folk, der står bag begge blogs, og i praksis kan man meget vel forestille sig, at man må læse begge, hvis man vil følge med i den hastigt udviklende nanoteknologi.
Er der mon lidt konkurrence på nanoblog-området på vej?